Perikles var både folketaler og feltherre, og 444-429 f.Kr. blev han hvert år genvalgt til strateg. Han var drivkraften i omdannelsen af
Hvad er Perikles kendt for?
Fra ca. 460 og til sin død i 429 stod Perikles i spidsen for demokratiet. På hans initiativ begyndte man at betale borgerne for at virke som dommere og rådmænd, og herved fik selv de fattigste borgere mulighed for at udøve deres politiske rettigheder.
Hvad var Perikles?
Perikles (ca. 495 f.Kr. – 429 f.Kr.) var en græsk politiker, general og leder af folkepartiet i Athen, som fik magten i 462 f.Kr.
Hvad er Perikles gravtale?
I Perikles' gravtale får vi en omfattende beskrivelse af samtidens Athen og begrundelserne for dette samfunds handlinger under Den Peloponnesiske Krig, og det er en vigtig kilde til talens hele blik for det athenske menneskes adfærd og væsen, og følgerne deraf.
Hvilke reformer indførte Perikles i sin tid som strateg?
Perikles var både folketaler og feltherre, og 444-429 f.Kr. blev han hvert år genvalgt til strateg. Han var drivkraften i omdannelsen af Det Deliske Søforbund til et athensk imperium, og han tillod sig at bruge af forbundsafgiften til at smykke Akropolis med Propylæerne og Parthenontemplet.
Perikles, Athens guldalder
Er Perikles gravtale samtidig?
I året 430 f.Kr. blev Perikles valgt til at holde den årlige gravtale over de athenere, der var faldet i Den Peloponnesiske Krigs første år. Den tale, han holdt, er gengivet hos Thukydid (2.35–46). 2 Den er således den ældste af de fem gravtaler, vi har bevaret.
Hvornår blev Perikles gravtale skrevet?
Berømtest er Thukydids version af den gravtale, Perikles holdt i 430 f.Kr. over de faldne athenere i krigens første år, en lovprisning af det athenske samfund og demokrati. Gravtalens modstykke er en skildring af den pest, der kort efter bortrev hen ved 1/3 af Athens befolkning.
Hvornår levede Perikles?
Perikles, ca. 493 - 429 fvt., var som strateg i Athen i perioden 450 - 430 fvt. hovedmanden bag det fuldt udfoldede athenske demokrati og bag Athens endelige vækst til stormagt i 400-tallet.
Hvilken styreform havde man i Athen?
Demokratiet var direkte, hvilket betød at mange tusinde frie mandlige borgere tog aktivt del i det politiske liv. Kvinder, slaver og fremmede bosat i Athen var udelukket fra de politiske forsamlinger. Folkeforsamlingen mødtes på højdedraget Pnyx vest for Akropolis.
Hvad bygger demokrati på?
Demokratiet bygger på "et retssamfund, hvor loven er øverste herre, ikke under en voldsmagts vilkårlighed." Hal Koch kommer i denne sammenhæng ind på det forhold, at ikke alle mennesker deler samme værdier og derfor ikke altid vil kunne forliges: "Man må skik følge eller land fly".
Hvem havde stemmeret i Athen?
Alle borgere havde ret til at møde op på folkeforsamlingen (ekklesia), stille lovforslag og stemme om dem. Folkeforsamlingen mødtes ca. 40 gange om året på højen Pnyx.
Hvilke reformer indførte Perikles i sin tid som strateg?
Perikles var både folketaler og feltherre, og 444-429 f.Kr. blev han hvert år genvalgt til strateg. Han var drivkraften i omdannelsen af Det Deliske Søforbund til et athensk imperium, og han tillod sig at bruge af forbundsafgiften til at smykke Akropolis med Propylæerne og Parthenontemplet.
Hvad betyder det oldgræske ord demokrati?
Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn). Demokrati betyder folkestyre.
Hvorfor kom det til konflikt mellem Sparta og Athen?
Krigen varede i 27 år til 404 f.Kr. med en våbenhvile midtvejs. I årene op til den peloponnesiske krig var der en stigende uenighed mellem Sparta og Athen, som skyldes, at Sparta var utilfreds med Athens spirende imperialisme, og at Sparta ønskede sig mere politisk magt.
Hvad hedder Sparta i dag?
Sparta (græsk: Σπάρτη, Spárti, [ˈsparti]) er en by og kommune i den regionale enhed Lakonien, i periferien Peloponnes, Grækenland. Den ligger på samme sted som oldtidens Sparta. Kommunen blev lagt sammen med seks nærliggende kommuner i 2011, og havde da en samlet befolkning (pr.
Hvem vandt den peloponnesiske krig?
Den peloponnesiske krig blev udkæmpet mellem Athen og Sparta og deres allierede bystater i årene 431-404 fvt. Den endte med sejr til Sparta.
Hvilken styreform havde man i Athen?
Demokratiet var direkte, hvilket betød at mange tusinde frie mandlige borgere tog aktivt del i det politiske liv. Kvinder, slaver og fremmede bosat i Athen var udelukket fra de politiske forsamlinger. Folkeforsamlingen mødtes på højdedraget Pnyx vest for Akropolis.
Hvilket land opfandt demokrati?
Historie. Man daterer ofte demokratiets opståen til omkring 507 f.v.t. i bystaten Athen, hvor statsmanden Kleisthenes indførte et folkestyre, der varede omkring 200 år. Det var dog kun mænd over 20 år, hvis forældre begge var athenske borgere, der havde demokratiske rettigheder.
Hvad kendetegner Athens demokrati?
Mest kendt er Athens demokrati. Det grundlæggende princip var, at alle borgere – voksne, frie mænd – havde lige ret og pligt til at styre byen direkte ved at møde personligt frem i Folkeforsamlingen og dér træffe alle beslutninger.
Hvilket land fik først demokrati?
Selve ordet demokrati stammer fra de oldgræske ord "demos", der betyder "folket", og "kratos", som betyder "magt". · Der blev først indført demokrati i Europa efter den franske revolution i 1789. Bønderne gjorde oprør mod magthaverne, og det satte gang i tankerne om at indføre demokrati i andre lande.
Hvornår er Perikles gravtale fra?
“Perikles' gravtale” blev holdt i år 430 fvt. af Athens mest fremtrædende politiker, Perikles.
Hvornår levede Perikles?
Perikles, ca. 493 - 429 fvt., var som strateg i Athen i perioden 450 - 430 fvt. hovedmanden bag det fuldt udfoldede athenske demokrati og bag Athens endelige vækst til stormagt i 400-tallet.
Hvornår kom der demokrati i Grækenland?
I det gamle Grækenland, i bystaten Athen, udviklede man allerede 500 f.Kr. grundstenene til nutidens demokrati. Her holdt man valg hvert år hvor alle borgere deltog – borgere var dog dengang kun frie mænd. Hverken kvinder eller slaver kunne deltage.
Hvad er et deltagelsesdemokrati?
Deltagelsesdemokrati er det ideal, at borgerne i repræsentative demokratier bør have en høj grad af deltagelse i de politiske beslutninger. Jo mere aktive og engagerede borgerne er, jo bedre fungerer demokratiet. Borgernes deltagelse bør derfor være både indirekte i forbindelse med valg, men den bør også være direkte.
Er der demokrati i Danmark?
Regenten har ikke nogen selvstændig magt – kongen eller dronningens magt er kun formel. Landet styres af en regering, som Folketinget har accepteret. Danmark er med andre ord et demokrati.