Lov om arbejdstidsregistrering er vedtaget. Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet m.
Er lov om tidsregistrering vedtaget?
Baggrund for lovændringen
Den 23. januar 2024 blev et nyt lovforslag om obligatorisk tidsregistrering vedtaget i Danmark (Arbejdstidsloven), som følge af en EU-domstols afgørelse fra 2019. Den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1.
Hvem er undtaget fra at registrere arbejdstid?
Med loven skal mange medarbejdere på AU fremover registrere deres arbejdstid. Forskere, undervisere og ledere med personaleansvar er undtaget.
Er det lovpligtigt at tidsregistrere?
Tidsregistrering er nu lovpligtigt i Danmark
Det betyder, at alle arbejdsgivere skal have implementeret et tidsregistreringssystem til deres medarbejdere.
Hvordan skal arbejdstid registreres?
Som udgangspunkt skal du registrere din samlede daglige arbejdstid. Hvis du arbejder i forskellige tidsrum i løbet af dagen eller aftenen, skal du derfor selv holde regnskab og lægge tiderne sammen. Ifølge loven handler tidsregistreringen ikke om, at du skal registrere, hvor meget tid du bruger på forskellige opgaver.
Ny lov om tidsregistrering er nu vedtaget
Hvem har ansvaret for tidsregistrering?
Hvem har ansvaret for, at der registreres arbejdstid? Det er ikke beskrevet i loven, hvem der har an- svaret for, at der registreres arbejdstid. Men med fortolkning fra almindelige arbejdsmiljøretlige regler må det konkluderes, at arbejdsgiver har ansvaret.
Hvad er reglerne for arbejdstid?
Reglen fastslår, at din arbejdstid højest må være 48 timer i gennemsnit pr. uge set over en periode på fire måneder. Din ugentlige arbejdstid kan således være længere i nogle uger, hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger. Reglen stammer fra EU's arbejdstidsdirektiv.
Hvor længe skal tidsregistrering gemmes?
Systemet skal kunne måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid. Medarbejderne skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat i virksomheden. Og oplysningerne skal gemmes i fem år fra de bliver indtastet.
Hvem er undtaget fra 48 timers reglen?
Hvem er omfattet? Det er kun muligt at fravige 48 timers-reglen, hvis du jævnligt har rådighedsvagter og udfører samfundskritiske arbejdsopgaver indenfor disse arbejdsområder: Arbejde, der er kendetegnet ved, at der er afstand mellem dit arbejdssted og bopæl eller mellem dine forskellige arbejdssteder fx off-shore.
Er tidsregistrering omfattet af GDPR?
Hvad har tidsregistrering med GDPR at gøre? Faktisk en hel del. For når en medarbejder registrerer sin arbejdstid, er det en personoplysning, der skal behandles i henhold til GDPR.
Hvornår starter min arbejdstid?
Når du sætter dig ind i bilen, bussen eller toget for at tage på arbejde, så begynder din arbejdsdag. Den slutter først, når du er hjemme igen. Det fastslår en afgørelse fra EU-domstolen i en sag, hvor ansatte ikke havde faste arbejdsadresser.
Kan arbejdsgiver ændre arbejdstid?
Som udgangspunkt har din arbejdsgiver ret til at ændre og tilrettelægge arbejdet, hvis det bliver nødvendigt. Hvis det er væsentlige ændringer i forhold til ansættelsesvilkår, har du mulighed for at sige nej. Derfor skal der altid varsles ved væsentlige ændringer.
Hvad er arbejdstidsdirektivet?
Arbejdstidsdirektivet omfatter regler, der styrer arbejdstiden for ansatte i EU. Direktivet fastsætter maksimalt antal arbejdstimer, minimum pauser, og hviletid mellem vagter. I 2016 blev direktivet opdateret for at sikre bedre beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.
Hvem er undtaget for arbejdstidsregistrering?
Selvstændige er generelt fritaget fra kravet om arbejdstidsregistrering, da de driver deres egen virksomhed og selv styrer deres arbejdstid. Uden en arbejdsgiver til at overvåge arbejdstidsreglerne administrerer de selv deres tid og forpligtelser.
Hvornår blev Arbejdstidsloven vedtaget?
Loven gennemfører således EU-Domstolens afgørelse af 14. maj 2019 i den såkaldte Deutsche Bank-sag, hvor det blev fastslået, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgivere at indføre et objektivt og pålideligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.
Hvad defineres ikke som arbejdstid i direktivet?
Hvad er ikke arbejdstid? Uanset om der i henhold til overenskomster, lokalaftaler eller den enkelte ansættelsesaftale betales løn, er følgende ikke arbejdstid: Rådighedstid • Pauser i henhold til overenskomsten • Pauser i henhold til køre-/hviletidsreglerne • Hviletid i henhold til køre-/hviletidsreglerne.
Hvornår skal arbejdstid registreres?
Skal man registrere arbejdstiden? Ja, fra den 1. juli 2024 er der krav om, at arbejdsgiveren registrerer de ansattes arbejdstid. Reglerne hører under Beskæftigelsesministeriet, som kan svare på spørgsmål, fx om hvornår og hvordan arbejdstiden skal registreres.
Hvad er 24 timers reglen?
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer i særlige tilfælde.
Hvem er ikke omfattet af tidsregistrering?
Visse højtlønnede ledere samt personer, som udfører arbejde af sådan en karakter, at deres arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra tidsregistreringskravet. Dette gælder også, hvis ansatte har fuld autonomi over deres arbejdstid, såsom fleksible arbejdstider uden faste timer.
Hvorfor har EU lovgivet om tidsregistrering?
Opsummering af den nye EU lov om tidsregistrering
Arbejdsgiveren skal sikre et tilgængeligt og objektivt system, hvor man kan måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Systemet skal være pålideligt, og formålet er at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig arbejdstid.
Er tidsregistrering frivilligt?
Manglende overholdelse af reglerne om tidsregistrering
Arbejdsgiver skal stille et tidsregistreringssystem til rådighed for de ansatte, der skal være ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”. Hvis arbejdsgiver har stillet et sådant system til rådighed, er det medarbejderens pligt at udføre tidsregistreringen.
Hvad er 48 timers reglen?
48-timers reglen er sat i verden for at beskytte ansatte mod urimelig arbejdsbelastning. Reglen indebærer, at den gennemsnitlige ugentlige (7 dage) arbejdstid - inden for en periode af 4 sammenhængende kalendermåneder - ikke må overstige 48 timer. Heller ikke selv om nogle af timerne måske teknisk er overarbejde.
Hvor lang pause har man krav på 8 timer?
Krav på mindst 30 minutters pause, når arbejdstiden overstiger 5 timer. Er du under 18 år, har du krav på 30 minutters pause, når arbejdstiden overstiger 4,5 timer. I de fleste overenskomster betaler du selv din frokost - det betyder, at du ikke skal stå til rådighed i din pause.
Hvad er arbejdstidsloven?
Arbejdstidsloven regulerer, hvor mange dage du må arbejde i træk samt regler, der skal sikre restitution. Det er i høj grad op til arbejdsgiver at fastlægge arbejdstiden, men loven fastlægger i samspil med anden regulering nogle ydre rammer.
Hvad siger arbejdsmiljøloven?
Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der indeholder de generelle bestemmelser for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og har på den måde til formål at beskytte de ansatte og skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.