En karakteristik: Der kan være krav om, at man karakteriserer en tekst – fx via en sproglig analyse. En diskussion i forlængelse af redegørelsen. Her er det vigtigt, at man forholder sig sagligt argumenterende til emnet. Der er med andre ord krav om, at der leveres en gennemarbejdet argumentation.
Hvad definerer en kronik?
En kronik er en form for artikel, som giver forfatteren frie tøjler til at skrive om et emne. En kronik hører under den genre af artikler der hedder opinionsartikler, hvor skribenten kan skrive om egne holdninger og pointer. Opinionsartikler er derfor i høj grad subjektive.
Hvad skal der være i en kronik?
I en kronik kredser forfatteren om noget han/hun er optaget af, er overrasket over, tænker over, undrer sig over. I en kronik gransker man emnet og søger efter sandheden; man forsøger at finde ud af noget. Forfatteren er nysgerrig på sit emne og er derfor undersøgende og reflekterende.
Hvordan er en kronik bygget op?
De fremstillingsformer, der er i spil i en kronik, er typisk en redegørelse, argumentation, karakteristik og diskussion. Derudover tilføjer man en indledning og en konklusion. Redegørelsen er ligesom et kort referat eller opsummering over de vigtigste punkter, hvor du skal formidle teksten, så læseren kan forstå det.
Hvad er en kronik tekst?
En kronik er en lang tekst i et medie, ofte en avis, hvor du uddyber et emne, du har et særligt kendskab til. Her kan du diskutere emnet grundigt, sammenligne forskellige synspunkter og søge efter sandheden, før du kommer til sin konklusion.
kronik
Hvad er kronikkens synspunkter?
I kronikken skal du belyse og analysere en argumenterende tekst samt diskutere den problemstilling, teksten tager op. Opgaven kommer derfor til at bestå af tre hoveddele: En redegørelse for tekstens synspunkter. En karakteristik af tekstens argumentationsform.
Hvem skriver en kronik?
Kronikker skrives oftest af uafhængige personer eller løst tilknyttede medarbejdere. Spektret af emner er meget bredt, om end hovedvægten ligger på kultur, politik og videnskab. Blandt danske skribenter, debattører o.a., som har dyrket kronikken som genre, er Georg Brandes, Johannes V.
Hvor lang er en kronik?
Kronikker: 6.800-7.500 tegn inkl. mellemrum.
Er der billeder i en kronik?
Den har tit sin bestemte plads i avisen. Fylder som regel ½-4 A4- sider. Der er af og til billeder til. En kronik kan ligne en artikel, men er ofte subjektiv.
Hvordan laver man en analyse af en kronik?
- Præsentér artiklen. Hvad hedder artiklen? Hvem er afsenderen? ( ...
- Analyse af indholdet. Hvem er modtageren? ...
- Analyse af formen. Hvad er artiklens synvinkel på emnet? ...
- Vurdering. Hvilket budskab bringer artiklen?
Hvordan skriver man en indledning til en kronik?
- Introducere emnet/problemstillingen. Slå emnet an på en spændende måde, der fanger din læser – fx ved at indlede med noget om emnet, der er vedkommende for de fleste mennesker. ...
- Kom ind på teksten/teksterne.
Hvorfor skriver man en kronik?
Kronikformen bruges til danskfaglige emner. Det vigtigste formål med kronikken er at vise, at du kan argumentere for flere synspunkter på en neutral måde.
Hvordan afslutter man en kronik?
I en afslutning samler man sine iagttagelser til en kort og klart formuleret hovedkonklusion. Den fylder som regel ikke meget (5-10 linjer), men er på trods af det beskedne omfang overordentlig vigtig. Det kan være gavnligt, hvis afslutningen er udformet på en sådan måde, at den henviser til indledningen.
Hvordan skriver man en kronik HTX?
A: Skriv en kronik om, hvad tro og viden betyder for dig og din generation. I kronikken skal du inddrage mindst to tekster fra opgavesættet. B: Begrund din argumentation og dine øvrige formidlingsmæssige valg, herunder sproglige og retoriske virkemidler. Du skal dokumentere dette med eksempler fra din kronik.
Er en kronik en artikel?
En kronik (af græsk khronos = tid) er en artikel i en avis eller et tidsskrift om et emne eller tema.
Hvad gør billeder ved en tekst?
Billedsprog dækker over den del af sproget, der bruger billeder for at forstærke en pointe. Billedsprog kan gøre en tekst mere levende og nemmere at læse. De fleste af os har nemmere ved at forstå noget, når der bliver brugt billedlige eksempler. Der findes masser forskellige typer billedsprog.
Hvilken effekt har billeder?
- Billeder gør det usynlige synligt. At visualisere er at gøre det abstrakte håndgribeligt og synligt - og dermed lettere at kommunikere. ...
- Et fælles verdensbillede. ...
- Konkretisering. ...
- Enkelhed. ...
- Visuelle notater. ...
- Billeder får os til at se helheder. ...
- Billeder anerkender følelser. ...
- En metaforisk platform.
Hvordan læserbrev?
- skrive kort. ...
- gå direkte til pointen. ...
- brug gerne opbygningen: pointe, fordi, pointe.
- modtageren ved måske ikke så meget om emnet. ...
- husk din modtager i dit sprog og argumenter. ...
- brug eksempler fra din egen organisation. ...
- tænk i alternative mediebaner.
Hvilke ord bruger man i en diskussion?
- Derimod..
- Tværtimod…
- Men…
- Alligevel…
- På den anden side..
- Man skal også tænke på…
- Man kunne også hævde…
- Det er også noget, der taler for, at…
Hvad indeholder en god afslutning?
Når du skal skrive en afslutning, skal du forsøge at finde en overordnet pointe i din tekst. Du kan fx tage udgangspunkt i et bestemt synspunkt, som du har været inde omkring i teksten. Derudover er det vigtigt, at din afslutning hænger sammen med indledningen.
Hvordan diskuterer man en tekst?
Når du skriver diskuterende, så handler det i stedet om at skabe et overblik over et emne. Det gør du ved at fremhæve forskellige synspunkter på emnet og dets problemstillinger. Du skal altså vise begge sider af en sag, og her er det vigtigt, at du ikke tager personligt stilling, men fremlægger synspunkterne neutralt.
Er forord og indledning det samme?
Indledning inkl.
Første egentlige afsnit i rapporten er indledningen, som skal få læseren til at forstå pro- duktet (i modsætning til forordet, der handler om rapporten).
Hvad er forskellen på forord og indledning?
Forordet er så at sige “før selve rapporten”. Indledningen handler om emnet. Indledningen er altså “inde i rapporten”.
Hvordan ser en god indledning ud?
- Fortæl hvorfor du synes, at emnet er interessant.
- Fortæl kort om det centrale indhold i opgaven, og hvad du venter at kunne vise i opgaven.
- Fortæl om dine afgrænsninger: hvad tager du ikke med? ...
- Fortæl kort om hvordan du har båret dig ad, fx om valg af kilder.
Hvordan starter man en analyse?
- Start med at have en god problemformulering som er formuleret i et åbent spørgsmål.
- Udvælg de mest relevante områder at analysere.
- Analysér de mest relevante områder i dybden og undgå at have overflødelige teorier og modeller med.