Du skal journalisere et dokument, hvis dokumentet er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, og dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt, jf. pkt. 1-4 nedenfor.
Hvem har Journalpligt?
Journalen er et arbejdsredskab for autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner. Du skal føre journal, hvis du udfører sundhedsfaglige opgaver som en del af dit arbejde. Når du fører patientjournalen, skal du skrive det, der er nødvendigt for god pleje og behandling.
Hvornår skal noget journaliseres?
5 Hvornår skal journalisering ske? Hvis myndigheden har modtaget eller afsendt et dokument, som den har pligt til at journalisere, skal dokumentet journaliseres, snarest muligt efter det er modtaget eller afsendt. Det følger af offentlighedslovens § 15, stk.
Hvorfor skal man journalisere?
Det er kommunens ansvar, at der træffes afgørelser i kommunens sager på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Journalisering er en afgørende forudsætning for at kunne sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, og at afgørelsesgrundlaget dermed er korrekt, når der træffes afgørelse.
Hvorfor skriver man journal?
Hvorfor skal jeg føre journal? Journalen er først og fremmest et arbejdsredskab til dokumentation af den fysioterapeutiske behandling. Journalføringen er til for patientsikkerheden. Patientjournalen skal derfor alene indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling.
Journalist
Hvad skal journalen indeholde?
Ved en patientjournal forstås optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, den planlagte og udførte behandling m.v. herunder hvilken information, der er givet, og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet.
Hvad betyder et journal?
Ordet journal er fransk og betyder 'avis, dagbog', af latin diurnalis 'daglig'ng har latin cancer.
Hvem har Journaliseringspligt?
Hvem har pligt til journalisering? Journaliseringspligten gælder kun for statslige forvaltningsmyndigheder, der er omfattet af offentlighedslovens § 2, samt for kommunale og regionale enheder, der kan henregnes til den kommunale og regionale centralforvaltning, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 4.
Hvad kan man få aktindsigt i?
Retten til aktindsigt gælder for hele den offentlige forvaltning. Du kan som udgangspunkt få aktindsigt i alle slags dokumenter, dvs. ikke blot skriftlige dokumenter (breve, mails, sms-beskeder mv.), men også fotografier, billeder, kort, rids, film mv.
Hvem har notatpligt?
En myndighed har notatpligt i afgørelsessager, når den mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse. Pligten til at tage notat gælder også i forhold til væsentlige sagsekspeditionsskridt.
Hvad må udleveres ved aktindsigt?
Retten til aktindsigt efter forvaltningsloven gælder kun for parter i afgørelsessager. Parters adgang til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører den pågældende afgørelsessag. Sags- og dokumentbegrebet i forvaltningslovens § 9 afgrænses på samme måde som i offentlighedslovens § 7.
Hvad er Enkeltsagsprincippet?
På AU journaliserer vi efter enkeltsagsprincippet. Det vil sige, at den enkelte sag alene indeholder de dokumenter, parter, noter mv, der vedrører én bestemt opgave. Fx skal du altid oprette klagesager og sager om aktindsigt som selvstændige sager.
Hvad er god forvaltningsskik?
God forvaltningsskik er normer og principper for, hvordan myndighederne bør opføre sig i forhold til borgerne. Det betyder, at myndigheder bl. a. skal optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.
Kan psykologer se ens journal?
Som psykolog har du i langt de fleste tilfælde journalpligt. Det betyder, at du skal notere alle vigtige ting i klientens journal. Journalpligten er blandt andet med til at sikre dine klienters retssikkerhed, idet klient ensom hovedregel har ret til at få aktindsigt i egen journal.
Hvordan skal journaler opbevares?
Opbevaring. Patientjournaler skal opbevare i mindst 10 år, eller længere, hvis der verserer en sag. Pligten til at opbevare en journal og perioden på 10 år omfatter hele journalen fra første notering, også de dele af den, som ikke er egentlige journalnotater.
Kan man få slettet sin journal?
Ret til at få slettet oplysninger (retten til sletning)
Du skal som udgangspunkt kontakte det behandlingssted, som har noteret oplysningerne, og som vil vurdere, om oplysningerne kan rettes eller slettes. Når behandlingsstedet har ændret oplysningerne, vil de ændrede data blive vist i Sundhedsdatastyrelsens registre.
Hvad er ikke omfattet af aktindsigt?
Visse sagstyper er som udgangspunkt helt undtaget fra retten til aktindsigt. Det gælder først og fremmest straffesager og offentligt ansattes personalesager. I offentligt ansattes personalesager kan du dog få oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.
Kan jeg se min journal hos politiet?
På kvitteringen kan du se politiets journalnummer på sagen.
Hvad koster det at få aktindsigt?
Hvis elektronisk aktindsigt omfatter mere end 100 sider, kan myndigheden kræve 100 kr. men ikke mere uanset hvor mange sider, der er tale om. Det bemærkes, at de samme betalingsregler gælder for anmodninger om dataudtræk.
Hvordan får jeg aktindsigt i min journal?
På sundhed.dk samler sundhedsjournalen dine sundhedsdata i et overblik, der giver hurtig adgang til dine seneste personlige oplysninger. Sundhedsjournalen viser data fra forskellige kilder om din medicin, journaler fra sygehus, laboratoriesvar, dine behandlinger på sygehuse samt evt.
Hvor kan man se hvem der har kigget i ens journal?
- Gå til minsundhedsplatform.dk og log ind med NemID/MitId.
- Klik på "Din Menu" i øverste venstre hjørne.
- Klik på "Log over journalopslag"
- Klik på "Sundhedspersonale" - her kan du se, hvem der har slået op i din journal.
Hvor lang tid skal man gemme journaler?
Opbevaringsperioden for læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, tandplejere, kiropraktorer, jordemødre og kliniske diætisters patientjournaler er mindst 10 år regnet fra den seneste optegnelse i patientjournalen. Hvorimod alle andre autoriserede sundhedspersoner skal opbevare deres patientjournaler i mindst 5 år.
Hvad siger sundhedsloven om dokumentation?
Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson og personer, der handler på disses ansvar, jf. sundhedsloven § 6, når disse som led i udførelsen af sundhedsmæssig virksomhed foretager behandling af en patient, jf. § 1. Stk.
Kan man læse sin journal fra egen læge?
I sundhedsjournalen på sundhed.dk kan du se forskellige oplysninger, som det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Det gælder bl. a. oplysninger om, hvornår du har været hos lægen, laboratoriesvar, og hvilken medicin du har fået ordineret.
Hvad betyder RP i en journal?
er en forkortelse for det latinske recipe, der på dansk betyder "tag". Udtrykket anvendes på recepter og i journaler, når der ordineres et nyt lægemiddel.