Hvad indeholder en reportage?

En reportage tager udgangspunkt i noget der sker, eller som ér sket. Reportagen er derfor ikke nødvendigvis dagsaktuelt stof. Reportagens formål er nemlig at fortælle, hvordan situationen ser ud lige nu. Journalisten er en slags “flue på væggen”, som fortæller om det der sker.

Hvad skal der være i en reportage?

I reportagen tager journalisten læseren med ud i virkeligheden og fungerer her som en flue på væggen, der sanser og ser alt, og indtrykkene formidles derefter til læseren med levende beskrivelser af steder og begivenheder. Reportagen er ligesom casen en beskrivende og konkretiserende artikelgenre.

Hvordan kan man skrive en reportage?

Hvad er Reportageelementer?

Reportageelementer kan fx være at beskrive hvordan omgivelserne og personerne ser ud og hvilke lugt eller stemning, der er. Reportageelementer er også gode at bruge i andre genrer – fx i nyhedshistorien, hvor indgangen til artiklen kan være et 'malende billede' af fx rådne agurker.

Hvordan ser en reportage til en avis ud?

En reportage er en artikel skrevet af en person, som er på stedet og iagttager og beskriver alt. Den bringer læseren helt tæt på den begivenhed, som reportagen handler om. og forklarer, at masketømningen er no- get med at puste luft ind i masken, mens man holder den trykket ind mod ansigtet. Derved presses vandet ud.

Reportage - sådan gør du

Hvad er vigtigt for en reportage?

Reportagen er stadig en informationsgenre, derfor er det vigtigt at journalisten holder sig til observationer, og ikke begynder at tolke på det, hun oplever. Reportagen skal stadig være objektiv, men formidle en stemning og en begivenhed videre til læseren så levende som muligt.

Hvad er forskellen på nyhedsartikel og reportage?

Nyhedsreportagen har mange træk til fælles med nyhedsartiklen. Forskellen er, at den generelt er mere beskrivende, men den opfylder stadig kravet om aktualitet. I en reportage er journalisten på stedet og gengiver sit subjektive indtryk af sted og begivenhed.

Hvad er en reportage eksempel?

Her reporterer journalisten fra en nyhed, mens den sker. Fx at journalisten står ude ved en brand, mens der stadig er ild i huset. Her reporteres der fra en almen kendt begivenhed, som ikke er nyhedsstof. Fx: et cykelløb, indvielse af en park, politiske konflikter osv.

Hvordan laver man en analyse af en reportage?

Når du arbejder med en reportage, kan det være en vigtig del af analysen at overveje, hvordan afsenderen har valgt at skildre de personer, som optræder i teksten. Det kan fx være væsentligt at overveje, om nogle af personerne tydeligt bliver beskrevet som ofre, og dermed skal vække modtagernes sympati.

Hvordan skriver man en feature?

I en feature viser journalisten, hvordan en situation eller begivenhed er at være i. Det er vigtigt at journalisten ikke beskriver og forklarer alting som i mange andre typer artikler. Journalisten laver ikke konklusioner eller vender og drejer sagen for os. Læseren må selv komme til en forståelse af det der foregår.

Er en reportage skrevet i nutid?

En reportage er skrevet i nutid. Er en reportage skrevet i nutid eller datid? I en reportage benyttes beskrivende sprog, der taler til sanserne - lugte, lyde, farver og stemninger.

Kan man skrive jeg i en reportage?

​Det særligt karakteristiske ved reportagen er fremstillingsformen, der markant adskiller sig fra en nyhedsartikel. Journalisten kan være eksplicit til stede i form af et 'jeg' i teksten. Det betyder altså, at journalisten træder frem for læseren.

Hvad skal der stå i en analyse?

At lave en analyse betyder, at du gør mere end bare at redegøre for en bestemt teori, metode eller indsamlet empiri. I en analyse skal du gøre dig fagligt interessante og systematiske iagttagelser og fremanalysere vigtige faglige elementer ved den genstand, du har valgt ud.

Hvordan ser en artikel ud?

En artikel er opbygget af: overskrift - manchet, som er et par linjers teasertekst - brødtekst, hvor emnet uddybes - underoverskrifter - konklusion. Desuden kan der være kilder, hvis der er citater i artiklen.

Hvad definerer en artikel?

Artiklen er det klassiske produkt af den journalistiske proces. Meget bredt kan den defineres som en sammenhængende og afgrænset bid af redaktionelt tilvirket og skriftligt udformet indhold i blade, aviser og magasiner. Mere specifikt kan den opdeles i en række journalistiske genrer.

Hvilke forskellige genre er der?

Hvordan starter man en god analyse?

Hvad er en god problemformulering?

Når du skal skrive en problemformulering, bør du overveje:

hvad du har iagttaget inden for dit emne. at finde et eller flere spørgsmål du vil besvare. hvilke pointer du tror, du vil komme frem til. at skrive dine spørgsmål ned og inddele dem i hoved- og underspørgsmål.

Hvilke analysemetoder er der?

Kan en reportage skrives i datid?

Kan en reportage skrives i datid? (Det er selvfølgelig løgn og bedrag, for i modsætning til tv-reportagen finder skriveprocessen altid sted, efter at begivenheden har fundet sted). Derfor kan du med fordel bruge nutid/præsens i din reportage, men det er ikke et ultimativt krav; du kan også skrive i datid/præteritum.

Hvad er forskellen på en feature og reportage?

Feature, mediegenre, der behandler emnerne dybere end nyhedsjournalistik og ikke nødvendigvis er døgnaktuel. Temaerne spænder fra portræt af et menneske til en bred baggrundshistorie med citater og beskrivelser, som giver indsigt, og som i kraft af sprog og illustrationer kan ligne kunst mere end journalistik.

Hvad er den fortællende journalistik?

De journalistiske fortællinger bryder med informationsgenrernes saglige tilgang til virkeligheden, og journalisten bruger inden for denne genre løs af filmens og litteraturens virkemidler for at holde fast på læserne.

Hvordan man skriver en tekst?

Hvad gør en tekst god?

En god tekst er kendetegnet ved, at den er relevant, korrekt og forståelig, så den vækker læsernes interesse. Teksten er skrevet i et sprog, der effektivt overfører informationer fra dig, der skriver, til modtageren.

Hvad er den gode tekst?

Den gode tekst skal altid hjælpe læseren med brugbar viden. Den er skruet sammen med kreative, originale vendinger, der underholder og gør, at vi bare må læse videre. En god tekst er selvsagt uden stavefejl, og der er intet tilfældigt over, hvor kommaerne er sat.