Indirekte demokrati er det modsatte af direkte demokrati, hvor alle deltager i beslutningers tilblivelse, enten ved fremmøde og afstemning i et plenum eller ved folkeafstemning. I det indirekte demokrati udpeger vælgerne nogle repræsentanter, som så træffer beslutningerne.
Hvilke forskellige former for demokrati er der?
- Det direkte demokrati, hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. ...
- Det repræsentative demokrati, hvor borgerne vælger et mindre antal folk (politikere) til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne.
Hvilken form for demokrati er der i Danmark?
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det vil sige, at det ikke er borgerne selv, men derimod repræsentanter valgt af borgerne, der træffer de politiske beslutninger. Folketinget er sammensat af 179 folketingsmedlemmer, der stemmer love igennem på vælgernes vegne.
Hvilke fordele er der ved et repræsentativt demokrati?
Indirekte demokrati
Fordelene ved repræsentativt demokrati er bl. a. at almindelige mennesker ikke behøver at sætte sig ind i komplicerede lovmæssige detaljer. Vælgerne har en klar forventning om, at politikerne har sat sig grundigt ind i sagerne.
Hvad vil det sige at der er direkte demokrati?
Direkte demokrati er, hvor hele befolkningen kommer til orde, således at alle har indflydelse på den endelige afgørelse.
Direkte vs indirekte demokrati: En kort sammenligning
Hvilket styreform har vi i Danmark?
Den danske regeringsform er indskrænket-monarkisk. Indskrænket-monarkisk betyder, at kongen har regeringsmagten, men at magten er indskrænket af reglerne i grundloven. Begrænsningen af kongemagten er i dag meget vidtgående. Regenten har ikke nogen selvstændig magt – kongen eller dronningens magt er kun formel.
Hvad er repræsentativt indirekte demokrati?
Kaldes også indirekte demokrati og indebærer, at folket ikke selv beslutter som i et direkte demokrati, men i stedet vælger repræsentanter til at beslutte for sig, f. eks. Folketinget eller et byråd.
Hvad hedder de tre styreformer?
- den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening)
- den udøvende magt (regeringen)
- den dømmende magt (domstolene).
Hvad kendetegner det danske demokrati?
I et demokrati vælger folket nogle personer til parlamentet – i Danmark til Folketinget – som vedtager landets love. Ethvert demokrati har regler for, hvordan parlamentet bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme på vegne af den enkelte borger. De regler kaldes en forfatning.
Hvem har magten i demokrati?
Danmark er ét af demokratierne, hvor magten er delt i de tre instanser: Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Den lovgivende magt er i Danmark Folketinget. Det er dem, som vedtager alle love.
Hvilket land er det ældste demokrati?
Hvornår opstod demokratiet? Man mener, at det første demokrati opstod omkring år 507 f.v.t. i Athen.
Hvordan bliver man som borger i Danmark en aktiv del af demokratiet?
Der er mange måder at være en aktiv deltager på. Det kan dreje sig om at følge politiske diskussioner og debatter, afstemninger ved valg eller være medlem af organisationer og politiske partier. Politisk aktive borgere kan også deltage i politiske debatter og markeringer eller deltage i at organisere dem.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvem opfandt demokrati i Danmark?
Indførelsen af folkestyre
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) Danmarks første grundlov. Siden Den Franske Revolution i 1789 havde Europa været præget af demokratiske og nationalpolitiske strømninger, og Danmark var ingen undtagelse.
Hvilke love er der i Danmark?
Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. Grundloven beskriver bl.
Er Republik en styreform?
Republikken er en statsform, som adskiller sig fra monarkiet, ved at posten som statsoverhoved, normalt en præsident, ikke går i arv, men besættes af en person, der er udpeget for en mere eller mindre velafgrænset periode.
Hvordan gik Danmark fra enevælde til demokrati?
Enevælden var under afvikling fra år 1847/1848, men som styreform i Danmark afskaffes den først formelt med Junigrundloven 5. juni 1849. Ifølge grundlovens § 2 blev enevælden erstattet med en indskrænket-monarkisk styreform, også kendt som et konstitutionelt monarki, hvor regentens rolle er fastlagt i grundloven.
Hvad betyder en styreform?
Styreformer er de grundlæggende værdier og principper for det politiske liv i et samfund. De består af en række normer og spilleregler om, hvordan politiske beslutninger træffes, samt en specifikation af, hvilke myndigheder der kan træffe sådanne beslutninger.
Hvad vil det sige at være repræsentativ?
Repræsentativ, 1) egnet til at repræsentere andre og optræde offentligt; værdig; formfuldendt. 2) repræsenterende.
Hvad kendetegner det deliberative demokrati?
Deliberativt demokrati
Idéen er, at man taler sig frem til fornuftige beslutninger ved at diskutere og lytte åbent til andres argumenter. I det idéelle deliberative demokrati fortsætter samtalen, indtil alle er enige.
Hvad er elite demokrati?
Politisk elite
Et samfunds politiske elite kan siges at bestå af de individer, der besidder størst politisk indflydelse; betegnelsen den herskende klasse har været benyttet. Teorier om politiske eliters opkomst, adfærd og betydning blev først fremført af politologerne V. Pareto og G.
Hvilken styreform havde Danmark før grundloven?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvad står der i grundloven 3?
§ 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
Hvilken styreform fik Danmark med grundloven?
I 1848 blev enevælden erstattet af konstitutionelt monarki. Den nye styreform blev bekræftet med Grundloven, og hvorefter blev magten delt mellem en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Landets borgere fik bl. a.
Hvad er de fem f?
De, der ikke kunne stemme, blev kaldt de fem f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Ved grundlovsændringen i 1915 fik de to af f'erne stemmeret. Det var kvinder og folkehold (tjenestefolk), og måske derfor huskes ændringen i 1915 af mange mest for kvinders valgret.