Hvad er en feature?

Feature er en genre i journalistik. Der tages et emne op uden fokus på det døgnaktuelle. Featuren kan anvende elementer af interview og reportage.

Hvad kendetegner en feature?

En feature kan inddrage interview, reportage, sanseindtryk, følelser, anekdoter, citater, lyde, musik og fortælling. Feature-begrebet opstod i 1930'erne, inspireret af Sergej Eisensteins teorier om billedsammensætning og -sammenstød.

Hvad er forskellen på reportage og feature?

Featuren minder lidt om reportagen, fordi den ofte har en eller anden form for 'nyhedskrog' og samtidig er malende i sine beskrivelser af, hvad der foregår. Men til forskel fra reportagen er featuren ikke altid bundet op på en aktuel begivenhed eller hændelse.

Hvordan er en feature opbygget?

En feature undersøger et emne i lidt bredere forstand. Ofte vil den være opbygget med en blanding af reportageelementer og fakta. Den kan bruges til at åbne et emne op, og gå nysgerrigt til et fænomen eller bestemte personer.

Hvordan laver man en feature?

I en feature viser journalisten, hvordan en situation eller begivenhed er at være i. Det er vigtigt at journalisten ikke beskriver og forklarer alting som i mange andre typer artikler. Journalisten laver ikke konklusioner eller vender og drejer sagen for os. Læseren må selv komme til en forståelse af det der foregår.

Hvad er et featureflag?

Hvad er en web feature?

Webdok'en er altså en dokumentar på en internetside, der blander tekst, video, lyd og andre udtryksformer. Det vil altså sige, at en webdok er en dokumentarisk artikel, der benytter sig af hjemmesidens digitale muligheder.

Hvilke typer artikler findes der?

Hvad er forskellen på en feature og en traditionel nyhedsreportage?

Modsat mere traditionelle nyhedshistorier gør featuren ofte brug af nutid for at skabe nærvær for læseren. Featuren trækker på reportage-genren, har ofte meget beskrivende passager og bruger sanseindtryk til at formidle historien. Featuren har ikke aktualitet som det vigtigste kriterium.

Hvordan ved jeg det er en baggrundsartikel?

En baggrundsartikel er en artikel, der går i dybden med en aktuel nyhed. Her får læseren baggrundsstof og udvidende perspektiver, der gør det nemmere at følge med i og forstå en nyhed, der er aktuel over længere tid. Det kunne fx være større skandalesager, eller valgkampe i både Danmark og udland.

Hvordan skriver man en god baggrundsartikel?

I baggrundsartiklen skal du gå i dybden med sagen eller trenden og formidle viden om emnet og holdninger til det. Til sidst skal du forklare læseren, hvilke konsekvenser sagen eller trenden kan medføre for læseren og samfundet. Rubrikken er en overskrift, der skaber blikfang. Journalistens navn og mail.

Hvad er det vigtigste i en reportage?

Reportagen er stadig en informationsgenre, derfor er det vigtigt at journalisten holder sig til observationer, og ikke begynder at tolke på det, hun oplever. Reportagen skal stadig være objektiv, men formidle en stemning og en begivenhed videre til læseren så levende som muligt.

Hvordan opbygger man en reportage?

Reportagen er som regel sat i spalter og består af rubrik, underrubrik, mellemrubrik, brødtekst og illustrationer. Begyndelsen er ofte en scene, der beskriver stemningen på stedet. Der veksles mellem: - Faktaoplysninger om fx hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og evt.

Er en reportage jeg fortæller?

Reportagen er fortalt af en skjult jegfortæller

Teksten er fortalt af en jegfortæller, selv om fortælleren aldrig giver sig direkte og åbenlyst tilkende ved at sige ”jeg” eller ”vi”. Normalt vil vi sige, at der er tale om en tredjepersonsfortæller, fordi fortælleren aldrig siger ”jeg” eller ”vi”.

Hvad er reportage elementer?

Gennem reportagen giver journalisten sin version af, hvordan det fremmede miljø eller begivenheder ser ud for sin læser. Journalisten er læserens øjne, øre og næse: Hvordan ser der ud, hvilke lyde er der, hvad sker der? Ofte indeholder reportagen også interviews med folk i miljøet eller til begivenheden.

Hvad er den tredje fortællemåde?

Der findes mange forskellige modeller for hvordan man kan opbygge en feature. Én model er den såkaldte tredje fortællemåde. Her gør man typisk det at man begynder med et scenisk afsnit, og derefter placerer man et mere faktatungt afsnit. Så en scene, så fakta og til sidste en scene igen.

Hvad er den fortællende journalistik?

Den fortællende journalistik adskiller sig fra opinions- og informationsgenrerne ved brugen af skønlitterære greb. For at få indholdet til at fremstå mere levende for læserne låner journalisterne fortælleteknik og sproglige virkemidler fra fiktionen.

Hvad er formålet med en baggrundsartikel?

En baggrundsartikel gør dig klogere på dagens nyheder. Det er her, du får forklaringer, perspektiver og sammenhænge. Du kommer med andre ord bag om nyheden. I forløbet her kan du lære at skrive en baggrundsartikel, når nyhederne eksploderer omkring hovedet på dig.

Hvad består en baggrundsartikel af?

En baggrundsartikel er en artikel, som går bagved en tidligere nyhed, hvor den prøver at finde svar, informationer og årsager. Fx stiller den spørgsmålene: Hvad, hvem, hvornår, hvordan og hvorfor? Dens formål er at give læseren en større viden og forståelse af “det der skete”.

Hvad skal man have med i en baggrundsartikel?

Baggrundsartikler uddyber, kontekstualiserer og analyserer begivenhederne. De indeholder ofte historisk baggrund, ekspertudtalelser og mere omfattende research. De har en tendens til at være længere end nyhedsartikler og hjælper dig med at se det store billede.

Hvordan analyserer man en feature?

Temaerne i en feature spænder fra portræt af et menneske til en bred baggrundshistorie med citater og beskrivelser, som giver indsigt. En feature kan inddrage interview, reportage, sanseindtryk, følelser, anekdoter, citater, lyde, musik og fortælling.

Hvad går nyhedstrekanten ud på?

I nyhedstrekanten symboliserer bunden det vigtigste i nyheden - altså de absolut vigtigste oplysninger, der gør en begivenhed til en nyhed. Bunden rummer altså alle de oplysninger, der under ingen omstændigheder kan undværes i fortællingen. Uden disse oplysninger ville du ikke ane, hvad der egentlig var foregået.

Hvad er en leder i en avis?

En leder er en type artikel i et skrevent medie, der fremstiller redaktionens holdning. Lederen er en ofte reflekterende artikel, der tager stilling til et aktuelt emne og er underskrevet af mediets navn. En sådan artikel skiller sig altså ud, idet den er mere subjektiv end en ordinær artikel.

Hvad er forskellen på en artikel og et pronomen?

Den definitte artikel ligner det personlige pronomen "den", "det", "de", med den forskel at det personlige pronomen kan have tryk, mens artiklen ikke har det (se nærmere under Pronominer/stedord, specielt om "personlige pronominer" og "demonstrative pronominer").

Hvad er bestemt og ubestemt artikel?

På dansk er de ubestemte artikler i singularis (ental) en og et (ligesom på mange andre sprog, mangler en ubestemt artikel i pluralis (flertal)), mens et substantiv gøres bestemt ved at sætte -en/-et efter det i ental - og -ne i flertal - eller ved at sætte den, det eller de foran.

Hvad er definitionen på en artikel?

Artikel (skrift) – et afgrænset skrift, som en del af avis eller tidsskrift. Artikel (ting) – en ting af en bestemt type f. eks. el-artikel.