En fællesnævner er for brøker et tal, som alle brøkers nævnere går op i. Fx er fællesnævnerne for 2/3, 3/4 og 7/6 tallet 12 eller et helt multiplum heraf, dvs. 24, 36, 48 osv.
Hvordan får man fællesnævner?
En måde at finde en fællesnævner for to (eller flere) brøker, er at skrive multipla af hver nævner (tal de går op i), indtil vi finder den mindste, de har til fælles. Find en fællesnævner for og . og er fælles multipla af og , så vi kan bruge en af disse som fællesnævner.
Hvad er laveste fællesnævner?
De fleste kender betydningen af udtrykket laveste fællesnævner i denne sprogbrug; det betyder det laveste niveau for en kvalitet, en egenskab, et karaktertræk e.l. hos en gruppe lande, personer, genstande osv. Med samme betydning bruges også udtrykket mindste fællesnævner.
Hvordan finder man felles nævner?
Fællesnævner finder man ved at forlænge eller forkorte brøkerne. Når vi ganger med samme tal i både tæller og nævner, sikrer vi, at selvom tallene ændrer sig, bliver brøken hverken større eller mindre. 1 6 og 4 24 har altså samme størrelse.
Hvordan ganger man brøker uden fællesnævner?
Når man skal gange to brøker med hinanden, skal man bare gange tæller med tæller og nævner med nævner. Man behøver altså ikke at finde fællesnævnere og al den slags, som vi gjorde da vi skulle lægge dem sammen eller trække dem fra hinanden. 45⋅27=4⋅25⋅7=835.
Strikkepodcast nr 15 med “STRIKKEVENINDERNE”
Hvordan ganger man brøker med forskellige nævner?
Vi kan også gange to brøker med hinanden. Når man skal gange to brøker med hinanden, så skal man gange tæller med tæller og nævner med nævner. Lad os prøve at gange de to brøker 1/2 og 1/3. Som nævnt ovenover ganger man to brøker ved at gange tæller med tæller og nævner med nævner.
Hvordan plusser man brøker hvis de ikke har samme nævner?
Hvis vi vil lægge to brøker sammen, der har forskellige nævnere, skal vi altså først sørge for at give dem en fælles nævner, før vi kan udføre additionen. Vi bruger teknikkerne at forlænge og forkorte brøker for at opnå en fællesnævner.
Hvad er forskellen på tæller og nævner?
Tallet under brøkstregen kaldes nævneren, og tallet over brøkstregen kaldes tælleren. Regner man brøken ud, kaldes resultatet for kvotienten. Det er vigtigt, at nævneren aldrig giver 0.
Hvordan ganger man en brøk med et helt tal?
Hvis du skal gange en brøk med et helt tal, skal du gange det hele tal med tælleren. Hvis du har stykket 2/7 x 3, viser det dig at du har 2/7 3 gange. Derfor skal du gange tælleren med tre, så du kan se, hvor mange dele du i alt har af helheden på 7. Her bliver det 6/7.
Hvordan ganger og dividere man brøker?
To brøker ganges med hinanden ved at gange tæller med tæller og nævner med nævner. En brøk divideres med et tal ved at gange nævneren med tallet. Et tal eller en brøk divideres med en brøk ved at gange tallet/brøken med den omvendte brøk.
Hvordan løser man en brøk?
- Find mindste fællesnævner (MFN) for brøkerne. Det er det mindste tal, som begge nævnere kan deles med.
- Omskriv brøkerne, så de har samme nævner.
- Læg tællerne sammen, og behold nævneren.
- Forkort brøken, hvis det er muligt.
Hvad er brøk regning?
Brøkregning beskriver, hvordan man regner med brøker. Det vil sige operationer som addition, subtraktion, division og multiplikation af brøker.
Hvordan laver man en brøk?
En brøk er en særlig måde at skrive et tal, som ikke kan skrives som et helt tal. Vi skriver det op som to tal under hinanden adskilt af en vandret streg. Det øverste tal kalder vi tælleren, det nederste nævneren og stregen hedder en brøkstreg.
Hvad er 1 fjerdedel?
Tallet over eller før brøkstregen hedder tælleren, og tallet under eller efter brøkstregen hedder nævneren. Brøken 1/4 kalder man “en fjerdedel”.
Hvad gør man hvis tælleren er højere end nævneren?
Hvis tæller og nævner er lige store er tallets værdi 1. Brøker, hvor tæller er mindre end nævner, kaldes ægte brøker. Brøker, hvor tæller er større end nævner, kaldes de uægte brøker.
Hvad er en 1 4?
Det tal, der står over brøkstregen, hedder tælleren, og det nedenunder brøkstregen hedder nævneren. Fx betyder ¼ (som du også kan skrive som 41) en ud af fire dele, og brøken hedder fjerdedele.
Kan nævner være negativ?
En brøk er negativ, hvis og kun hvis tæller (T) og nævner (N) har modsat fortegn, og positiv, når de har samme fortegn. Løs ligningerne T = 0 og N = 0 og lav fortegnsakse for begge, hvorefter du kan lave fortegnsakse for brøken og derudfra bestemme løsningen.
Er 0 med i de naturlige tal?
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3, ...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2, ...).
Hvad er en ægte brøk?
Hvis tælleren er mindre end nævneren i en brøk, er der tale om en ægte brøk.
Hvordan forlænger man en nævner?
Hvis man vil have et større tal i tæller eller nævner, kan man forlænge brøken. Det gør man ved at gange det samme tal på i tæller og nævner. Hvis vi derimod ønsker at gøre tælleren eller nævneren mindre, kan vi forkorte brøken. Dette gøres ved at dividere med det samme tal i både tæller og nævner.
Hvad er 0 75 i brøk?
Brøker og procenter
75% er 75 dele af 100. Det kan også udtrykkes som 3/4 - altså 3 dele af en helhed på 4. Det er vigtigt, at du ser på både procenttallet og brøken som en del af en helhed.
Hvad giver plus og minus?
Hvis man ganger et positivt og et negativt tal, bliver resultatet altså negativt.
Hvornår bruger man brøker i hverdagen?
Vi bruger brøker til at beskrive mange af de størrelser, vi har brug for. I bruger fx brøker i forbindelse med rumfang eller tidsangivelser, fx halvanden time, eller hvor stor en del af en helhed I får, fx en kvart pizza. Det er alle tre eksempler på brøker, vi bruger til at beskrive størrelser i hverdagen.
Hvordan forkorter man en brøk mest muligt?
Forkort brøken mest muligt
Ofte vil man gerne forkorte brøken mest muligt. Her handler det om at finde det størst mulige tal, som både går op i brøkens tæller og nævner. Ved høje tal kan det være en fordel at forkorte af flere omgange. Vi ved at 6 går op i både 12 og 36 og vælger derfor at forkorte brøken med tallet 6.
Hvordan forlænger man brøker så de får samme nævner?
Brøkerne forlænges ved at gange med det samme tal i både tæller og nævner. Den første brøk ganges med 4 og den anden brøk ganges med 3. Herefter har du to brøker med samme nævner.