Et nævningeting er en behandlingsform i visse, grovere straffesager. Det adskiller sig fra en jury, der kendes fra engelsk talende lande, ved ikke at havde en primær eller principiel sagsafgørende funktion.
Hvad vil det sige at være nævning?
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de har til opgave at hjælpe rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager.
Hvordan bliver man en nævning?
- er ustraffet.
- har valgret til Folketinget.
- er fyldt 18 år ved start af perioden, hvor grundlisten er gældende.
- ikke fylder 80 år i den periode, hvor du er udtaget til grundlisten.
- ikke af helbredsmæssige grunde er ude af stand til at varetage opgaven.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
Hvad får man som nævning?
Man får et vederlag på 1.100 kr. for hver dag, man fungerer som domsmand eller nævning, desuden får man sin transport betalt.
Hvad er forskellen på at være domsmand og nævning?
Hvis du er domsmand, skal du dømme i straffesager sammen med en eller flere juridiske dommere og en eller flere andre domsmænd. Hvis du er nævning skal du dømme i straffesager sammen med andre nævninge. Der bruges kun nævninge i sager om meget alvorlig kriminalitet, hvor straffen er mere end 4 års fængsel.
Jury Service Overview
Kan man blive indkaldt som nævning?
I Københavns Byret har vi 4 adresser du som doms- mand/nævninge kan blive indkaldt til i nærheden af domhuset, så det er vigtigt, at du tjekker adressen og mødetidspunktet i indkal- delsen. Husk at der er ad- gangskontrol, så kom i god tid.
Kan man sige nej til at være nævning?
Når man er godkendt, er det borgerligt ombud at være domsmand eller nævning i de strafferetssager, præsidenten for Vestre Landsret udpeger én til. Det vil sige, at man skal møde op og altså ikke kan sige nej. Man deltager typisk i ca. fire retssager årligt.
Hvordan foregår en nævningesag?
Nævningesager begynder ved byretten og kan ankes til landsretten. Den tiltalte har selv mulighed for at vælge, at sagen skal føres som en domsmandssag og ikke som en nævningesag. I byretten består en nævningesag af tre juridiske dommere og seks nævninge i et nævningeting.
Hvorfor nævning?
Nævninger blev indført ved Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 (vedtaget 1916) med først og fremmest den begrundelse, at man ønskede et folkeligt værn mod de strenge dommere, navnlig hvad politiske forbrydelser angik.
Hvad er lønnen for en dommer?
måned i 2023. En månedsløn på indgangsniveauet for Dommerarbejde varierer fra 30.210 kr. til 55.085 kr.. Efter 5 års erhvervserfaring vil deres indkomst være mellem 32.677 kr.
Hvad får en domsmand i løn?
Som domsmand modtager man et vederlag på 1.100 kroner for en dags arbejde i retten. Dette vederlag skal godtgøre den løn, man ikke får, når man tager fri fra arbejde for i stedet at løse en opgave for samfundet.
Hvordan aflønnes domsmænd?
Krav på betaling? Hver type ombud har sit eget regelsæt om betaling for hvervet. Kommunalbestyrelsesmedlemmer bliver aflønnet efter regler fastsat af ministeriet. Domsmænd og nævninge, under et kaldet lægdommere, aflønnes med et vederlag samt eventuelt transportudgifter.
Hvad får man for at være lægdommer?
Du skal være fyldt 18 år. Du skal have skal have stemmeret. Du må ikke være tidligere straffet for en alvorlig forbrydelse. Du må ikke være åndelig eller legemligt svagelig.
Kan man anke en nævningesag?
Landsrettens domme i nævningesager kan kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, som kan meddeles, hvis sagen er principiel eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Højesteret kan ikke tage stilling til skyldspørgsmålet.
Hvad skal jeg tage på i retten?
Mørke farver og gerne med et professionelt look er vejen frem. For mænd betyder det at et sort, gråt eller mørkeblåt jakkesæt, vil være den bedste løsning. For kvinder er en mørk nederdel eller kjole den bedste løsning, kombineret med en bluse i neutrale farver.
Kan jurister være domsmænd?
En stor del af dommerne bliver udnævnt blandt retsassessorer og dommerfuldmægtige. Men en jurist kan også blive dommer på grundlag af sit virke som advokat, jurist i staten eller lærer ved et universitet.
Kan man melde sig som domsmand?
Hvem kan være med
Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark i alderen 18-76 år kan melde sig som lægdommere. Sammensætningen af gruppen af lægdommere skal være repræsentativ for befolkningen.
Er der nævninge i Højesteret?
Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere, dvs. domsmænd eller nævninge, i Højesteret.
Kan man anke skyldsspørgsmålet i en nævningesag?
Anke fra byretten
Ønsker tiltalte at anke byrettens afgørelse, kan både strafudmålingen og skyldsspørgsmålet ankes. Ankes skyldsspørgsmålet, køres sagen som nævningesag i landsretten også. Ellers køres sagen som en domsmandssag i landsretten.
Kan man fyre en dommer?
Normalt kan en arbejdsgiver fyre en ansat, men det gælder ikke for dommerembedet. Når en dommer bliver udnævnt, gælder udnævnelsen frem til dommeren enten går på pension, eller selv ønsker at gå af.
Hvad sker der hvis man nægter sig skyldig?
I sager hvor den sigtede nægter sig skyldig, vil sagen behandles som en domsmandssag med en juridisk dommer, samt to doms-mænd. I retten vil rettens medlemmer altid være tilstede, herudover en anklager samt forsvareren. Nogle gange kan der være en bistandsadvokat tilstede, som repræsenter den forurettede.
Hvor lang tid går der før en sag kommer for retten?
Almindelige civile sager, herunder boligretssager, berammes normalt inden for 8-12 måneder. Småsager berammes inden for 3-4 måneder. Retsmæglinger kan normalt berammes inden for 2-3 måneder. I de familieretlige tvangsfuldbyrdelsessager er berammelsestiden for første møde 1-2 uger.
Hvordan kommer man på grundlisten?
Krav for at blive optaget på grundlisten
Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget. Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og dermed falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven).
Hvornår udvælges domsmænd?
Landsretterne skal udtrække nye lægdommere (nævninger/domsmænd) for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2027. Udtrækningen skal begynde i april måned 2023.
Hvad står der i retsplejeloven?
Retsplejeloven indeholder blandt andet reglerne for dom stolenes struktur og domstolenes behandling af civile sager og straffesager, ligesom den dikterer reglerne for aktindsigt i domme og andre afgørelser, som træffes ved domstolene.