En problemstilling er en afgrænset formulering eller spørgsmål, der indkredser den undren, de udfordringer eller de modsætningsforhold, som eleverne arbejder med i relation til deres valgte delemner.
Hvordan beskriver man en problemstilling?
- Brug ikke lukkede JA/NEJ spørgsmål. ...
- Undgå for mange underspørgsmål. ...
- Afsluttes med en delkonklusion. ...
- Tag udgangspunkt i flere taksonomiske niveauer. ...
- Spørgsmålene skal være klare og tydelige. ...
- Besvarelse af spørgsmålene er realistisk i forhold til tid og opgavens omfang.
Hvor mange spørgsmål skal der være i en problemstilling?
En problemformulering er oftest ét spørgsmål, som du undersøger i din opgaven og til sidst besvarer i din konklusion - eventuelt med 2-5 underspørgsmål. En problemformulering kan se ud på forskellige måder, generelt er den: præcist formuleret - eksempelvis med brug af fagtermer.
Hvad er forskellen på et problem og en problemstilling?
Et problem er en udfordring, der skal eller bør afklares. Problemstilling betyder derimod snarere beskrivelsen af eller tilgangen. Man sætter noget, nemlig belysningen af et problem. Problem er sagen selv, mens problemstillingen er den måde, man kan tale om det på.
Hvordan lyder en god problemstilling?
Problemformuleringer, der spørger efter årsager (hvorfor) og handlemuligheder (hvordan), vil være bedre egnede til at producere viden. Problemformuleringen skal lægge op til en undersøgelse, der holder sig inden for fagenes grænser og gerne har fat i noget, der udgør et problem eller undren.
Problemstilling og arbejdsspørgsmål
Hvor lang skal en problemstilling være?
En problemformulering skal være sprogligt præcis og fyldestgørende, og den skal ikke være for lang. En rettesnor er at holde den under 10 linjer. Helt simpelt sagt går dit arbejde med opgaven/projektet ud på at producere viden, der gør det muligt for dit at besvare spørgsmålene i problemformuleringen.
Hvad er et forklarings spørgsmål?
Forklaringsspørgsmål spørger ind til hvordan og hvorfor. De er åbne spørgsmål, der spørger ind til en forklaring. Vurderingsspørgsmål er også åbne spørgsmål. De spørger ind til jeres eller andres holdninger eller vurderinger.
Hvordan stiller man en problemstilling?
- hvad du har iagttaget inden for dit emne.
- at finde et eller flere spørgsmål du vil besvare.
- hvilke pointer du tror, du vil komme frem til.
- at skrive dine spørgsmål ned og inddele dem i hoved- og underspørgsmål.
Hvad er en redegørende problemstilling?
Det redegørende niveau (redegørelse)
Det er i dette afsnit, at du redegør for grundlaget for din problemstilling. Du skal kigge på teorier, bilag og andet materiale, som er relevant for din opgave og beskrive det. I det redegørende afsnit vil du aldrig skulle skrive ”jeg” for eksempel.
Hvordan laver man en god problemstilling i historie?
En historisk problemstilling består af et eller flere spørgsmål. De kan være stillet af din lærer, de kan findes i din historiebog, eller du kan selv have udarbejdet en problemstilling med din lærers hjælp. Problemstillingen spørger til nogle ting i fortiden, som du gerne vil have svar på og undersøge nærmere.
Hvad er et beskrivende spørgsmål?
Beskrivende – problemidentificerende
Formuleres problemformuleringen som et spørgsmål, vil der typisk stilles spørgsmål med Hvad, Hvilke eller Hvordan – det kunne være noget i retning af ”Hvad karakteriserer [genstandsfeltet] …, ”Hvilke udfordringer møder [aktører i genstandsfeltet]”.
Hvad er et godt analyserende spørgsmål?
Det undersøgende/analyserende niveau
Ved at spørge hvordan og hvorfor gives en detaljeret beskrivelse af og forklaring på resultater/empiri, og der findes eksempler på en struktur eller årsagssammenhæng. På den måde kan erhvervet viden undersøges ved at diskutere resultater og sammenligne disse med teorien.
Hvordan laver man en problemformulering til SRP?
- Trin 1: Skriv en indledning, som afgrænser dit emne.
- Trin 2: Stil et præcist spørgsmål.
- Trin 3: Beskriv hvordan du vil besvare spørgsmålet.
- Trin 4: Skriv kort om metoder og materialer.
- Længde af problemformuleringen.
- Tjekliste til den gode problemformulering.
Hvad indeholder en problemformulering?
Problemformuleringen består typisk af en kort beskrivelse af problemet og et hovedspørgsmål, som besvares i opgaven. En god problemformulering fungerer som et styringsredskab under hele skriveprocessen. Den både afgrænser stofområdet og giver opgaven retning.
Hvad er en arbejdsspørgsmål?
Du kan lave arbejdsspørgsmål inden for disse kategorier af spørgsmål: Videns- og dataspørgsmål: Hvad er...?, Hvem er...?, Hvor er...?, Hvilke... Forklarings- og forståelsesspørgsmål: Hvorfor...?, Hvordan kan det være...? Holdnings- og vurderingsspørgsmål: Hvorfor er det rimeligt, at...?, Hvorfor er det godt/dårligt...?
Hvad er en samfundsfaglig problemstilling?
Problemstillinger er sager, der kan være uenighed om, eller som kan 'løses'. En problemstilling kan være, hvordan samfundet skal udvikle sig i fremtiden – det er der forskellige holdninger til, som kan diskuteres i samfundsfag.
Hvad er de 3 taksonomiske niveauer?
det redegørende (beskrivende) niveau. det analytiske (undersøgende) niveau. det vurderende (diskuterende) niveau.
Hvad er forskellen på en redegørelse og en analyse?
Når du redegører fortæller du blot hvad der faktisk står i teksten. Ved en analyse fortæller hvad der står mellem linjerne. I en redegørelse, går du bare ind og stiller spørgsmål som hvad. I en analyse går du ind og stiller spørgsmål som hvorfor og hvordan.
Hvad består en synopsis af?
En synopsis giver et kort samlet overblik over, hvad opgaven går ud på. Her præsenterer du dit emne, hvordan det er afgrænset, og hvilke problemstillinger det er opgavens formål at illustrere og besvare.
Hvad er et diskuterende spørgsmål?
På det redegørende niveau begynder dine spørgsmål ofte med hv-ord som hvad, hvem og hvornår. Mens du på det analytiske niveau kunne begynde med hvordan og endelig på det diskuterende/vurderende niveau kunne bruge hvorfor.
Hvad er en problemformulering og problemstilling?
Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål, som din opgave skal forsøge at besvare. Problemformuleringen er ofte et spørgsmål på det højeste taksonomiske niveau, og ligger i forlængelse af det diskuterende/vurderende niveau.
Hvad er en problemformulering projektopgave?
En problemformulering er en beskrivelse af det, man ønsker at finde ud af i et projektarbejde. Den skal kunne fungere som et afsæt for arbejdet, men også som selve omdrejningspunktet for opgaven. Man kan sige at det er det fundament, som arbejdet skal bygges på.
Hvad kommer først problemstilling eller problemformulering?
Problemstillinger optræder i en synopsis og er underordnet problemformuleringen. Problemstillingerne er nødvendige for at få nuancerne frem i en samlet konklusion. Problemstillingerne formuleres som spørgsmål og er opbygget efter de taksonomiske niveauer.
Hvor mange problemstillinger?
Det er tilstrækkeligt med 3-5 problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse/undersøgelse og diskussion/vurdering). Hvis du breder dig for meget og udarbejder for mange problemstillinger, bliver delkonklusionerne for overfladiske og tynde.
Hvordan ser en SRP problemformulering ud?
Hvad er en problemformulering? I læreplanen til SRP står der: “Problemformuleringen skal i kort form afgrænse den faglige problemstilling for projektet ved at angive, hvad der skal undersøges og analyseres, samt angive hvilke materialer og faglige metoder, som eleven forventer at inddrage i undersøgelsen og analysen”.