Dine rettigheder og EU-regler Som EU-borger har du ret til fri bevægelighed. Det betyder, at du har ret til at rejse, arbejde og bo i et andet EU-land. Hvis du er statsborger i et Schengenland – som er de fleste EU-lande – har du også ret til at rejse til andre Schengenlande uden grænsekontrol.
Hvad er EU's vigtigste opgave?
Overordnet set har EU fokus på at fremme fred, EU's værdier og befolkningernes velfærd. EU vil arbejde for økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. Det vil EU gøre gennem fri bevægelighed og et indre marked.
Hvad kan EU bestemme i Danmark?
EUsamarbejdet påvirker stort og småt i din dagligdag. EU er med til at bestemme, hvor meget du skal betale for dine sneakers, og hvor gammel du skal være for at sælge kanelsnegle hos bageren. Men EU bestemmer også, hvor meget fabrikker må forurene, og hvordan websites må bruge data om dig.
Hvad er EU's politiske krav?
EU's politiske krav
Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.
Hvad handler EU-ret om?
EU-retten er en samling af fælles rettigheder og forpligtelser, der udgør EU-regelsættet, og det er indarbejdet i EU-medlemsstaternes retssystemer.
Hvordan vedtager EU love?
Er EU lov over dansk lov?
fremgår det, at 14 pct. af alle danske love vedtaget i 2018 helt eller delvist bygger på et EU-direktiv, mens det gælder for 10 pct. af bekendtgørelserne. Undersøgelsen tæller ikke forordninger med, da de har direkte retskraft i EU's medlemslande og dermed ikke ligger til grund for dansk lovgivning.
Hvad er de mest almindelige retskilder, som vedtages i EU?
De primære retskilder, eller primærretten, er traktaterne om EU's oprettelse: TEU, TEUF og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Disse traktater fastlægger fordelingen af kompetencer (beføjelser) mellem EU og EU's medlemsstater og danner grundlag for EU-institutionernes beføjelser.
Hvad er EU's mål?
EU's mål inden for dets grænser er: at fremme fred, sine værdier og befolkningernes velfærd. at tilbyde frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, samtidig med at der træffes passende foranstaltninger ved de ydre grænser for at regulere asylansøgning og indvandring og forebygge og bekæmpe kriminalitet.
Hvad lovgiver EU ikke om?
EU's lovgivning dækker derfor ikke alle politikområder. EU kan f. eks. ikke lovgive om plejehjem og skoler.
Hvad gør EU for Danmark?
EU har stor betydning for dansk økonomi
Danmarks samlede handel med landene i EU og landene, der indgår i det indre marked, udgjorde i 2022 1.900 mia. kr. Det svarer til halvdelen af Danmarks samlede handel med udlandet. arbejdskraft samt løbende harmonisering af regler og standarder for varer.
Hvilke regler er der i EU?
- EU-traktater. Traktaterne fastlægger målene for EU, reglerne for EU's institutioner, hvordan afgørelser træffes, og forholdet mellem EU og dets medlemslande. ...
- Forordninger. ...
- Direktiver. ...
- Afgørelser. ...
- Henstillinger. ...
- Udtalelser. ...
- Delegerede retsakter. ...
- Gennemførelsesretsakter.
Hvad får Danmark ud af at være med i EU?
Som udgangspunkt betaler alle medlemslande den samme procentdel af deres BNI, men nogle lande, inklusiv Danmark, får en rabat på BNI-bidraget. Danmarks bruttorabat er på cirka 2,81 mia. kroner årligt (2021-tal), hvor nettorabatten er 1,5 mia. kr efter bidraget til de andre fire landes rabat.
Er EU ret folkeret?
I henhold til EU-Domstolens retspraksis har folkeretten forrang for (sekundær) EU-ret: "Der henvises til, at når Unionen har indgået internationale aftaler, er de ifølge artikel 216, stk. 2, TEUF bindende for Unionens institutioner, og de har følgelig forrang for EU-retsakter".
Hvad kan EU bestemme?
- det indre marked.
- beskæftigelse og sociale anliggender.
- økonomisk, social og territorial samhørighed.
- landbrug.
- fiskeri.
- miljø
- forbrugerbeskyttelse.
- transportsektoren.
Hvordan fungerer lovgivningen i EU?
En EU-lov kaldes for en retsakt. De mest almindelige former for retsakter kaldes forordninger og direktiver. En forordning er en bindende retsakt, der gælder direkte i medlemslandene. Det betyder, at EU har besluttet, hvordan de danske domstole og myndigheder skal anvende forordningen.
Er der ligestilling i EU?
Ligestilling, især mellem mænd og kvinder, har gennem tiden været højt prioriteret i EU, og er det fortsat. Princippet om lige behandling mellem kønnene er nedskrevet i Romtraktaten og har været en del af EU-samarbejdet helt fra begyndelsen.
Hvem sidder i EU-domstolen?
Består af en dommer fra hvert medlemsstat samt 11 generaladvokater. Koncentrerer sig om de væsentlige og principielle sager. Arbejder også med appelsager, fortolker love og kan annullerer EU-retsakter.
Hvad står lov for?
Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf. Grundloven § 3; vedtagelsen er sket efter Grundlovens regler. Disse regler omfatter især Grundloven §§ 21 (om at fremsætte lovforslag) og 22 (om lovforslagets lovskraft og kundgørelse) samt 41 (om tre behandlinger i Folketinget).
Hvad er overstatslig?
et organ eller en myndighed som er fælles for eller har beføjelser over for flere stater i en sammenslutning, et forbund el. lign.
Hvad er EU's værdier?
Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.
Hvad er EU-reglerne for klimaet?
Den europæiske klimalov fastsætter et bindende EU-klimamål om en reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990. EU vil også sigte mod at opnå en større mængde nettodræn for kulstof inden 2030.
Hvem lovgiver i EU?
Det er som udgangspunkt Kommissionen, der kommer med forslag til EU-lovgivning. I langt de fleste tilfælde vedtages forslagene af Europa-Parlamentet og Ministerrådet i fællesskab. På enkelte følsomme områder, såsom skattepolitik, er det dog kun Ministerrådet, der vedtager lovgivningen.
Hvilke retskilder er bindende?
Grundloven er den højest rangerende retskilde. Cirkulære (også kaldet tjenestebefaling eller instruks) er kun bindende for den offentlige myndighed, som cirkulæret er rettet til. Cirkulære har hjemmel i lov eller i en bekendtgørelse, som så har hjemmel i en lov.