- Typisk begyndte man dagen med frokosten, som bestod af brød, grød, spegesild og stegt flæsk. Ved 6-7-tiden spiste man davre, som var brød eller grød, og ved 9-10-tiden indtog man lidt igen. Klokken 12 var der varm mad. Middag eller middagsmad hed dette måltid midt på dagen.
Hvad hed morgenmad i gamle dage?
Det er nu om stunder mest almindeligt at kalde dagens hovedmåltider for morgenmad, frokost og aftensmad eller måske middag, hvis det skal være lidt finere. For bare få årtier siden hed morgenmaden snarere davre og aftensmaden nadver, mens det store måltid midt på dagen hed unden.
Hvornår spiser den gennemsnitlige dansker aftensmad?
De fleste danskere spiser morgen- mad mellem kl. 7 og 9, frokost mellem kl. 11 og 13 og aftensmad mellem kl. 17 og 19 – uanset om de bor alene eller sammen med andre.
Hvad hedder frokost på sønderjysk?
Lisbeths fem mest brugte udtryk på sønderjysk
Før i tiden hed de tre hovedmåltider: morgenmad: Dawe, frokost kl. 12 hed: Unnen - men der fik man også varm mad, så derfor kalder jeg varm mad om aftenen for unnen.
Hvad betyder davre?
Davre er et gammelt udtryk om morgenmad. På svensk dagvard, på norsk dugurd, men her tænkes på et formiddagsmåltid omkring kl 10. På oldnordisk dagverðr, sammensat af "dag" og oldnordisk verðr, "måltid" (beslægtet med "vært").
SKOLESYSTEMET I GAMLE DAGE
Hvad hedder aftensmad på vestjysk?
Middagsmaden (varm mad) hed "oune", og aftensmaden var "naer", vel nok en forkortelse af "nadver".
Hvad hedder de forskellige måltider?
Danskernes mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider morgenmad, middagsmad og aftensmad med to mellemmåltider. Aftensmaden er for de fleste det største og vigtigste måltid. De fleste danskere spiser et koldt måltid midt på dagen og varmt om aftenen.
Hvad betyder sinne mæ æ vinne?
Dette udtryk er til vennen med det iltre temperament. Selvom 'vinne' oftest betyder vindue, så betyder 'sinne mæ æ vinne' slap af eller rolig nu, du kan alligevel ikke gøre noget ved det. Hvis 'sinne mæ æ vinne' ikke beroliger din ven, så kan det være, at han siger: 'hold æ snut,' som betyder hold din mund (kæft).
Hvorfor hedder slik bom?
Bom. Selvom grænsebommen er et varmt samtaleemne, er her altså tale om slik. Ordet bruges ofte af børn, der plager deres forældre om 'en tut bom' = 'en pose bolsjer'.
Hvorfor siger man mojn?
En hilsen dialekt- og rigsdansktalende i Sønderjylland bruger hele døgnet som goddag og farvel og som en hilsen i forbifarten. Mojn indgår i Den danske Ordbog og stammer fra en dialektal udtale af den tyske hilsen Morgen, som bl. a. håndværkere tog med hjem til Sønderjylland efter 1900.
Hvad er Danmarks mest populære mad?
Top-3 med og uden kød og som færdigret
Når danskerne spiser vegetarisk, altså retter uden kød og fisk, indtager rugbrød med pålæg førstepladsen over de mest populære retter. Sandwich og pastaretter er også at finde i toppen af listen, når vi zoomer ind på måltiderne uden kød og fisk.
Hvem spiser mest is i Danmark?
24% af danskerne har indenfor det seneste år selv lavet is. Det er særligt kvinder og børnefamilier, der kaster sig over egenproduktionen. Et kig i Coops Mad-O-meter viser, at knap otte procent voksne danskere spiser is på en helt almindelig dag. Der bliver spist mest is på lørdage og lidt mere blandt kvinder end mænd.
Hvad er typisk dansk at spise?
Det danske køkken indeholder typisk rugbrød, smørrebrød, frikadeller, stegt flæsk med persillesovs og flæskesteg.
Hvad spiste man i oldtiden?
Den største del af maden var planter og frugter. Man indsamlede alle mulige planter, rødder, frø, frugter og svampe samt honning fra skovens bistader. I jægerstenalderen havde jægerfolket ikke mulighed for at drikke mælk. De havde nemlig ingen husdyr, der kunne give mælk.
Hvor meget kød spiste man i gamle dage?
Kostskemaer fra den danske senmiddelalder fortæller, at kødforbruget lå højere end i dag. Forskellige kostskemaer fra 1200-tallet siger, at en fuldvoksen mand skulle have 1½ kg kød om dagen. Man spiste mere okse- og fårekød end svinekød og oksekød kostede kun 1/3 af hvad svinekød kostede, da svinene var små.
Hvad spiste man i 1950?
I 50erne var det almindeligt med formad, fx mælkemad, før hovedretten, og med efterret, som fx æblegrød eller henkogte pærer. Indmad var almindeligt, det samme var gratin og sagosuppe. Og farseret hvidkål var meget populær, det samme var kåldolmer, frikadeller og boller i selleri (eller karry).
Hvad hedder hul på sønderjysk?
Et 'gaf' er et hul. Ordet suppleres typisk også med røv, altså 'røvgaf'. Det er næppe en god ting at blive betegnet som, så her anbefaler vi lidt indre refleksion.
Hvad betyder bum på sønderjysk?
Det er ikke kun bajere og bum (sønderjysk ord for slik) du kan spare penge på i Tyskland, - også
Hvad hedder småkage på sønderjysk?
Den sønderjyske kage udtales 'goed raj' og er en klassiker på det sønderjyske kaffebord. Småkagen er en smørbagt kage med kardemomme og vanilje, som bages helt flad i et vaffeljern.
Hvad hedder trillebør på jysk?
Wost, mjælk og kjør er gode jyske ord for ost, mælk og kød. I Vestsalling kaldte de en trillebør..
Hvor siger man træls?
I Den Store Danske Udtaleordbog bliver 'træls' karakteriseret som særligt jysk sprogbrug, men det bliver nævnt at ordet også findes i københavnsk og sjællandsk hvor det kan udtales med stød: 'īträ'ls'.
Hvad betyder Tøvs?
alvor; snak; vrøvl; vaas; ogs. om taabelige, meningsløse ell. ubetydelige foreteelser, forhold.
Hvad spiste man i 1800-tallet i Danmark?
I første halvdel af 1800-tallet var det tværtimod korn og til dels kål, der fyldte danskernes maver. - Dengang spiste man også brød til alle måltiderne, og ofte fik man grød til 'forret'. Simpelthen for at mætte, fortæller Bettina Buhl. Datidens danskerne syntes, at kartoflen var totalt uegnet som menneskeføde.
Hvad hedder en blanding af frokost og aftensmad?
Brunch er et stort måltid og spises ofte i weekenden. En brunch menu på en Københavnsk café. Den består dels af brød, ost, syltetøj, pandekager, youghurt, juice og mælk. Dels af æg, bacon, pølser etc.
Hvorfor hedder aftensmad middag?
Hvorfor hedder aftensmad middag? I løbet af 1900-t. flyttedes den varme mad fra midt på dagen til efter fyraften, men man bibeholdt betegnelsen middag, der nu kom til at gælde et måltid om aftenen, til hverdag og til fest i form af middagsselskab.