Hvad er de 7 f?

Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.

Hvorfor fik de 7 F er ikke stemmeret?

De såkaldte 7 F'er blev ikke fundet værdige til stemmeret, da Grundloven blev vedtaget i 1849. Ved grundlovsændringen i 1915 fik bl. a. fruentimmerne - altså kvinderne - valgret efter en længere kamp, mens et par af F'erne heller ikke har stemmeret den dag i dag.

Hvad er de syv f er?

Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.

Hvad er de 7 F er?

Ordet fjolser blev dengang brugt til at beskrive folk, som havde en psykisk sygdom eller var udviklingshæmmede. De var umyndiggjorte – det vil sige, at man havde besluttet, at de ikke var i stand til at bestemme over deres eget liv og derfor skulle have en værge – en anden person – som traf beslutninger for dem.

Hvad er de fem f?

De, der ikke kunne stemme, blev kaldt de fem f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Ved grundlovsændringen i 1915 fik de to af f'erne stemmeret. Det var kvinder og folkehold (tjenestefolk), og måske derfor huskes ændringen i 1915 af mange mest for kvinders valgret.

Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er

Hvornår fik de syv F er stemmeret?

Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret. I datiden talte man om de ekskluderede 7 F'er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.

Hvor mange kunne stemme før 1915?

af befolkningen havde nu stemmeret ved valget i 1918, hvor antallet af stemmeberettigede før grundlovsændringen i 1915 kun var på ca. 18 pct. af den samlede befolkning.

Hvornår kunne man stemme som 18 årig?

1953-1961: 23 år. 1961-1971: 21 år. 1971-1978: 20 år. Siden 1978: 18 år.

Hvad er grundloven 1849?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.

Hvornår fik tjenestefolk stemmeret i Danmark?

Indtil kvinder og tjenestefolk fik stemmeret ved kommunalvalg (1908) og til folketingsvalg (1915), var det kun 15 % af befolkningen, der kunne stemme: Ustraffede mænd over 30 år, der kunne forsørge sig selv og sin familie.

Hvem er Sif Obel?

Sif Obel, som Politiken dagen efter mente ville vade i ægteskabstilbud, hvis hun havde levet i Amerika. Optoget samledes på Amalienborg Slotsplads. De eneste, der manglede var kvinderne fra Socialdemokratisk Kvindeforening, som hellere ville fejre Grundlovsdag med deres kammerater i Søndermarken.

Hvad står der i grundloven?

Grundloven bestemmer, hvem der kan lovgive, hvordan det foregår, og hvilke grænser, der gælder for lovens rækkevidde. Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Hvem kunne ikke stemme i 1849?

Valgret i grundloven af 1849

Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret: Vælgeren måtte ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen husstand, dvs. at tyende ikke havde stemmeret. Man så husbonden som repræsentant for hele sin husstand og dermed også for sine tjenestefolk.

Hvem opfandt grundloven?

Grundloven 1849

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.

Hvornår blev Landstinget afskaffet?

Landstinget blev afskaffet efter endnu en folkeafstemning, som blev gennemført i 1953.

Hvornår fik mænd stemmeret i USA?

Den 15. ændring blev vedtaget af kongressen i 1869, som forbød forskelsbehandling ved at stemme mod mandlige borgere på grund af race, farve eller tidligere tilstand af trældom (mennesker, der tidligere var slaver). Det var meningen at give sorte mænd stemmeret og blev vedtaget i den amerikanske forfatning i 1870.

Hvor mange grundlove er der i Danmark?

Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953.

Hvilke love er der i Grundloven?

Hvilke love er der i Danmark?

Hvorfor blev stemmeretten sat ned til 18 år?

Folketinget valgte i 1976 at sænke myndighedsalderen til 18 år. Dette førte til diskussion om, hvorvidt 18-årige også burde kunne stemme. I 1978 valgte Folketinget at sætte valgretsalderen ned fra 20 til 18 år. For at sænke valgretsalderen krævedes en ændring af grundloven, der skulle til folkeafstemning.

Hvad betyder valgbarhed?

Valgbarhed er retten til at opnå valg. Gruppen af valgbare personer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med gruppen af personer med valgret. En død person kan få flest stemmer ved et valg, men en død person er ikke valgbar.

Hvornår er der kommunal valg?

Det seneste kommunal- og regionsrådsvalg fandt sted den 16. november 2021.

Hvad skete der i 1920 i grundloven?

Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.

Hvad blev ændret i grundloven i 1866?

Tidens politiske hovedproblem var Danmarks forhold til Slesvig-Holsten, som førte til krigene i 1848-50 og 1864 – og til en ændring af forfatningen i 1866.

Hvad blev ændret i grundloven i 1953?

En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.