En problemstilling er en afgrænset formulering eller spørgsmål, der indkredser den undren, de udfordringer eller de modsætningsforhold, som eleverne arbejder med i relation til deres valgte delemner. Problemstillingen har til formål at være retningsgiver for elevernes projektarbejde.
Hvorfor laver man en problemstilling?
Som sagt er en god problemstilling essentiel i en opgave, da den sikrer at man får besvaret opgavens hovedspørgsmål, og samtidig hjælper både læser og opgaveskriver med struktur og fokus. En problemstilling kan ofte bestå af 3-5 spørgsmål, men det er ikke blot tilfældigt udvalgte spørgsmål indenfor opgavens emne.
Hvad er en god problemformulering?
Når du skal skrive en problemformulering, bør du overveje:
hvad du har iagttaget inden for dit emne. at finde et eller flere spørgsmål du vil besvare. hvilke pointer du tror, du vil komme frem til. at skrive dine spørgsmål ned og inddele dem i hoved- og underspørgsmål.
Hvad er forskellen på en problemstilling og en problemformulering?
En problemstilling skal grundlæggende forstås som det spørgsmål, man skal besvare i sin opgave. I de fleste typer opgaver skal en problemformulering besvares gennem en redegørelse for et fænomen, en analyse ud fra noget data og en diskussion af de fremfundne resultater.
Hvad er gode problemstillinger?
Spørgsmålene skal være rettet mod noget du gerne vil vide noget mere om. Spørgsmålene kan godt have flere rigtige svar, og dine svar behøver heller ikke være de eneste rigtige. Men du skal ved hjælp af kilderne kunne argumentere for, hvorfor du mener at svaret er sandsynligt. Spørgsmålene skal være klare og tydelige.
How to Solve a Problem in Four Steps: The IDEA Model
Hvordan formulerer man en problemstilling?
Stil spørgsmålene som åbne spørgsmål, men vær opmærksom på, at de ikke må blive så brede, at det i praksis er umuligt at svare på dem i opgaven. En problemformulering skal være sprogligt præcis og fyldestgørende, og den skal ikke være for lang. En rettesnor er at holde den under 10 linjer.
Hvor mange problemstillinger skal man have?
Det er tilstrækkeligt med 3-5 problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse/undersøgelse og diskussion/vurdering). Hvis du breder dig for meget og udarbejder for mange problemstillinger, bliver delkonklusionerne for overfladiske og tynde.
Hvad kommer først problemstilling eller problemformulering?
Problemstillinger optræder i en synopsis og er underordnet problemformuleringen. Problemstillingerne er nødvendige for at få nuancerne frem i en samlet konklusion. Problemstillingerne formuleres som spørgsmål og er opbygget efter de taksonomiske niveauer.
Hvad er forskellen på indledning og problemstilling?
Indledningen hjælper med at afgrænse og præcisere
Det er ikke selve problemformuleringen, du skal sætte ind her. En problemstilling er det overordnede spørgsmål til dit emne, din oprindelige undren, mens problemformuleringen er det præcise spørgsmål.
Hvordan laver man en god problemformulering til SRP?
- Trin 1: Skriv en indledning, som afgrænser dit emne.
- Trin 2: Stil et præcist spørgsmål.
- Trin 3: Beskriv hvordan du vil besvare spørgsmålet.
- Trin 4: Skriv kort om metoder og materialer.
- Længde af problemformuleringen.
- Tjekliste til den gode problemformulering.
Hvad er en problemstilling i historie?
En historiefaglig problemstilling er centralt for historiefaget og dets eksamen. En problemstilling er grundlæggende set et eller flere spørgsmål til et historisk materiale. Vi opstiller problemstillingerne, fordi vi gerne vil have indsigt i menneskers sociale forhold, samfund, kultur og magt i fortiden og nutiden.
Hvordan laver man en god konklusion?
- opgavens hovedpunkter og resultater i kort form.
- svar på problemformuleringen.
- vurdering af metode i form af en nuancering og evaluering af din fremgangsmåde.
- perspektivering af emnet – hvis der er basis for det.
Hvor lang er en god indledning?
Tommelfingerreglen er, at jo mere faglig en tekst er, desto flere punkter skal indledningen forholde sig til. Indledningen placeres som regel lige efter indholdsfortegnelsen, og dens volumen afstemmes i forhold til opgavens samlede omfang. Typisk vil en indledning på ¾-1 side være passende til en opgave på 8-10 sider.
Hvad er en redegørende problemstilling?
I det redegørende afsnit vil du aldrig skulle skrive ”jeg” for eksempel. Det handler om at få præsenteret den viden, som din opgave bygger på. Det betyder også, at du skal sortere i dine kilder og kun præsentere det, der er relevant for din opgave og besvarelsen af din problemformulering.
Hvad er en god projektopgave?
En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal prøve at tænke ind, hvilke fag, der kan være med til at gøre dit projekt bedre. Husk projektopgaven er ikke emnearbejde!
Hvordan starter man en god indledning?
Du bør starte dit indledning med en sætning, et udsagn eller et eksempel, der fanger læseren. Noget, der viser læseren, at hér findes værdifuld viden, som han bare må læse mere om. Det vil altså sige, at du skal starte med din hook. Du er aldrig den eneste, der skriver om dit emne, og derfor skal din vinkel være unik.
Hvad kendetegner en god indledning?
En god indledning:
Fortæl hvorfor du synes, at emnet er interessant. Fortæl kort om det centrale indhold i opgaven, og hvad du venter at kunne vise i opgaven. Fortæl om dine afgrænsninger: hvad tager du ikke med? Så undgår du, at læreren tror, at du har glemt det.
Hvordan skriver en god indledning?
- Vække interesse for opgaven, så din læser får lyst til at læse den.
- Præsentere dit emne og din vinkel, så din læser får en idé om, hvad din opgave kommer til at handle om.
- Præsentere teksterne, som du skriver om i opgaven.
Kan en hypotese være et spørgsmål?
Men husk, at en hypotese skal være et udsagn og ikke et spørgsmål.
Hvordan laver man gode arbejdsspørgsmål?
- Videns- og dataspørgsmål: Hvad er...?, Hvem er...?, Hvor er...?, Hvilke...
- Forklarings- og forståelsesspørgsmål: Hvorfor...?, Hvordan kan det være...?
- Holdnings- og vurderingsspørgsmål: Hvorfor er det rimeligt, at...?, Hvorfor er det godt/dårligt...?
Kan en problemformulering være en hypotese?
Det faglige problem. Du kan formulere din problemstilling som et spørgsmål, du vil besvare, eller en hypotese, du vil be- eller afkræfte. Om du vælger den ene eller den anden form, har betydning for, hvilken type opgave du giver dig i kast med.
Hvordan skriver man en problemformulering SRO?
- Sådan skriver du problemformulering.
- Trin 1: Skriv en indledning, som afgrænser dit emne.
- Trin 2: Stil et præcist spørgsmål.
- Trin 3: Beskriv hvordan du vil besvare spørgsmålet.
- Trin 4: Skriv kort om metoder og materialer.
- Længde af problemformuleringen.
- Tjekliste til den gode problemformulering.
Hvordan ser en indledning ud?
Indledningen er kort og præcis, og den efterfølges af en opridsning af opgavens struktur. Det er en god idé at gøre det på den måde, for det er med til at invitere læseren ind i opgaven. Det skaber en forståelse for rammen, et overblik, som er meget nyttigt, når læseren går videre med opgaven.
Hvad står der i en indledning?
Og i den rolle er indledningen afgørende, idet den fungerer som et serviceafsnit, der informerer læseren om opgavens emne, indhold og struktur. Ja, det formidlingsmæssige aspekt går videre endnu, for indledningen bruges også til at stimulere læserens nysgerrighed og begrunde opgavens relevans.
Er indledning og problemfelt det samme?
Indledning. I indledningen forklarer du problemfeltet og gør det klart, hvilket problem du undersøger og hvorfor. Du giver læseren overblik over, hvad de kan forvente i resten af opgaven – gerne på en måde, der fanger deres opmærksomhed og giver lyst til at forsætte læsningen.