Akut leukæmi (også kaldet akut blodkræft) er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens forstadier til blodets celler. Der findes to hovedtyper af akut leukæmi: akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL).
Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?
Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.
Hvor stor er chancen for at overleve leukæmi?
Risikoen for tilbagefald af akut leukæmi er langt størst inden for de første to år efter afsluttet behandling. Chancen for langtidsoverlevelse er ved akut leukæmi hos yngre voksne i gennemsnit ca. 45%, men vil på afgørende vis afhænge af ikke mindst de påviste kromosomforandringer i leukæmicellerne.
Hvor farligt er leukæmi?
Akutte leukæmier er livstruende sygdomme, som kan medføre døden inden for få måneder, hvis de ikke bliver behandlet. Kroniske leukæmier forløber over en årrække og opdages ofte tilfældigt ved en rutineblodprøve.
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi
Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.
What is blood cancer?
Kan man blive helbredt for leukæmi?
Sygdommen er mulig at helbrede med gentagne kure i form af kemoterapi. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at supplere med knoglemarvstransplantation (se nedenfor). Akut leukæmi er en ret sjælden sygdom.
Hvad er tegn på leukæmi?
Sædvanlige symptomer er: Man føler sig træt som følge af den lave blodprocent. Hyppige infektioner, fordi antallet af normale hvide blodlegemer går ned. Blødninger i hud og slimhinder som skyldes færre blodplader.
Hvad får man leukæmi af?
I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til akut leukæmi. Kun hos cirka 5 pct. af alle personer med diagnosen kan der påvises en årsag. Rygning, tidligere kræftbehandling med stråle- eller kemoterapi og visse genetiske sygdomme herunder Downs syndrom kan bl.
Hvilke symptomer giver leukæmi?
Træthed, feber, blå mærker og gentagne infektioner kan være symptomer på akut leukæmi.
Hvor hurtigt udvikler leukæmi sig?
Akut leukæmi udvikler sig typisk på få uger. Omstændigheder ved kort tids sygdom og afklaring af diagnosen vil for alle umiddelbart helt ændre grundlaget for hverdagen og fremtiden.
Kan man have leukæmi uden at vide det?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Kan man se leukæmi på CT scanning?
Information i praksis, når leukæmi-mistanken vækkes
at den første del af forløbet indeholder en knoglemarvsprøve, blodprøver, ekg, røntgenundersøgelse af brystkassen og eventuelt CT skanning eller ultralyd.
Hvordan bliver man testet for leukæmi?
Blodprøven vil vise, om der er:
Knoglemarven producerer kroppens blodceller. Du får som regel taget en prøve fra knoglemarven med en nål stukket ind i knoglemarven i bageste hoftebenskam. Prøven tages i lokalbedøvelse. Blodcellerne bliver derefter undersøgt i mikroskop.
Er man født med leukæmi?
Mere end halvdelen af alle tilfælde af AML har forandringer i arvematerialet i kromosomerne. Det er ikke forandringer, man er født med, men derimod nogle man har udviklet med tiden.
Er leukemi arveligt?
I meget sjældne tilfælde kan akut myeloid leukæmi være arvelig; i sådanne tilfælde vil der i familien eventuelt være medlemmer, som har været eller er ramt af de sjældne kroniske blodkræftsygdomme som benævnes "de kroniske myeloproliferative sygdomme".
Er kronisk leukæmi farligt?
Hos nogle patienter vil kronisk leukæmi blive opdaget tilfældigt, hvis den ikke forudgående har givet symptomer. At sygdommen er kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen livslangt – medmindre man gennemgår en knoglemarvstransplantation, som er den eneste behandling, der kan helbrede sygdommen.
Hvad er den mest skånsomme kræftbehandling?
Strålebehandling er også blevet mere præcis
Det betyder, at moderne strålebehandling både er blevet mere skånsom og mere effektiv end tidligere. Den har naturligvis også har potentiale for yderligere forbedring, ikke mindst når den kombineres med andre behandlingsformer.
Kan man se tegn på kræft i blodet?
I nogle tilfælde kan en blodprøve give mistanke om særlige kræftformer. En blodprøve er en del af det samlede billede, der skal til for at lægen kan stille diagnosen, undersøge din helbredstilstand og senere vurdere, hvordan behandlingen virker.
Hvem får kronisk leukæmi?
CLL opstår hos cirka 380 personer om året i Danmark og er således den hyppigste form for leukæmi i Danmark. Kronisk lymfatisk leukæmi er generelt mest almindeligt hos personer over 50 år. Gennemsnitsalderen, når sygdommen diagnosticeres, er cirka 67 år. CLL bliver derfor også nogle gange kaldt gammelmandsleukæmi.
Er leukæmi det samme som lymfekræft?
Kronisk Lymfatisk Leukæmi (forkortet CLL) er en form for blod- og knoglemarvskræft, hvor kræftcellerne - lymfocytterne - vokser og deler sig uhæmmet. Lymfocytter er en af flere typer hvide blodlegemer.
Kan man leve uden hvide blodlegemer?
De produceres i knoglemarven og indgår i kroppens immunforsvar og deltager i bekæmpelse af infektioner. Hvis de hvide blodceller ikke fungerer som de skal (fx ved blodkræft eller ved sjældne medfødte sygdomme) eller hvis der er for få af dem i blodet (< 0,5-1,0 mia/L) øges risikoen for infektioner betydeligt.
Hvor sidder leukæmi?
Leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende celler. Der findes forskellige former for kræft i blodet: Akut myeloid og akut lymfatisk leukæmi samt kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi. De enkelte typer viser sig på forskellig måde, og behandlingen er også forskellig.
Hvor mange danskere rammes årligt af leukæmi?
Hvert år bliver 400 danskere ramt af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – en blodkræftform, der opstår i de hvide blodceller kaldet B-lymfocytter.