Artikler

Skagen musikskole afholder stor forårskoncert på Kappelborg

Musikskolens årlige forårskoncert er tilbage efter to år i skyggen. Tirsdag d. 31. maj 2022 kan du således opleve de dygtige unge mennesker på Kappelborg. Det koster 30 kr. at komme ind, og er gratis for børn under 15 år. Der er et max. på 200 tilskuere til koncerten – så mød op i god tid! Der vil blive solgt kaffe og kage under koncerten. Yderligere info om Musikskolen her!

Læs mere

Søndags kickback – ugen der gik i Skagen

Gik du glip af nogen af vores opslag i ugen? Så kunne du passende smide benene op, hente morgenkaffen – og læse et lille udvalg her ☺️ God søndag ☕️ Se TV2 Nords udsendelse om Skagen i himmelfarten Skagen ældste skater Aalbæk Havns fremtid til diskussion Skagen Brandstation holder åbent hus Skagen Fuglefestival byder på masser af arrangementer Skagen Race 2022: sejlbådene ankommer

Læs mere

Skagen Race 2022: Sejlene begynder at skyde op

I dag anløber de mange sejlbåde, som deltager i årets store Regatta Skagen Race 2022 – og i lystbådehavnen ligger der fra morgenstunden allerede mange sejlbåde, som ikke deltager i konkurrencen, men i festen senere! – Og en fest bliver det helt sikkert, når Skagen indbyggertal weekenden over forøges med op mod 30.000! Præmieoverrækelsen finder sted i morgen fredag d. 27. maj 2022 – men festen starter allerede i eftermiddag, hvor blandt andet flere af byens restaurationer har livemusik på plakaten 🎸🍻 God fest – og god kristi hinmelfart ☀️

Læs mere

Himmelfarten byder på country og cash på Kompasset

Der er dømt outlaw country fra øverste hylde, når Ronni Strøm country n’ ca$h, står på plakaten. Som navnet antyder er Johnny Cash hovedaktør i Country n’ Ca$h.  Fra gospel til mødet med hans sammensvorende outlaws Waylon Jennings, Kris Kristoffersen og Willy Nelson, hører vi en highwayman blive skabt. Med indlevelse og dyb stemme, rides sangene hjem i den evige ensomme cowboys solnedgang. Ronni Strøm country n’ ca$h spiller på Kompasset Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 26. maj og fredag d. 27 – begge dage fra kl. 16.30.

Læs mere

Ålbæk Havns fremtid skal diskuteres på borgermøde

Hvordan ser fremtiden ud for havnen i Ålbæk? Nu kan du som borger i byen være med til at påvirke den politiske beslutning vedr. Ålbæk Havn, når Frederikshavn Kommune indkalder til borgermøde på Ålbæk Skole tirsdag d. 24. maj 2022 kl. 19.00. Borgermødet skal afholdes inden Frederikshavn Kommune planlægger fremtiden for havnen, og i den forbindelse ønsker man input fra de lokale. Du kan læse Frederikshavn Kommunes årsag til afholdelse af borgermødet her.

Læs mere