Måned skrives ikke med stort bogstav, med mindre det er det første ord, efter et punktum. I hovedreglen gælder det, at alle ord skrives med lille bogstav, med mindre det f. eks. er et egennavn.
Er februar med stort?
Ugedagene, månederne og helligdagene skal heller ikke være med stort: Det skrives ikke: Onsdag, Torsdag, Februar, December, Påskedag, eller Langfredag.
Er måneder med stort på dansk?
Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne. II. Med stort begyndelsesbogstav skrives det ord, hvormed en tekst eller et nyt tekstafsnit begynder.
Er november med stort?
En tredje årsag kan være, at man skrev det med stort før Retskrivningsreformen af 1948, også omtalt som Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Ændringen kom først med i Retskrivningsordbogen flere år senere. Men måneder skal altså staves med lille begyndelsesbogstav.
Er dage med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Hvordan reagerer børn, når man fortæller, at der ikke er råd til at holde jul?
Hvorfor staves måneder ikke med stort?
Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne. II. Med stort begyndelsesbogstav skrives det ord, hvormed en tekst eller et nyt tekstafsnit begynder.
Er januar med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Er september med stort?
Det ser ud til, at alle måneder undtagen maj fortsat er med stort begyndelsesbogstav.
Er lande med stort?
geografiske områder
Navne på fx have, stater, landskaber, skove, vandløb, bjerge, bestemte træer og sten, byer, kvarterer, gader pladser mv. skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord).
Er love med stort?
Lovforslag, beslutningsforslag, redegørelser til Folketinget fra ministre, love, bekendtgørelser, direktiver, traktater, konventioner m.m. skrives med lille begyndelsesbogstav, f. eks. redegørelse om indsatsen mod terrorisme.
Hvordan staves måneder?
Ændringen kom først med i Retskrivningsordbogen flere år senere. Men måneder skal altså staves med lille begyndelsesbogstav. Ugedage skal også staves med småt.
Hvad hedder måneder?
I den gregorianske kalender er de gammelromerske navne videreført: januar (efter guden Janus med to hoveder), februar (renselsesmåned), marts (efter Roms skytsgud Mars), april (af omstridt oprindelse), maj (efter gudinden Maia), juni (efter gudinden Juno), juli (oprindelig Quintilis, omdøbt efter Julius Cæsars død), ...
Er pinse med stort?
Helligdage. Helligdagene skrives med småt: pinsedag, nytårsmorgen, store bededag. En undtagelse er Kristi himmelfartsdag (da Kristi er et egennavn). Også trinitatis er med småt.
Er årstider med stort?
Husk: Ugedage og måneder skrives med STORT på engelsk - men ikke årstiderne!
Er fru med stort?
Navne på personer: fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne, tilnavne skal skrives med stort: Else, Fru Hansen, Kirsten Giftekniv, Valdemar Atterdag, Tykke Berta.
Er påske med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Er Dronningen med stort?
Ritzaus Bureaus sprogmanual, som de danske aviser i princippet efterlever, fastslår, at ordene konge, dronning og prins skrives med små begyndelsesbogstaver, også når et personnavn følger efter, altså dronning Margrethe, dronning Mary, kong Frederik og kronprins Christian.
Er Sjælland med stort?
Navne på fx have, stater, landskaber, skove, vandløb, bjerge, bestemte træer og sten, byer, kvarterer, gader pladser mv. skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord).
Er Jylland med stort?
Navne i pluralis: skal skrives med stort: Valdemarerne, de tre Lener, Kennedyerne. Geografiske områder: København, Jylland, England, Skagerrak, Sahara, Furesøen.
Er Danish med stort D?
Man skal altid skrive det med stort bogstav, fordi på engelsk skriver man adjektiver der har noget med et land/nationalitet at gøre med stort. Fx the British, the Danish osv.. Ja, uanset om hvilke nationalitet vi snakker om, så skal det altid være med stort begyndelses bogstav.
Er dage med stort på engelsk?
Skal ugedage på engelsk skrives med stort? På engelsk skrives også ugedagene med stort begyndelsesbogstav, præcis som månederne på engelsk.
Er I med stort?
I skrives altid med stort når det bruges som tiltaleord. Og det gør De, Deres og Dem i høflig tiltale også: Så må I godt finde jeres madpakker frem (men jeres skal med lille j).
Er franske med stort?
Substantiver (navneord), der betegner personer tilhørende en bestemt nationalitet skrives altid med stort begyndelsesbogstav på fransk. For eks.: un Danois - en dansker, le Français - franskmanden, les Suédois - svenskerne.
Er Vesten med stort V?
Når du taler om vesten, skal der stort begyndelsesbogstav, i modsætning til vest.
Hvornår skrives Gud med stort?
bogtitlen ”Dagligdag i Danmark” ) kan man skrive disse småord med lille. Første og sidste ord skal dog skrives med stort. Bemærk, at Gud skal skrive med stort, når der er tale om den kristne gud, hvorimod det skrives med lille, hvis der er tale om 'en gud', f. eks.