Hvad er ulemperne ved stråling?

Jo højere energi, jo mere kan strålingen påvirke det materiale, den rammer. Nogle typer stråling er så energirige, at de kan løsrive elektroner fra atomer og molekyler og dermed ændre de kemiske egenskaber. Hvis det sker i en levende celle, kan det føre til skader blandt andet på cellens arvemateriale.

Hvad er problemet med stråling?

Alle er udsat for stråling

Radioaktive stoffer kan påvirke organismer – både mennesker, dyr og planter - med stråling. Høje doser kan være dødelige, og lavere doser kan øge risikoen for kræft og for at der kan ske ændringer i arveanlæg.

Hvilke skader kan man få af stråling?

Udsættes man for høje mængder stråling, kan det føre til celledød og efterfølgende vævs- eller organsvigt. Et svækket immunsystem, som ofte er et tegn på stråleskade, fører til øget forekomst af infektioner. Tidlige symptomer er kvalme, diaré og svaghed, nogle gange efterfulgt af hårtab.

Hvordan påvirkes vi selv af strålingen?

Ved høje doser kan strålingen ødelægge vitale væv og livsprocesser, så organismerne får strålesyge eller dør. Selv ved lave doser kan der være risiko for alvorlige skader, hvis strålingen forårsager ændringer i DNA-molekylerne, som bærer den genetiske kode og styrer cellernes livsprocesser.

Hvordan skader stråling DNA?

Stråling, der har tilstrækkelig energi til at bryde kemiske forbindelser og skabe ioner, betegnes "ioniserende stråling". Ved at skade en celles DNA kan stråling føre til mutationer. Hvis disse mutationer overføres gennem nye generationer af celler, kan de medføre kræft eller andre alvorlige helbredsskader.

Hvad er bivirkningerne ved strålebehandling?

Hvordan kan stråling skade kroppen?

Når cellerne i kroppen rammes af stråling, afsættes der energi i cellerne, og det fører til skader. Skader i cellerne opstår konstant, men kroppen er meget effektiv til at reparere dem. Der er dog skader, der ikke bliver repareret. Det kan føre til permanente forandringer i cellerne eller til celledød.

Hvornår er stråling farligt?

Fra cirka 500 millisievert og opefter, kan der komme synlige skader, hvilket der kan være risiko for, hvis man opholder sig på et atomkraftværk, hvor der sker en ulykke. Fra doser på 1.000 til 2.000 millisievert kan bestrålingen være livsfarlig, mens man ved doser over 10.000 millisievert næppe vil overleve.

Hvad gør stråling ved mennesker?

Når ioniserende stråler kommer ind i mennesket, omdanner de atomer eller molekyler i det væv, som strålerne passerer, til ioner. En ion er et elektrisk ladet atom/molekyle. De ioniserende stråler påvirker cellernes arvemateriale (DNA), og dermed kan de medvirke til, at man udvikler kræft.

Hvordan påvirker stråling miljøet?

En hændelse på et nukleart anlæg kan føre til spredning af radioaktivt materiale over meget store afstande og områder. Nedfald af radioaktivt materiale kan medføre sundhedsrisici for befolkningen og dyr, og det kan påvirke miljø og produktionen af fødevarer.

Hvad gør stråling ved planter?

Når planter bestråles, bliver molekyler i planten slået i stykker. Der kan fx være skader på DNA'et. Der bliver også dannet radikaler, der reagerer med andre molekyler. Det kan ødelægge funktioner i cellen.

Hvad kan man gøre for at undgå stråling?

Beskyttelse mod UV-stråling

Den bedste måde at mindske UVB-bestrålingen på, er ved at undgå at opholde sig i solen. Tildækning af huden giver beskyttelse, men ultraviolette stråler kan trænge igennem: Et tyndt skydække, hvor 60-80 % slipper igennem.

Hvad er stråling lavet af?

Stråling refererer til udsendelse af bølgepartikler eller partikler. For eksempel består solstråler af fotoner (elektromagnetiske partikler), og radioaktiv stråling består af enten alfa-partikler (heliumkerner), beta-partikler (elektroner) eller gamma-stråler (elektromagnetiske bølger).

Hvordan påvirker stråling huden?

Både uva- og uvb-stråling er skadelig. Uva-stråling trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader og bidrager til kræft i huden. Uvb-stråling giver især anledning til solskoldninger og på langt sigt solskader i form af ru pletter, pigmentpletter og kræft i huden (1, 6).

Hvad er bivirkninger ved strålebehandling?

De hyppigste bivirkninger er træthed og hudgener i form af rødme, varme, ømhed, smerte eller kløe i det bestrålede område. Nogle får også en fornemmelse af uro i brystet eller brystvæggen. Skulderen kan også føles lidt stiv, hvis der gives strålebehandling mod lymfeknuder.

Hvordan kan man beskytte sig selv mod stråling?

Dæk næse og mund med et tørklæde, hvis De ikke straks kan komme indendørs. Søg dækning i beskyttelsesrum eller i en solid dybtliggende kælder. Har De mistanke om, at De har fået radioaktivt støv på Dem, må De rense Dem grundigt og skifte tøj og fodtøj, inden De går i dækning.

Hvor meget stråling kan man tåle?

Grænseværdien for den stråling, der kan kontrolleres, er 1 millisievert om året for enkeltpersoner i befolkningen. De langlivede isotoper uran-235, uran-238 og thorium-232 omdannes ved radioaktivt henfald til isotoper, der selv er radioaktive, og øger derfor antallet af radioaktive isotoper i miljøet.

Hvad er stråle syge?

Strålesyge, akut sygdomssyndrom, som optræder efter eksponering for større doser ioniserende stråling, se radioaktivitet (biologi og forurening) og strålingsbiologi.

Hvad gør stråling ved fødevarer?

Bestråling som bakteriedræber

Arne Miller forklarer, at man kan bruge stråling til at slå bakterier, for eksempel salmonella, i krydderierne ihjel med. »Hovedårsagen til at man bestråler krydderier er, at krydderier typisk kommer langvejs fra, hvor der ikke altid er god kontrol med hygiejnen, « siger Arne Miller.

Hvilke fordele og ulemper er der ved atomkraft?

Hvor er der mest stråling i verden?

Magnetfeltets skærmende effekt er stærkest ved ækvator og svagest ved polerne. Intensiteten af den kosmiske stråling er derfor større ved polerne end ved ækvator.

Kan stråling være godt?

Uden at nævne ordet, drejer artiklen sig om begrebet strålings-hormese: at små stråledoser kan have en, for levende væv, gavnlig virkning, mens større doser af samme stråling er skadelig. Hormese er en gammel traver, der har været diskuteret stort set lige så længe, som man har kendt til røntgen og radioaktiv stråling.

Er stråling kræftfremkaldende?

stiger risikoen for at få kræft, hvis man eksponeres for ioniserende stråling. Risikoen for at udvikle kræft på grund af udsættelse for ioniserende stråling er dog ganske lille sammenlignet med den generelle risiko for at få kræft. Hvis atomer i en celle ioniseres, kan der opstå skader på cellens DNA.

Hvad bruger man stråling til i hverdagen?

Forskellige typer af elektromagnetiske felter/stråling

være: Jordens magnetfelt og MR-scannere (statiske felter) Elforsyning og elektriske installationer og apparater (lavfrekvente elektromagnetiske felter) Kommunikation i form af radio, tv, mikrobølgeovn og mobiltelefoni (radiobølger)

Hvilken stråling er mindst farlig?

Ikke-ioniserende stråling er den mindst energirige stråling og dermed også den mindst farlige. Strålingen går ofte under betegnelsen elektromagnetiske felter og produceres af alle apparater og ledninger, som bruger elektrisk energi.

Er strålebehandling farlig?

Strålebehandling ødelægger nogle af de raske celler. Det kan give skader på længere sigt og eventuelt varige mén. Det kan især være skader på nerver, led og bindevæv. Typen af bivirkninger afhænger af, hvilken del af kroppen der er blevet behandlet og af den dosis strålebehandling, som er givet.