Hvad er kendetegn for en reportage?

I reportagen tager journalisten læseren med ud i virkeligheden og fungerer her som en flue på væggen, der sanser og ser alt, og indtrykkene formidles derefter til læseren med levende beskrivelser af steder og begivenheder. Reportagen er ligesom casen en beskrivende og konkretiserende artikelgenre.

Hvad kendetegner en reportage?

En reportage er en særlig genre under informationsgruppen, som er god til at formidle hændelser, som journalisten har været tæt på. I en reportage anvendes et beskrivende sprog, så man næsten føler, at man selv er til stede.

Hvad er vigtigt for en reportage?

Reportagen er stadig en informationsgenre, derfor er det vigtigt at journalisten holder sig til observationer, og ikke begynder at tolke på det, hun oplever. Reportagen skal stadig være objektiv, men formidle en stemning og en begivenhed videre til læseren så levende som muligt.

Hvad skal der være i en reportage?

KENDETEGN OG OPBYGNING

- Faktaoplysninger om fx hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og evt. hvorfor. - Detaljerede og præcise beskrivelser af steder, begivenheder, personer eller stemninger. - Interview med personer på stedet.

Hvad gør en reportage til en reportage?

Essensen i reportagen er, at journalisten er på det sted, hvor en begivenhed sker, er sket eller skal ske og giver læseren sin førstehåndsberetning fra stedet. Han bærer altså en begivenhed frem for læseren. I reportagen afgør journalisten, hvad historien går ud på via sin vinkel.

Reportage - sådan gør du

Er en reportage i nutid?

En reportage er skrevet i nutid. Er en reportage skrevet i nutid eller datid? I en reportage benyttes beskrivende sprog, der taler til sanserne - lugte, lyde, farver og stemninger.

Er der jeg fortæller i en reportage?

Reportagen er fortalt af en skjult jegfortæller

Teksten er fortalt af en jegfortæller, selv om fortælleren aldrig giver sig direkte og åbenlyst tilkende ved at sige ”jeg” eller ”vi”.

Hvordan laver man en reportage?

TIP: En reportage er typisk et referat af en begivenhed. Journalisten meddeler sine iagttagelser videre til lytteren og stiller nysgerrige spørgsmål, der er med til at kaste lys over begivenheden. Journalisten siger IKKE, hvad han eller hun mener om begivenheden, men beretter blot, hvad der foregår.

Hvad er Reportageelementer?

Fakta Kilder Reportageelementer I en journalistisk tekst er journalisten objektiv og neutral. Man skriver som udgangspunkt ikke “jeg” om sig selv som journalist, men lader kilderne fortælle historien. En journalistisk genre har altid en vinkel, dvs. en synsvinkel på en begivenhed.

Hvad er forskellen på en reportage og en feature?

Det betyder, at featuren er bygget op af scener, hvilket adskiller den fra reportagen. Selvom den trækker på virkemidler fra fiktionen, er det stadig en objektiv genre, fordi journalisten ikke mener eller tror noget selv, men bare formidler historien gennem scener og sanser.

Hvad kendetegner en baggrundsartikel?

En baggrundsartikel er en artikel, der går i dybden med en aktuel nyhed. Her får læseren baggrundsstof og udvidende perspektiver, der gør det nemmere at følge med i og forstå en nyhed, der er aktuel over længere tid. Det kunne fx være større skandalesager, eller valgkampe i både Danmark og udland.

Hvordan ser en artikel ud?

En artikel er opbygget af: overskrift - manchet, som er et par linjers teasertekst - brødtekst, hvor emnet uddybes - underoverskrifter - konklusion. Desuden kan der være kilder, hvis der er citater i artiklen. Hvordan skriver man en nyhedsartikel? En nyhedsartikel opbygges med nyhedstrekanten som skabelon.

Hvilken fremstillingsform er en reportage?

En reportage er en artikel, skrevet af en journalist, der er på stedet, hvor det sker. Den skal forsøge at beskrive situationen lige nu, fra fx en begivenhed, en sag eller en nyhed. Ordet “reportage” betyder: ”At bringe tilbage / eller at bære”.

Hvordan fortolker man en reportage?

At analysere reportager

Når du skal analysere en tekst, skal du vide noget om tekstens genre. Du kan læse om reportager her på siden, om sagtekster generelt under At analysere sagtekster og Særligt om sagtekster i den skrevne presse. Kommunikation og målgruppeanalyse er også relevante opslag.

Er der billeder i en reportage?

De kan være god inspiration og fungere som forbilleder, men en reportage kan også sagtens være dragende, selv om det handler om dagligdags ting, så længe billederne og historien er god. Billedreportagen kan fx bestå i at følge en håndværker eller en kunstner i en periode.

Er 1 person jeg-fortæller?

En 1. person-fortæller kaldes også en jeg-fortæller. Denne person er med i handlingen og det er ham/hende, der fortæller historien. Vi ved kun det, som personen ved, og vi ser kun det, som personen ser.

Kan en reportage skrives i datid?

(Det er selvfølgelig løgn og bedrag, for i modsætning til tv-reportagen finder skriveprocessen altid sted, efter at begivenheden har fundet sted). Derfor kan du med fordel bruge nutid/præsens i din reportage, men det er ikke et ultimativt krav; du kan også skrive i datid/præteritum.

Hvordan laver man et interview i en reportage?

Interviewet er et af journalistens vigtigste redskaber. Det kan være et formmæssigt greb at skrive sin artikel som et interview. Her gengives journalistens spørgsmål og kildens svar relativt direkte. Dog bør man sørge for at skrive gentagelser og talesprog som ”øh” væk, så teksten bliver klar og skarp.

Hvor mange genre er der i dansk?

Der findes tre litterære hovedgenrer - episk, dramatisk og lyrisk. Alle litterære tekster henføres altid til en af disse tre genrer. Klassificeringen af litterære tekster i genrer har til formål at sammenfatte og skelne tekster på grundlag af deres ligheder og forskelle. Der skelnes både i forhold til indhold og form.

Hvad for nogle genre er der?

Hvilke genre er fiktion?

Hvordan slutter man en artikel?

Hvad skal en god artikel indeholde?

Hvordan laver man en god artikel?

Hvad kan reportagen som genre i forhold til nyhedsartiklen?

I reportagen og new journalism er journalisten langt mere til stede end i en nyhedsartikel, men det betyder ikke, at hun ikke er tilstede ved sit ordvalg og i sine påstande – som der gerne skulle være belæg for i citater fra interview og fakta, som artiklen bygger på.