Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvad står de 7 F er?
Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.
Hvad er de 7 F er?
Ordet fjolser blev dengang brugt til at beskrive folk, som havde en psykisk sygdom eller var udviklingshæmmede. De var umyndiggjorte – det vil sige, at man havde besluttet, at de ikke var i stand til at bestemme over deres eget liv og derfor skulle have en værge – en anden person – som traf beslutninger for dem.
Hvorfor fik de 7 F er ikke stemmeret?
De såkaldte 7 F'er blev ikke fundet værdige til stemmeret, da Grundloven blev vedtaget i 1849. Ved grundlovsændringen i 1915 fik bl. a. fruentimmerne - altså kvinderne - valgret efter en længere kamp, mens et par af F'erne heller ikke har stemmeret den dag i dag.
Hvad er de 5 f?
Fjolser, fruentimmere, forbrydere, fattiglemmer og folkhold. De såkaldte fem f'er var grupper udelukkede fra deltagelse i folkestyret ved Grundloven 1849. Valgret krævede, at man var en "uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar".
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er
Hvornår fik de syv F er stemmeret?
Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret. I datiden talte man om de ekskluderede 7 F'er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Hvor mange kunne stemme før 1915?
af befolkningen havde nu stemmeret ved valget i 1918, hvor antallet af stemmeberettigede før grundlovsændringen i 1915 kun var på ca. 18 pct. af den samlede befolkning.
Hvad er de 5 fere?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Kan dronningen stemme?
Imidlertid afholder regenten og den nære kongelige familie sig fra at stemme til folketingsvalg, folkeafstemninger og europaparlamentsvalg, og i praksis står de ikke opført på nogen valglister, hvorfor de ikke kan stemme.
Hvem kunne ikke stemme i 1849?
Valgret i grundloven af 1849
Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret: Vælgeren måtte ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen husstand, dvs. at tyende ikke havde stemmeret. Man så husbonden som repræsentant for hele sin husstand og dermed også for sine tjenestefolk.
Hvad er Grundloven 1849?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvornår fik tjenestefolk stemmeret i Danmark?
Indtil kvinder og tjenestefolk fik stemmeret ved kommunalvalg (1908) og til folketingsvalg (1915), var det kun 15 % af befolkningen, der kunne stemme: Ustraffede mænd over 30 år, der kunne forsørge sig selv og sin familie.
Hvem er Sif Obel?
Sif Obel, som Politiken dagen efter mente ville vade i ægteskabstilbud, hvis hun havde levet i Amerika. Optoget samledes på Amalienborg Slotsplads. De eneste, der manglede var kvinderne fra Socialdemokratisk Kvindeforening, som hellere ville fejre Grundlovsdag med deres kammerater i Søndermarken.
Hvordan fik kvinderne stemmeret i Danmark?
Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark.
Hvad blev ændret i 1920?
Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.
Er kronprins Frederik jægersoldat?
Er kronprins Frederik jægersoldat? Nej, han er uddannet frømand. Både jægerkorpset og frømandskorpset er specialoperationsstyrker i Forsvaret. Frederik blev uddannet frømand i 1995.
Kan dronningen straffes?
Er dronningen straffri? 'Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig'. Sådan står der i Grundloven. Og det betyder i praksis, at kongehusets medlemmer ikke kan dømmes eller straffes af nogle domstole.
Hvad skete der i 1920 i Grundloven?
Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.
Hvem fik ikke stemmeret med Grundloven i 1849 og hvorfor?
Junigrundlovens stemmeret, 1849
juni 1849 fik sin første grundlov, gav den stemmeret til alle mænd over 30, der opfyldte følgende kriterier: var i besiddelse af indfødsret. ikke stod i privat tjenesteforhold uden at have egen bopæl. ikke var modtager af fattighjælp, som ikke var tilbagebetalt.
Hvad blev ændret i Grundloven i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Hvem havde ikke stemmeret i 1915?
For lidt over 100 år siden havde kvinder i Danmark ikke ret til at stemme ved Folketingsvalg. Den ret fik de først med en grundlovsændring i 1915, og de fik den ikke uden kamp. Fra slutningen af 1800-tallet organiserede kvinder sig – både i Danmark og i andre dele af verden – for retten til at stemme.
Hvornår fik mænd stemmeret i USA?
Den 15. ændring blev vedtaget af kongressen i 1869, som forbød forskelsbehandling ved at stemme mod mandlige borgere på grund af race, farve eller tidligere tilstand af trældom (mennesker, der tidligere var slaver). Det var meningen at give sorte mænd stemmeret og blev vedtaget i den amerikanske forfatning i 1870.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.