Hvad fik man at spise under 2 verdenskrig?

Inden udgangen af 1940 var yderligere dagligvarer som brød, gryn, smør, margarine og sæbe blevet rationeret. Der var størst mangel på varer, som ikke kunne fremstilles i Danmark, og fra januar 1942 var der for eksempel ikke mere kakao og kaffe til salg. Der var rationering på visse varer helt frem til 1953.

Hvad fik man at spise i 2 verdenskrig?

Det gjaldt især kaffe, sukker, tobak, kød, tekstiler og brændsel. Og danskernes fødevareforbrug flyttede sig fra kød, smør, flæsk og hvedebrød til kartofler, frugt, rugbrød, ost, æg, mælk og fisk. - Det betød ikke, at folk sultede.

Hvad for noget mad spiste de under besættelsen?

Opfindsomheden var stor under besættelsen 1940-45. Rationering og dyrtid betød, at man måtte bruge andre varer, end dem man plejede. Havregryn, ærter, kartofler, byg og grøntsager i store mængder blev brugt til at strække de små forsyninger af hvedemel, kød og smør.

Hvad spiste man i 1940?

De fleste spiste mad der i lige linje nedstammede fra det solide bondekøkken. Sammenkogte retter som bankekød, gullasch og labskovs. Stegeretter som medister, frikadeller, hakkebøffer, krebinetter, wienersnitsel og panerede svinekoteletter, og så enorme mængder sauce, bjerge af kartofler og masser af kål og gulerødder.

Hvad spiste man i 1945?

I 1945 slutter 2. Verdenskrig og Danmark er frit. Men på nogle områder fortsætter krigen. Besættelsestidens rationering på fødevarer som sukker, smør, brød, kaffe og the fortsætter, og det betyder sortbørshandel, erstatningsvarer og stalddørssalg.

Her er, hvad folk spiste for at overleve under Anden Verdenskrig

Hvordan var det at leve i Danmark under 2. Verdenskrig?

I de første år af Besættelsen var mange danskeres hverdag ikke forandret så meget. Børn gik i skole og legede, som de plejede. De voksne gik på arbejde, handlede ind og opførte sig nogenlunde, som de plejede. Den store forskel var, at der var tyske soldater i gaderne.

Hvad spiste man i 1960?

I 1960'erne hittede gryderetter som skipperlabskovs og mørbradgryde, sammen med den fransk-inspirerede ret Cordon Bleu. Og så blev den første spaghetti serveret ved middagsbordet, mens der til børnefødselsdage blev lavet drømmekage fra Brovst i store bradepander.

Hvad spiste man i 1500 tallet?

Råvarer. Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød, fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Byggen blev brugt til ølbrygning og til grød.

Hvad spiste man i 1930?

Vi spiste alle sammen i køkkenet både morgen, middag og aften. Den gang var det almindelig med øllebrød om morgenen. Varm mad om middagen bestod tit af stegt flæsk og kartofler, forret som regel grød, byg, ris, manna, om sommeren tykmælk eller frugtgrød med mælk.

Hvad spiste man til morgenmad i gamle dage?

Det var hovedsagelig rugbrød, grød, vælling eller suppe suppleret med saltet flæsk samt saltet eller tørret fisk. Det blev skyllet ned med rigelige mængder tyndt øl, som man for det meste havde brygget selv. Kosten varierede alt efter hvilke råvarer, man havde tilgængelig, og efter hvilket landskab man boede i.

Hvad fik soldaterne at spiste i 1 verdenskrig?

verdenskrig? Hvedebrød og byggrød var daglige spiser krigen igennem, men i mindre rationer end ellers. Selv sukkerforbruget blev klaret uden nævneværdig brug af roesirup ved køb af sukker på sortbørsen.

Hvad spiste man i 1950?

Sammenkogte retter som bankekød, gullasch og labskovs. Stegeretter som medister, frikadeller, hakkebøffer, krebinetter, wienersnitsel og panerede svinekoteletter, og så enorme mængder sauce, bjerge af kartofler og masser af kål og gulerødder. Ingen salsaer, ingen tzatiki.

Hvad kunne man ikke få under 2 verdenskrig?

Der var størst mangel på varer, som ikke kunne fremstilles i Danmark, og fra januar 1942 var der for eksempel ikke mere kakao og kaffe til salg. Der var rationering på visse varer helt frem til 1953. Manglen på varer medførte, at man begyndte at fremstille erstatningsvarer, som sjældent var af god kvalitet.

Hvordan fik man rationeringsmærker?

Under besættelsen fik alle husholdninger med jævne mellemrum udleveret rationeringsmærker. Husmoderen afleverede så et eller flere mærker sammen med pengene, når hun købte ind. Løb hun tør for mærker, kunne hun ikke købe flere rationerede varer. Staten forsøgte at tilpasse rationerne til det, folk havde mest brug for.

Hvornår stoppede rationering?

Offentlig rationering i Danmark

Verdenskrig blev der i Danmark indført rationering af en række levnedsmidler i årene 1917 til 1921. Under 2. Verdenskrig blev rationeringen mere omfattende, og systemet med rationeringsmærker for mange varer blev udbredt. Rationeringen fungerede i Danmark 1939 til 1952.

Hvorfor skulle man bruge mørklægge under krigen?

Mørklægning blev med det samme indført den 9. april 1940 af den tyske besættelsesmagt, som pålagde danskerne at mørklægge deres vinduer, og begrænse al udendørs belysning. Gadelygterne afskærmedes, alle køretøjers lygter havde kun smalle lyssprækker fri. Formålet var at vanskeliggøre “fjendtlige” flyveres navigation.

Hvad spiste man til morgenmad i 1800?

Lyst brød og fedt- og sukkerholdige morgenmadsprodukter fylder meget i vores hverdag, mens vi egentlig burde spise som vores tip-oldefar. "Den mad, man spiste i 1800-tallet, var, hvad man kaldte for fattigmandskost, bestående af brød og grød.

Hvad spiste man i 1300 tallet?

Man spiste mere okse- og fårekød end svinekød og oksekød kostede kun 1/3 af hvad svinekød kostede, da svinene var små. Det høje kødforbrug skyldtes at korndyrkning var omstændeligt og arbejdskrævende. I Nordeuropa spistes sild, torsk og andre salt- og ferskvandsfisk.

Hvad spiste man i middelalderen?

I middelalderen havde alle råd til oksekød. Svin, fisk og vildt var forbeholdt de rige, fortæller Lene Haahr fra mad med mere i Varde. Alt blev spist. Inget gik til spilde.

Hvor gammel blev man i 1200 tallet?

Sygdom og slid gjorde gennemsnitsalderen lav i middelalderen. Ved udgravning af middelalderkirkegårde og analyse af knoglerester er forskere nået frem til, at den gennemsnitlige levealder i store dele af Europa var omkring 30-35 år. I vore dages Vesteuropa er tallet 79 år for mænd og 84 for kvinder.

Hvor gammel blev man i 1600 tallet?

Vi skal temmelig langt op i tid, før folk i al almindelighed levede så længe, at de nåede at se deres børnebørn. Giftealderen var fra midten af 1600-tallet og indtil 1920 omtrent 30 år for mænd og cirka 27 år for kvinder. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var også omkring 28-30 år i knap 300 år.

Hvad spiste man i oldtiden?

Den største del af maden var planter og frugter. Man indsamlede alle mulige planter, rødder, frø, frugter og svampe samt honning fra skovens bistader. I jægerstenalderen havde jægerfolket ikke mulighed for at drikke mælk. De havde nemlig ingen husdyr, der kunne give mælk.

Hvad spiste man i 70 erne?

Hvad spiste man i 80 erne?

Hvad spiste man i 1990?

Alt var tilladt og enhver kok med respekt for sig selv sneg pinjekerner ind i stort set hver eneste ret. I 90'er-køkkenet var rucolasalat og pinjekerner konger - og du fik ofte din kalveculotte serveret som en vifte af fire stykker, når de spiste ude.