Lørdag d. 28. april 2022 spiller Blues Jamboree på Kulturhus Kappelborg i Skagen.
Om koncerten skriver der:
Oplev en aften sammen med nogle af Skandinaviens bedste bluesmusikere.
I Blues Jamboree er der god plads til røverhistorier, improvisationer og spontane smutveje. Blues og roots uden filter med nogle af Danmarks bedste musikere inden for genren. Spontant, råt og upoleret – forvent musikalske overraskelser, og mesterlig blues, spillet med virtuositet og hjerte, når de disker op med deres roots, blues’n boogie, gospel & rag.
Mik Schack (DK) – en sand tusindkunstner. Her spiller han på vaskebræt mm – men mon ikke også hans skarpe tunge lader sig høre til publikums blanding af moro og forargelse. Han laver også hjemmeservice på TV, laver mad, tegneserier, ølforedrag mm.
Peter Nande (DK) – kendt som en udadvendt entertainer, sanger og mundharpespiller, som gennem mange år har dyrket den mere rå og upolerede ”pre-war” og “juke joint” blues.
Olav Poulsen (DK) – har huseret på den danske musikscene de sidste tyve år, primært inden for bluesmiljøet. Han har som en af de få i Danmark specialiseret sig i slide guitaren, både den elektriske og den akustiske, og bevæger sig ubesværet indenfor genrer som blues, rock og country.
Alain Apaloo (Togo) – en særdeles talentful guitarist og sanger, som medrivende vis forener afrikanske grooves med blues og andre genrer.
Richard Farrell (IRL) – en prisvindende sanger, guitarist og sangskriver fra Dublin, Irland. Han er en soulful sanger med en stor og udtryksfuld stemme.
Perry Stenbäck (SE) – sanger, spillemand og multiinstrumentalist. Han har turneret verden rundt og har i Danmark spillet med bl.a. Sebastian, Erann DD og Allan Olsen. Perry fik i 2009 og 2019 prisen som ”årets folk musiker/sanger” ved Danish World og Folk Music Awards, og blev i 2010 nr. 2 i Ekstrabladets læserafstemning om DK’s bedste guitarist.