I Retskrivningsordbogen angives kun muligheden med lille begyndelsesbogstav, se fx artiklen Danmark, hvor der bagefter står "i sms. danmarks-, fx danmarkshistorie, danmarkskort, danmarksmester".
Er lande med stort?
geografiske områder
Navne på fx have, stater, landskaber, skove, vandløb, bjerge, bestemte træer og sten, byer, kvarterer, gader pladser mv. skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord).
Hvad skal skrives med stort på dansk?
Brug stort begyndelsesbogstav i proprier (egennavne). Hvis et navn består af flere ord, skal der bruges stort bogstav i alle de betydningsfulde ord i navnet. ”Betydningsfulde ord” er adjektiver og substantiver. Stort bogstav i navne: Butikken hedder Brugsen.
Er de med stort D?
Tiltalepronomenerne I og De skrives med stort begyndelsesbogstav. Det samme gælder bøjningsformerne af De: Dem og Deres. De øvrige tiltalepronomener og bøjningsformer af tiltalepronomener skrives med lille: du, dig, din, dit, dine, jer, jeres, eder, eders.
Er Jylland med stort J?
Egennavne (proprier)
Hvis første ord er en artikel (det, den, de), skrives denne også med stort: Det Kongelige Teater, De Kanariske Øer. Navne i pluralis: skal skrives med stort: Valdemarerne, de tre Lener, Kennedyerne. Geografiske områder: København, Jylland, England, Skagerrak, Sahara, Furesøen.
Niels Peder Ravn — Københavner med stort D
Er Dronningen med stort?
Ifølge Retskrivningsordbogen (RO) § 13.2 skal særlige. titulaturer skrives med stort, både i tiltale og i omtale. Det gælder titulaturer som 'Deres Majestæt', ”Hendes. Majestæt Dronning Margrethe' og 'Deres Kongelige.
Er juni med stort?
I. Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne. II. Med stort begyndelsesbogstav skrives det ord, hvormed en tekst eller et nyt tekstafsnit begynder.
Hvornår med stort?
I. Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne. II. Med stort begyndelsesbogstav skrives det ord, hvormed en tekst eller et nyt tekstafsnit begynder.
Hvad er et stumt d?
Bogstavet d er i mange tilfælde stumt når det kommer til sidst i et ord, f. eks. jord, bord, skind, blind og en række andre. Stumt d står tit lige efter l, n eller r f.
Hvornår skal det være med stort?
Husk at I skal med stort når man henvender sig til flere personer (jer og jeres skal ikke med stort). Læs mere under typiske problemer med store eller små bogstaver.
Er måneder med stort på dansk?
Stavning af måned og forkortelse af måned på dansk
Måned skrives ikke med stort bogstav, med mindre det er det første ord, efter et punktum. I hovedreglen gælder det, at alle ord skrives med lille bogstav, med mindre det f. eks. er et egennavn.
Er Sjælland med stort?
Kommuner og regioner skrives med stort.
Hvorfor er der store og små bogstaver?
Hvor stammer skikken med små og store bogstaver fra, og hvad er formålet? Kombinationen af store og små bogstaver gør en tekst lettere at overskue og dermed lettere at læse. Et stort bogstav signalerer fx, at en ny sætning begynder, eller at her er tale om et navn eller et sted.
Er Folketinget med stort?
Mange ville skrive alle tre ord med stort, men som antydet i overskriften skal "grundloven" og "dronningen" faktisk skrives med lille begyndelsesbogstav* - kun "Folketinget" skal skrives med stort.
Er love med stort?
Lovforslag, beslutningsforslag, redegørelser til Folketinget fra ministre, love, bekendtgørelser, direktiver, traktater, konventioner m.m. skrives med lille begyndelsesbogstav, f. eks. redegørelse om indsatsen mod terrorisme.
Er dage med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Hvordan lyder D?
D kan udtales ”hårdt” (fx dame) eller ”blødt” (som fx Nøddeknækkeren). Det kan også være ”stumt”, dvs. det udtales slet ikke (fx mand). I nogle ord findes 'd' ikke, når ordet staves.
Er d en vokal?
Det danske alfabet indeholder konsonanterne: b, c, d, f, g, h, j, k, l, m, n, p, q, r, s, t, v, w, x, z.
Er Friday med stort?
I dansk skriver vi – i modsætning til i engelsk – navnene på ugens dage med lille begyndelsesbogstav, og vi skriver derfor black friday med små bogstaver. Den danske betegnelse sort fredag eller sorte fredag findes også, men er ikke nær så udbredt.
Er titler med stort på dansk?
En titel eller titulatur er 'den eller de titler en person har eller tiltales med' (Den Danske Ordbog). Som hovedregel skriver man med lille begyndelsesbogstav, fx direktør Petersen.
Hvordan skriver man store bogstaver?
Hvis du vil bruge en tastaturgenvej til at skifte mellem små bogstaver, STORE BOGSTAVER og Hvert Ord Med Stort Forbogstav, skal du markere teksten og derefter trykke på fn + Shift + F3, indtil den ønskede typografi er anvendt.
Er november med stort?
En tredje årsag kan være, at man skrev det med stort før Retskrivningsreformen af 1948, også omtalt som Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Ændringen kom først med i Retskrivningsordbogen flere år senere. Men måneder skal altså staves med lille begyndelsesbogstav.
Er påske med stort?
Betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage skrives med lille begyndelsesbogstav, f. eks. yom kippur.
Er det idag eller i dag?
En typisk udfordring for mange (danskere) er, at de skriver 'i dag' i ét ord, da det i udtale godt kan lyde, som om de to ord hænger sammen: 'idag'. Men i'et udgør en præpositionsforbindelse og skal derfor stå for sig selv. Så: 'i dag' skrives altid i to ord.