Tiden går – og i denne sommer er det 10 år siden, at de sidste elever forlad Hedeboskolen i Skagen.
Skagen har i flere årtier kæmpet med faldende indbyggertal, og konsekvenser heraf blev naturligvis, at der ikke var børn nok til at opretholde 3 folkeskoler og en privatskole i byen.
Man valgte i 2005 at lukke byens ældste folkeskole Kappelborgskolen. På trods af megen nostalgi og romantik – kunne man i sidste ende godt se fornuften i at lukke skolen i centrum af Skagen. Placeringen i Skagen midtby var ikke optimal – og skolen var mildest talt i en dårlig forfatning.
Der skulle dog stadig lukkes en skole i Skagen – nu stod valget mellem Ankermedet Skole og Hedeboskolen.
Hvilken skole skulle bestå?
Argumenterne på begge sider var mange. Hedeboskolen blev først bygget i 1974, og skolen var moderne, mere børnevenlig og levede op til nutidens standarder – blandt andet store fællesarealer.
Ankermedet Skole var derimod placeret centralt i byen, og man havde allerede lavet en større investering i en helt ny fløj og tandlægehus.
Efter en større diskussion og tovtrækkeri blev det den forholdsvis nye folkeskole i Skagen, der denne gang måtte lade livet.
Efter lukningen i 2012 stod Hedeboskolen tom indtil den blev revet ned i løbet af 2017.
Det store område, hvor Hedeboskolen lå, er i dag næsten fuldt ud bygget med boligprojektet Lille Skagen.
Her kan du se billeder fra Hedeboskolen før og under nedrivningen!
Måske du kan genkende noget ☺️