På AU journaliserer vi efter enkeltsagsprincippet. Det vil sige, at den enkelte sag alene indeholder de dokumenter, parter, noter mv, der vedrører én bestemt opgave. Fx skal du altid oprette klagesager og sager om aktindsigt som selvstændige sager.
Hvilke dokumenter skal journaliseres?
Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form.
Hvad skal ikke journaliseres?
Mails eller sms, hvor indholdet er omfattet af notatpligt. I mere generelle sager, der ikke har karakter af afgørelsessager, vil der ofte være e-mails, som ikke skal journaliseres, fordi de ikke har betydning for sagen eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det gælder særligt for interne mails.
Hvornår har kommunen Journaliseringspligt?
Du skal journalisere et dokument, hvis dokumentet er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, og dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt, jf. pkt. 1-4 nedenfor.
Hvad er en Samlesag?
hvad er samlesager
Ved anvendelse af samlesagsprincippet registreres dokumenter, som vedrører samme person eller emne fortløbende på en sag. Sådanne sager er oftest opdelt efter år, hvor- for man afslutter den hidtidige sag og opretter en ny ved hvert årsskifte.
Enkeltfagseksperimentelt design 101: Hvad er enkeltfagsdesign?
Hvad kan man få aktindsigt i?
Retten til aktindsigt gælder for hele den offentlige forvaltning. Du kan som udgangspunkt få aktindsigt i alle slags dokumenter, dvs. ikke blot skriftlige dokumenter (breve, mails, sms-beskeder mv.), men også fotografier, billeder, kort, rids, film mv.
Hvem har notatpligt?
En myndighed har notatpligt i afgørelsessager, når den mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse. Pligten til at tage notat gælder også i forhold til væsentlige sagsekspeditionsskridt.
Hvem har Journaliseringspligt?
Journaliseringspligt. Universitetsledelsen har besluttet, at Workzone skal anvendes til de sager, hvor der er journaliseringspligt. En egentlig pligt til at journalisere fremgår af Offentlighedslovens § 15. Journalisering i afgørelsessager er nødvendigt for at kunne imødekomme anmodninger om partsindsigt.
Hvad er god forvaltningsskik?
God forvaltningsskik er normer og principper for, hvordan myndighederne bør opføre sig i forhold til borgerne. Det betyder, at myndigheder bl. a. skal optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.
Hvorfor er notatpligt vigtigt?
Pligten til at tage notat er med til at sikre, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i sagen, og vil også kunne give mulighed for effektiv kontrol med, om myndigheden har handlet korrekt. Se mere om notatpligten i myndighedsguiden på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.
Hvad står ESDH for?
ESDH (elektronisk sags-og dokumenthåndtering) stammer fra det offentliges tradition for journalisering af dokumenter o.l.. I ESDH-systemer bliver dokumenter traditionelt set registreret og arkiveret efter én fælles systematik, således at sager og dokumenter kan findes ud fra unikke id-numre.
Hvad skal der stå i en journal?
Ved en patientjournal forstås optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, den planlagte og udførte behandling m.v. herunder hvilken information, der er givet, og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet.
Hvorfor er journalføring vigtigt?
Patientjournalen er et af dine primære arbejdsredskaber. Korrekt journalføring sikrer den faglige kommunikation om den enkelte patients helbred og behandlinger og er en vigtig del af enhver sundhedsfaglig opgave.
Hvem er ombudsmanden 2023?
Torben Jensen er udnævnt til Forbrugerombudsmand med virkning fra 1. januar 2024 og fratræder derfor ved udgangen af december 2023. Erhvervsministeren har udnævnt folketingssekretær og vicedirektør i Folketingets Administration Torben Jensen til Forbrugerombudsmand med virkning fra 1. januar 2024.
Hvem har ret til aktindsigt efter forvaltningsloven?
Som nævnt er det alle og enhver, der kan søge om aktindsigt efter offentlighedsloven. For at du kan få aktindsigt, skal du rette henvendelse til kommunen og angive de oplysninger som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres.
Hvad er en Journalinstruks?
Journalinstruksen er et ledelsesværktøj. Den anvendes til at beskrive ledelsens beslutning om ESDH og processen med at udarbejde den skal facilitere, at disse beslutninger bliver taget. Hertil er den et godt værktøj, og Rigsarkivets anvisninger hjælper til at komme hele vejen rundt.
Hvad må en sagsbehandler ikke?
a., at sagsbehandlere har pligt til at inddrage alle saglige hensyn i sagen, og at de ikke må inddrage oplysninger, som ikke har relevans for sagsforløbet. F. eks. må sagsbehandleren IKKE inddrage sine personlige holdninger eller tage usaglige hensyn, når forvaltningen udøver skøn ved behandlingen af en sag.
Hvad er Hurtighedsprincippet?
Hurtighedsprincippet. Efter retssikkerhedslovens §§ 3 og 3a, skal en kommune behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Efter hurtighedsprincippet skal der ses på, hvad der kan være borgerens rimelige forventning til sagsbehandlingstiden.
Hvad er Saglighedsprincippet?
Ombudsmanden udtalte imidlertid at det følger af det almindelige forvaltningsretlige saglighedsprincip at en myndighed ikke uden hjemmel i lovgivningen eller (anden) saglig grund offentliggør oplysninger om en virksomhed som må anses for belastende for virksomheden.
Hvor længe skal man opbevare journaler?
Opbevaringsperioden for læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, tandplejere, kiropraktorer, jordemødre og kliniske diætisters patientjournaler er mindst 10 år regnet fra den seneste optegnelse i patientjournalen. Hvorimod alle andre autoriserede sundhedspersoner skal opbevare deres patientjournaler i mindst 5 år.
Hvornår gælder officialprincippet?
Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget.
Hvad vil det sige at have Journalføringspligt?
Journalen er fagpersonens arbejdsdokument, men du har ret til at få indsigt i, hvad der er blevet skrevet (fx en kopi og en forklaring, såkaldt aktindsigt), ligesom sundhedspersonen ikke almindeligvis må give informationer til andre, uden du har givet dit samtykke til det skriftligt.
Hvem har vejledningspligt?
Af den almindelige vejledningspligt, der gælder for alle myndigheder, følger det derudover, at myndighederne, når der skønnes at være behov for det, skal oplyse borgerne om muligheden for at rette henvendelse til en tilsynsmyndighed, f. eks. de kommunale tilsynsmyndigheder.
Hvornår skal du vejlede en borger?
Som udgangspunkt har kommunen pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det; typisk når kommunen får en ansøgning eller spørgsmål om hjælp. Kommunen skal i de tilfælde vejlede borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser.
Hvad er et retstab?
I nogle tilfælde kan borgerne lide et retstab. For kommunen betyder tilsidesættelse af vejledningspligten, at vi som medarbejdere skal rette op på mangelfuld eller forkert vejledning, så borgerne får mulighed for at handle ud fra en korrekt vejledning.