Sprogø er i dag ubeboet, men der er begrænset adgang til øen for turister på guidede ture, som bliver arrangeret af Korsør Turistbureau og Nyborg Turistbureau.
Kan man se Kvindehjemmet på Sprogø?
Pigehjemmet på Sprogø er fra 1923-1961, og var en anstalt for "Moralsk defekte" kvinder. Der er ikke adgang til pigehjemmet den dag i dag.
Hvorfor må man ikke være på Sprogø?
Øen har været brugt som fæstningsanlæg, har en fredet natur og har været hjem for en række "utilpassede" piger.
Hvor mange kvinder blev steriliseret på Sprogø?
Af de 160 kvinder, som overlæge Wildenskovs optegnelser dækker, blev de 86 steriliseret. I 1929 fik Danmark den første lov, der gav adgang til sterilisation af åndssvage og handicappede, der var anbragt under forsorg.
Hvem ejer Sprogø?
I dag er det A/S Storebælt, der ejer Sprogø, men både øen og kvindehjemmet er fredet. Indvendigt er der dog ikke mange spor efter den gamle anstalt: Gymnastiksalen er blevet konferencelokale, pigeværelserne erstattet af kontorer, og der er bygget flere ferielejligheder i de gamle bygninger.
Dystert vidnesbyrd fra kvindeanstalten på Sprogø er dukket op
Er der nogen der er flygtet fra Sprogø?
Siden hun var 17 år havde Lillian Nielsen levet et omtumlet liv under åndssvageforsorgen. Hun var blevet steriliseret som 23-årig, sendt i familiepleje, var flygtet, sendt til kvindehjemmet på Sprogø, var flygtet igen osv.
Hvad skete der med pigerne på Sprogø?
I Danmark anbragte man over en årrække 500 kvinder på Sprogø, fordi man vurderede, at de var ”letfærdige, løsagtige og/eller åndssvage”. Den første kvinde blev anbragt i 1923, den sidste flyttede fra Sprogø i 1961, og siden har de fleste af os glemt, at Sprogø engang var andet end en ø i Storebælt.
Hvordan blev kvinderne på Sprogø behandlet?
Pigehjemmet på Sprogø fungerede som anstalt for "seksuelt løsagtige og moralsk defekte" kvinder. Kvinderne blev isoleret fra det omgivende samfund. Det var helt i tråd med samtidens socialhygiejniske forestillinger om at forhindre udbredelse af dårligt arvemateriale.
Hvornår lukkede kvindeanstalten på Sprogø?
I stedet blev det et langvarigt mareridt for mange af de kvinder, der blev anbragt på øen. I årene mellem 1923 til 1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på kvindeanstalten på Sprogø.
Hvor gamle var kvinderne på Sprogø?
I alt ca. 500 piger var i tidens løb anbragt der, og i gennemsnit var de anbragt i 7 år. Kvinderne havde som sådan ikke nogen diagnose, men de blev betegnet som piger, der var 'syge på moralen'. Det betød, at de som regel havde en løssluppen og uacceptabel seksualitet efter tidens normer.
Er Sprogø fredet?
Før Sprogø blev landfast i 1997 var det en 0,38 km² stor ø. Efter etableringen af broanlæggene er arealet ca. firdoblet til 1,52 km². Sprogø fyr blev fredet i 1987, et år før vedtagelsen af Storebæltsbroen i Folketinget.
Hvad er Sprogø kendt for?
Sprogø er uden tvivl én af Danmarks bedst kendte små øer. Mange historier og myter knyttes til den lille ø, der i årtusinder har udgjort en mellemstation for sejlads imellem landsdelene, og som i dag udgør forbindelsespunkt til Storebæltsbroen. Øen har været anvendt til beboelse, jagt og fiskeri siden ca. 4000 f.kr.
Hvornår stoppede man med at sende piger til Sprogø?
Alene i perioden 1923-1938 blev 86 kvinder steriliseret. Mange kvinder led i de kommende år samme skæbne. Samtidig var isoleringen og behandlingen af kvinderne på pigehjemmet på Sprogø led i bestræbelserne på at holde udbredelsen af kønssygdomme nede.
Er Journal 64 ægte?
Stort biografhit foregår på Sprogøs kvindehjem: - Virkeligheden var ikke så barsk. Jussi Adler-Olsens bestseller og den nye film Journal 64 foregår på kvindehjemmet på Sprogø.
Hvad hedder filmen med pigerne fra Sprogø?
Der bliver ikke sparet på hverken hjerter eller stjerner, når anmelderne skal vurdere Malou Reymanns nye film "Ustyrlig". Filmen får premiere torsdag. Den handler om de Kellerske Anstalter på Sprogø, hvor man fra 1923 til 1961 placerede kvinder, der afveg fra samfundets sociale normer.
Hvornår lukkede institutionen på Livø?
De Kellerske Anstalter på Livø blev officielt nedlagt i 1961 og nåede akkurat at have 50-års jubilæum. Når man i nutiden besøger Livø, vil man derfor opleve omgivelserne, som åndssvage i gamle dage kunne kalde sit hjem i mange år.
Er der adgang til Sprogø?
Sprogø er i dag ubeboet, men der er begrænset adgang til øen for turister på guidede ture, som bliver arrangeret af Korsør Turistbureau og Nyborg Turistbureau.
Hvorfor hedder det Sprogø?
Sprogø hed i gamle dage – Sproøe – Navnet stammer fra Ordet ”spro” der betyder spejde, og da Øen beherskede Overfarten mellem Korsør og Nyborg har den ganske naturligt faaet Navnet Sproøe.
Hvor mange blev Tvangssteriliseret i Danmark?
I 1929 skete de første sterilisationer af åndssvage i Danmark. Fem år efter blev der indført en lov om tvangssterilisation af åndssvage. Frem til 1967 blev der foretaget over 10.000 sterilisationer i Danmark og mange tusinde åndssvage blev tvangssteriliseret.
Hvornår lukkede Kvindehjemmet?
Da anstalten lukkede i 1961 havde omkring 500 kvinder være indsat på Sprogø.
Hvor gammel er Sprogø?
Sprogø var fra midten af 1500-tallet og mere end 120 år frem beboet af kvægdrivende bønder. I 1569 fik øen status som nødherberg og fungerede i årene 1793-1893 som mellemstation for isbådstransporter.
Hvem blev sendt til Livø?
Livø I 1911 overtog De Kellerske Anstalter Livø i Limfjorden. Øen blev et sted, hvor åndssvage og ofte kriminelle mænd blev anbragt. De blev somme tider betegnet "antisociale" eller "moralsk åndssvage", på baggrund af gerninger, som kunne være alt fra voldtægt til cykeltyveri og drengestreger.
Hvor mange mænd blev steriliseret på Livø?
I perioden fra 1911 til 1961 blev i alt 700 mænd anbragt på De Kellerske Anstalter på Livø. Mange af disse mænd på Livø blev steriliseret eller kastreret, for at de kunne få mulighed for at forlade øen – hvis de sagde nej, måtte de blive. Senere foregik indgrebet under tvang.
Hvad hedder broen fra Sprogø til Fyn?
Vestbroen. Storebæltforbindelsens Vestbro ligger på E20, mellem frakørsel 43 og 44 og forbinder Fyn med Sprogø.
Hvor mange døde af at bygge Storebæltsbroen?
Seks mennesker mistede livet og godt 2.000 medarbejdere blev udsat for en arbejdsulykke i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse over Storebælt.