Bemærk at sluthilsner som fx Med venlig hilsen skrives med stort når de indleder en linje efter ét eller flere linjeskift. Det samme gælder slutformler som fx På udvalgets vegne og E.b. (= Efter bemyndigelse).
Er der stort efter semikolon?
Semikolon er et sætningstegn, der afgrænser ret selvstændige, men indholdsmæssigt tæt forbundne udsagn, fx chefen kom for sent; hans tog var forsinket. Efter semikolon skrives lille begyndelsesbogstav.
Hvornår skriver man med stort?
Tiltalepronomenerne I og De skrives med stort begyndelsesbogstav. Det samme gælder bøjningsformerne af De: Dem og Deres. De øvrige tiltalepronomener og bøjningsformer af tiltalepronomener skrives med lille: du, dig, din, dit, dine, jer, jeres, eder, eders.
Er glædelig jul med stort?
Nej, i Retskrivningsordbogen står det med småt, lige som ”I ønskes en glædelig jul.” Kun når det står som det første i en sætning, skal udtrykket indledes med et stort bogstav. Ellers hedder reglen, at ”betegnelser på kirkelige og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille”.
Er en titel med stort?
En titel eller titulatur er 'den eller de titler en person har eller tiltales med' (Den Danske Ordbog). Som hovedregel skriver man med lille begyndelsesbogstav, fx direktør Petersen.
Sikkerhedsstyrelsen - Nytår Igen | ft. Jesu Brødre, Niels Olsen, Lina Rafn, Shambs & Klam Vandmand
Hvordan skriver man en titel korrekt?
- Stillingsbetegnelser. Skrives med lille, fx korrespondent, regnskabschef, marketingassistent.
- Akademiske titler. Skrives med lille, fx cand. mag, dr. ...
- Titler på bøger, film, musikalbum, malerier og lignende. Stort begyndelsesbogstav i første ord.
Er love med stort?
Som hovedregel skrives love, bekendtgørelser, cirkulærer, direktiver mv. med lille, fx finansloven, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter, grundloven.
Er nytårsaften med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Hvordan skriver man et godt julekort?
- Stemningen hos dig. Fortæl om, hvordan stemningen er hos dig. Hvad glæder du til i julen? ...
- Oplevelser. Fortæl om oplevelser du har haft i årets løb, evt. sammen med modtageren af dit julekort. ...
- Planer for det nye år. Fortæl om dine planer for det nye år. Skal du ud på en dejlig rejse.
Hvad hedder jul i flertal?
Jul eller jól er et ord, der kun findes i flertal, og kan oversættes med fester. Ordet dækker altså over en række fester og betyder en festtid eller festperiode.
Er Dronningen med stort?
Officielle kongelige, fyrstelige og gejstlige titler skrives med stort begyndelsesbogstav både i omtale og i tiltale, men med lille begyndelsesbogstav, når de blot er en slags stillingsbetegnelse, f. eks. Hans Hellighed/Deres Hellighed.
Er Jylland med stort?
Regel 2: Geografiske steder og bygninger skal have stort begyndelsesbogstav: Nørrebro. Danmark. Jylland.
Er Folketinget med stort?
Mange ville skrive alle tre ord med stort, men som antydet i overskriften skal "grundloven" og "dronningen" faktisk skrives med lille begyndelsesbogstav* - kun "Folketinget" skal skrives med stort.
Er der stort bogstav efter spørgsmålstegn?
Spørgsmålstegn markerer – som punktum – afslutningen på en sætning. Derfor skal der være stort bogstav efter spørgsmålstegn.
Er der stort bogstav efter bindestreg?
Tankestreg bruges til at markere indskud og tilføjelser i sætninger. Der skal altid være mellemrum på begge sider (i modsætning til bindestreg), og en tankestreg skal altid efterfølges af et lille bogstav – medmindre der er tale om replikker. Du kan læse mere om forskellen på bindestreg og tankestreg her.
Kan man starte med og efter punktum?
Ja, det kan man sagtens. Hvis det giver mening at starte en sætning med ”og”, skal du bare gøre det. Det kan være en fin regel som begynder i det danske sprog – enten som udlænding eller ungt menneske – at undlade brugen af ”og” i starten af en sætning.
Hvordan skriver man en sød julehilsen?
- God jul til mine yndlingsmennesker i hele verden! ...
- Til mine medskyldige og bedste venner for livet, må denne jul blive lige så episk som vores barndomsminder. ...
- Julen er en tid til at skabe vidunderlige minder med familien. ...
- Jeg ønsker dig den bedste jul i verden, for det fortjener du.
Hvad skriver man i et julekort til medarbejder?
- Tak for det store arbejde i løbet af året. Må din jul være fyldt med afslapning og glade stunder med dine nærmeste.
- Med stor taknemmelighed for det flotte arbejde samt de bedste ønsker for en god jul & godt nytår!
- Julens glæde stortrives når man har så god en kollega som dig! ...
- God jul!
Hvad skriver man i stedet for Glædelig jul?
I stedet for at skrive ”glædelig jul” bruger man udtryk som ”happy holidays” (glædelig højtid, red.).
Er folkeskolen med stort?
Folkekirken, folkeskolen: med lille: folkekirken, folkeskolen. Folketinget: med stort. Forkortelser: Første ord skrives med stort efter punktum: Cand. mag.
Hvordan skrives Store Bededag?
Helligdage. Helligdagene skrives med småt: pinsedag, nytårsmorgen, store bededag.
Hvad er Proprier på dansk?
Et egennavn, eller proprium, er et ord for et unikt væsen eller en unik ting i modsætning til appellativer, der er fælles betegnelse for flere ens ting. Eksempler på proprier er personnavnet Mathias og stednavnet Glyngøre.
Er påske med stort P?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Er Fyn med stort?
Sammensætninger med egennavne som i sig selv er et egennavn, skriver man med stort begyndelsesbogstav. · Forbudssverige. Sammensætninger med egennavne som ikke i sig selv er et navn, kan man valgfrit skrive med lille eller stort begyndelsesbogstav.
Er i dag i et ord?
Den nemme huskeregel for idag i ét eller to ord
Svaret er entydigt: i dag - i morgen - i går: altid i to ord. Idag, imorgen og igår er ikke godkendte skrivemåder på dansk.