Det fremgår af persondataloven, at helbredsoplysninger er personfølsomme oplysninger. Din arbejdsgiver må derfor ikke videregive oplysninger om dit helbred til andre uden dit udtrykkelige samtykke.
Hvad er personfølsomme oplysninger?
En personoplysning er kun følsom, hvis den falder ind under en af følgende kategorier: Race eller etnisk oprindelse. Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning. Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold.
Hvilke personlige oplysninger er ikke følsomme Ifølge persondataloven?
Personoplysninger (ikke-følsomme personoplysninger)
Det kan for eksempel være identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse. Det gælder også økonomiske forhold som skat og gæld.
Hvilke oplysninger er følsomme?
personoplysninger, som afslører racemæssig eller etnisk oprindelse, politisk ståsted, religiøs eller filosofisk overbevisning. fagforeningsmæssigt tilhørsforhold. genetiske data, biometriske data, som alene behandles for at identificere et menneske. helbredsoplysninger.
Hvad er ikke omfattet af GDPR?
"GDPR gælder kun europæiske virksomheder."
Nej, reglerne i databeskyttelsesforordningen gælder også dataansvarlige fra resten af verden, som fx sælger varer eller ydelser til EU-borgere.
Sygdom er personlig
Hvilke oplysninger må man videregive?
Det vil typisk være om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold. Det kan også være oplysninger om helbred, væsentlige sociale problemer og misbrug. Familien har en særlig religiøs tilknytning.
Hvad er forskellen på GDPR og persondataloven?
Hvad er forskellen på databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven? Databeskyttelsesforordningen er den EU-forordning, som regulerer beskyttelsen af personoplysninger i EU-landene. Den kaldes også persondataforordningen. Databeskyttelsesloven er den danske lov, som supplerer databeskyttelsesforordningen.
Hvad er fortrolige oplysninger GDPR?
Fortrolige oplysninger kan være indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold.
Hvornår må følsomme personoplysninger indhentes?
Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Hvilke af disse data om dig er personfølsomme?
Følgende oplysninger anses som følsomme/særlige kategorier af personoplysninger: Race eller etnisk oprindelse. Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning. Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold.
Er fingeraftryk personfølsomme oplysninger?
oplysninger om fingeraftryk – med henblik på entydig identifikation af en fysisk person er ifølge databeskyttelsesforordningen omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 om følsomme oplysninger.
Er navn og fødselsdato personfølsom?
Nej. Fødselsdag er til gengæld en personlig oplysning.
Er helbredsoplysninger personfølsomme?
Det fremgår af persondataloven, at helbredsoplysninger er personfølsomme oplysninger. Din arbejdsgiver må derfor ikke videregive oplysninger om dit helbred til andre uden dit udtrykkelige samtykke.
Hvad er personfølsomme oplysninger Datatilsynet?
Personoplysninger (følsomme oplysninger)
entydig indentifikation, helbredsoplysninger og seksuelle forhold eller seksuel orientering.
Er billeder personfølsomme oplysninger?
Generelt. Et billede af en genkendelig/identificerbar person udgør en oplysning om personen (en personoplysning). Det gælder, uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Som udgangspunkt gælder databeskyttelsesreglerne derfor.
Hvordan skal personfølsomme oplysninger opbevares?
- Anonymisere personoplysninger. Dermed gælder der ingen restriktioner.
- Slette personoplysninger, når der ikke længere er et legitimt formål med opbevaringen.
- Arkivere personoplysninger, fx i Workzone eller hos Dansk Data Arkiv. Find journaliseringsinstruks og journalplan.
Hvad forstås ved personhenførbare oplysninger?
Det er personoplysninger, der kan henføres til en person. Disse kaldes også for personoplysninger. Det er oplysninger, der kan identificere en person. Det betyder, at via disse informationer, kan du direkte eller indirekte identificere en person.
Er en mailadresse en personfølsom oplysning?
Databeskyttelsesforordningen skelner overordnet set mellem almindelige og personfølsomme oplysninger. Almindelige personoplysninger omfatter f. eks. identifikationsoplysninger, herunder oplysninger om medarbejderens navn, adresse, telefonnummer, e-mail- og IP-adresser.
Hvor lang tid må man opbevare personfølsomme oplysninger?
er tilfældet i bogføringsloven, skal du ikke slette oplysningerne, så længe du er forpligtet til at opbevare oplysningerne. Bogføringsloven siger nemlig, at du skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Hvornår har man pligt til at bryde sin tavshedspligt?
Hvornår må jeg bryde min tavshedspligt for at afværge fare for andre? I konkrete situationer kan der dog blive tale om, at du som læge må bryde din tavshedspligt, hvis det er nødvendigt for at afværge umiddelbar, betydelig fare for andre personers liv eller for at sikre meget væsentlige samfundsinteresser.
Er køn en følsom oplysning?
”En tommelfingerregel er, at de almindelige personoplysninger er alle andre oplysninger end dem, der er følsomme eller vedrører strafbare forhold, og som kan henføres til en fysisk person – det kan være alder, køn, højde, mailadresse, vægt, CV og eksamensresultater for bare at nævne nogle.
Er telefonnummer personfølsomme oplysninger?
Hovedreglen er, at hvis du kan bruge en oplysning til at finde frem til en person, så er oplysningen en personoplysning. Det er rimelig simpelt at konkludere, at navn, adresse, telefonnummer osv., er personoplysninger, men andre typer oplysninger kan være sværere at definere.
Hvornår er man omfattet af GDPR?
GDPR gælder for alle personer, virksomheder, myndigheder, foreninger og andre fællesskaber i hele EU. Herudover gælder GDPR også uden for EU, hvis der behandles personoplysninger om EU-borgere.
Er persondataforordningen og GDPR det samme?
Forordningen omtales i øvrigt ofte også som persondataforordningen eller blot GDPR, som er den engelske forkortelse for forordningen (General Data Protection Regulation).
Hvornår træder GDPR i kraft?
maj 2016 blev den nye persondataforordning (GDPR) fra EU vedtaget. Den trådte i kraft den 25. maj 2018 og indgår i EU-landenes egne lovgivninger på området, dog med plads til national supplerende lovgivning på en række områder.