I domsmandssager kræver anklageren fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder, men den tiltalte nægter sig skyldig. Nævninge, som indgår i såkaldte nævningesager. I nævningesager mener anklageren, at straffen skal være fængsel i fire år eller derover. Det er således ofte større sager såsom drabssager.
Hvad er nævningesager?
Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse. Det er typisk alvorlige straffesager, der afgøres som nævningesager.
Hvornår bruger vi domsmænd og nævninge i sager?
Der deltager 2 domsmænd i behandlingen af straffesager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og hvor anklagemyndigheden kræver, at den tiltalte skal have en fængselsstraf. Hvis anklagemyndigheden kræver en fængselsstraf på 4 år eller mere, deltager der 6 nævninger i straffesagen.
Hvad er en domsmandssag?
Byretten behandler straffesager som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og hvis anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder. I en domsmandssag er det én juridisk dommer og to domsmænd, der fungerer som sagens dommere. De tre dommere dømmer på lige fod.
Hvad er en domsmandsret?
Ved anklagerens og forsvarerens procedure tiltales retten som "Høje domsmandsret". Efter hovedforhandlingen trækker retten sig tilbage for at votere. Formelt foregår voteringen i to faser, rådslagning og afstemning hvor domsmændene voterer først, yngre forud for ældre.
Domsmænd og nævninge | Er almindelige mennesker også dommere?
Hvad er forskellen på domsmænd og nævninge?
Hvis du er domsmand, skal du dømme i straffesager sammen med en eller flere juridiske dommere og en eller flere andre domsmænd. Hvis du er nævning skal du dømme i straffesager sammen med andre nævninge. Der bruges kun nævninge i sager om meget alvorlig kriminalitet, hvor straffen er mere end 4 års fængsel.
Hvordan bliver man domsmand eller nævning?
- er ustraffet.
- har valgret til Folketinget.
- er fyldt 18 år ved start af perioden, hvor grundlisten er gældende.
- ikke fylder 80 år i den periode, hvor du er udtaget til grundlisten.
- ikke af helbredsmæssige grunde er ude af stand til at varetage opgaven.
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
Hvad får en domsmand i løn?
Får jeg betaling som lægdommer? Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret). Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.
Hvor meget tjener en domsmand?
Som domsmand modtager man et vederlag på 1.100 kroner for en dags arbejde i retten. Dette vederlag skal godtgøre den løn, man ikke får, når man tager fri fra arbejde for i stedet at løse en opgave for samfundet.
Hvad gør en domsmand?
Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmænd medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger, der eventuelt skal træffes under retsmødet.
Hvad er forskellen på en lægdommer og en domsmand?
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de hjælper rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer. Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om.
Kan jurister være domsmænd?
En stor del af dommerne bliver udnævnt blandt retsassessorer og dommerfuldmægtige. Men en jurist kan også blive dommer på grundlag af sit virke som advokat, jurist i staten eller lærer ved et universitet.
Hvad får en nævning i løn?
Man får et vederlag på 1.100 kr. for hver dag, man fungerer som domsmand eller nævning, desuden får man sin transport betalt. Nævninger og domsmænd udtages for 4 år ad gangen – næste gang fra den 1. januar 2020 til den 31.
Kan man blive domsmand?
For at blive domsmand eller nævning skal man være under 80 år og have valgret til Folketinget. Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet.
Hvor lang tid kan man være domsmand?
Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om. Lægdommere udtages for 4 år ad gangen – og indeværende periode løber fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Kan nævningesager ankes?
Nævningesager begynder ved byretten og kan ankes til landsretten. Den tiltalte har selv mulighed for at vælge, at sagen skal føres som en domsmandssag og ikke som en nævningesag.
Hvad kræver det at blive nævning?
For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret.
Hvem kan ikke blive domsmand?
Det gælder fx personer i stillinger, som er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan varetage opgaven som lægdommer.
Hvornår bruger man nævninge?
Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse. Det er typisk alvorlige straffesager, der afgøres som nævningesager.
Hvad består et nævningeting af?
I byretten består en nævningesag af tre juridiske dommere og seks nævninge i et nævningeting. I landsretten består en nævningesag af tre juridiske dommere og ni nævninge i et nævningeting. Hver dommer og hver nævning har én stemme. Nævningene afgiver altid deres stemme først.
Kan jurastuderende blive lægdommere?
Det må på den baggrund antages, at en person med en juridisk kandidateksamen undtagelsesvis kan anses at være egnet til at være lægdommer, hvis der ikke er betænkeligheder i forhold til disse kriterier.
Er der domsmænd i landsretten?
I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd.
Kan alle blive indkaldt som nævning?
For at blive domsmand eller nævning skal man være under 80 år og have valgret til Folketinget. Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet.
Hvorfor søge som domsmand?
Betegnelsen dækker over undergrupperne nævninge og domsmænd, og deres opgave er at sidde med i retssager og hjælpe dommeren med at vurdere, om en tiltalt er skyldig eller ej. Samtidig er de også med til at udmåle straffen. Det gør de på befolkningens vegne for at sikre, at en retssag foregår, som den skal.
Hvad gør en nævning?
Det er dig som nævning, der sammen med sagens øvrige nævninge og sagens juridiske dommere afgør, om tiltalte er skyldig eller uskyldig. I nævningesager bliver skyldsspørgsmålet afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab.