Restaurant Oke ser ud til at leve op til de tårnhøje ambitioner, man gav sig selv ved opstart.
De danske madanmeldere har således nomineret restauranten i Ruths Hotel i to kategorier – årets ret og årets betjening.
Ruths Hotel oplyser:
Ambitionerne for Okê har været høje fra start, hvilket gælder det gastronomiske niveau såvel som betjening og atmosfære. At vi af Danske Madanmeldere er blevet nomineret i hele to kategorier er derfor også et kæmpe boost til vores faglige stolthed.
Årets Ret 2022
Nomineret i kategorien Land: “Vildt – ål – foie gras” af Jack Cramer.
Nomineret i kategorien Betjening: Johan Brodersen.
Vi krydser fingre og takker for nomineringerne. Og hele holdet omkring Okê og Ruths Hotel glæder sig oprigtigt over, at vi er med i et stærkt felt blandt landets absolut bedste.