Hvad er en redegørelse? I historie er en redegørelse en objektiv fremstilling af en begivenhed, en periode eller lignende, som bygger på fagligt relevant stof. I dansk-historie-opgaven kan du fx blive bedt om at skulle redegøre for industrialiseringen eller Romerrigets forfald.
Hvordan skriver man redegørelse i Historie?
Det er vigtigt, at du bruger flere historiske fremstillinger, så du kan sammenligne og sortere i oplysningerne. Du skal i redegørelsen hele tiden gøre opmærksom på, hvor du har dine oplysninger fra med hyppige notehenvisninger. Redegørelsen skal have et omfang af 1-2 sider.
Hvad skal der være i en redegørelse?
En redegørelse skal holdes i et neutralt og præcist sprog, uden at du skriver, hvad du mener om emnet, teorien, teksten eller måske skribenten. En redegørelse indeholder ikke citater eller små detaljer, og det må ikke være en analyse, hvor du forsøger at udlede betydning af teksten.
Hvad vil det sige at redegøre for?
Hvad betyder redegørelse? Ordet redegørelse er en sammentrækning af udtrykket ”at gøre rede for”. Ordbogens definition på dette udtryk er: ”(på opfordring) forklare i detaljer. hvordan noget er forløbet, eller hvordan noget forholder sig”.
Hvilken metode er en redegørelse?
I opgaver i Historie skal du ofte benytte den metode, der hedder at redegøre/at beskrive. Det kan være, du skal redegøre for en historisk periode, beskrive et historisk emne eller gøre rede for indholdet af en kilde. Metoden 'redegørelse' handler om at forstå indholdet af en tekst eller et emne og gengive det ...
Redegøre, analysere og diskutere i historie
Er redegørelse en historisk metode?
Der findes flere forskellige metoder i Historie. De grundlæggende metoder, du skal benytte, er kildekritik, redegørelse, analyse af kilder samt diskussion.
Hvad er forskel på redegørelse og analyse?
Når du redegører fortæller du blot hvad der faktisk står i teksten. Ved en analyse fortæller hvad der står mellem linjerne. I en redegørelse, går du bare ind og stiller spørgsmål som hvad. I en analyse går du ind og stiller spørgsmål som hvorfor og hvordan.
Hvad er forskellen på en indledning og en redegørelse?
Indledningen skriver du for at give læseren en "forsmag" på, hvad der skal ske i din opgave eller den hovedtekst du har fået din lærer (hvis det fx er en redegørelse og diskussions opgave i dansk). Redegørelse: fremstille og forklare i detaljer hvordan noget er forløbet, el.
Hvad vil det sige at skrive en forklarende tekst i en redegørelse?
Formålet med en forklarende tekst er at forklare processer. Teksterne indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet – som fx Sommerfugle udvikler sig gennem en række forskellige stadier. Herefter følger typisk en række logiske trin, der forklarer, hvordan eller hvorfor noget sker.
Hvad er et redegørende afsnit?
Det redegørende niveau (redegørelse)
Redegørelsen er det laveste taksonomiske niveau og altså det niveau, som du skal begynde på i den kronologiske rækkefølge frem mod forståelse af dit emne. Det er i dette afsnit, at du redegør for grundlaget for din problemstilling.
Hvorfor laver man en redegørelse?
Formålet med en redegørelse er, at den skal gøre læseren i stand til at forstå de vigtigste synspunkter og konklusioner i en tekst, som vedkommende ikke nødvendigvis selv har læst. Det gør det muligt for dig at diskutere indholdet i teksten, samtidig med at din læser er bekendt med den tekst, som du diskuterer.
Hvor mange sider er en redegørelse?
Redegørelser ser forskellige ud, alt efter hvilke fag du skriver i. I samfundsfag, dansk, retorik, religion og sprogfagene vil en redegørelse bestå i, at du beskriver en teori, en litteraturhistorisk periode, en genre, et begreb eller lignende. I disse sammenhænge vil redegørelsen fylde 3-5 sider.
Hvordan afslutter man en redegørelse?
- At den afslutter din tekst.
- At den indeholder en kort overvejelse om emnet.
- At den hænger sammen med indledningen.
- At den gerne må være kreativ.
Hvordan skriver man en god redegørelse SRO?
Redegørelsen skal være fokuseret på dit emne, og den skal bygge på kilder. Forsøg at trække på flere forskellige tekster for at give din redegørelse dybde og bredde. Den skal ikke bare være et resumé; den skal give en velovervejet sammenfatning, der peger frem mod den efterfølgende analyse og vurdering.
Hvordan skriver man en redegørelse til SRP?
- Sådan skriver du en god redegørelse.
- Trin 1: Brug gode og seriøse kilder.
- Trin 2: Hold fokus på spørgsmålet og lav en disposition.
- Trin 3: Byg din tekst op omkring kilderne.
- Trin 4: Skriv med en faglig stemme.
- Eksempler på fagenes krav til redegørelser.
- Eksempel på redegørelse.
Hvordan skriver man en indledning til en historie opgave?
- Fortæl hvorfor du synes, at emnet er interessant.
- Fortæl kort om det centrale indhold i opgaven, og hvad du venter at kunne vise i opgaven.
- Fortæl om dine afgrænsninger: hvad tager du ikke med? ...
- Fortæl kort om hvordan du har båret dig ad, fx om valg af kilder.
Hvad er en redegørelses markører?
I redegørelsen skal der jævnligt forekomme sproglige markeringer, der markerer distance. Det vil sige udtryk, der viser, at det er andres tanker/tekst, der gengives. Det kan være udtryk af typen "siger han", "hævder skribenten", "fremgår det af teksten" osv.
Hvad er forskellen på et referat og et resumé?
Forskellen på referat og resume:
I et referat kan man både fortælle om plot, personer, miljø, vigtige detaljer i handlingen og slutningen. Resume: er den hurtige genfortælling, du giver, hvis du møder en ven, der er på vej ind i biograften, når du er på vej ud. I et resume fortæller man mest om plottet.
Hvordan starter man et resumé?
- indeholder en beskrivelse af opgavens: formål/problemstilling. anvendte metoder. resultater og konklusioner.
- indeholder ikke citater eller kildehenvisninger.
- skrives i ét afsnit.
- laves efter opgaven er skrevet (når du ved hvad opgaven reelt har indholdt)
- placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen.
Hvorfor skriver man en indledning?
Indledningen er det afsnit, der planter forventninger hos din læser, og som enten kan inspirere til videre læsning eller gøre det modsatte. Netop derfor bør du gøre dig umage med at formulere indledningen, så du fastholder din læser bedst muligt og sætter en tydelig ramme om projektet.
Hvad skal der stå i en konklusion?
Her fortæller du din læser, hvad du har fundet ud af i din undersøgelse/analyse, og hvorfor det er vigtigt. Konklusionen skal opsummere din opgave. Derfor skal du ikke præsentere nyt stof her. En vigtig del af konklusionen er desuden, at du svarer klart og tydeligt på din problemformulering eller hypotese.
Hvor lang skal en redegørelse være i en DHO?
En redegørelse er oftest knyttet til historiefaget, men den kan også indeholde baggrundsviden fra danskfaget. Typisk er en redegørelse i en DHO 1 til 1½ side, men spørg din lærer. Med analyse og fortolkning kommer danskfaget oftest for alvor i gang. Her skal du vise, at du mestrer den danskfaglige analyse på skrift.
Hvor lang skal en redegørelse være SRP historie?
Emnet har også betydning for, hvor lang den skal være. Men i fx en dansk-historie-opgave eller i Studieretningsprojektet (SRP) skal den sjældent være længere end to sider. Derudover er det meget vigtigt, at din redegørelse indeholder henvisninger til dit materiale i form af fodnoter (eller slutnoter).
Hvor lang skal en redegørelse være?
Hvor lang skal den være? I de større skriftlige opgaver kan en redegørelse fylde flere sider. I hverdagens danskopgaver er den til gengæld kort. En tommelfingerregel er, at en redegørelse maksimalt må svare til 1/3 af længden på den samlede opgave.
Hvad er de 3 taksonomiske niveauer?
Når du skal skrive en større opgave i DHO forventes det, at du bygger den taksonomisk op, hvilket vil sige, at der er forskellige taksonomiske niveauer i opgaveformuleringen: Redegørelse. Analyse. Diskussion /vurdering.