Styrelsen er sekretariat for disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet kan kun behandle klager over autoriserede sundhedspersoner og visse persongrupper. Styrelsen kan derimod behandle klager over sundhedsfaglige forhold, uanset om fejlen er begået af en sundhedsperson eller for eksempel en lægesekretær eller portør.
Hvilke opgaver har Styrelsen for Patientsikkerhed?
Vi autoriserer sundhedspersoner, fører tilsyn på sundhedsområdet, rådgiver myndigheder og arbejder med læring på tværs af sundhedsvæsenet.
Hvad gør Styrelsen for Patientsikkerhed?
Styrelsen for Patientsikkerhed er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed i Danmark. De fører blandt andet tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner. Du kan også indberette en utilsigtet hændelse.
Hvad er forskellen på Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen?
Patienterstatningen behandler ikke klager, men afgør kun, om man er berettiget til erstatning. Hvis man vil klage over den behandling, man har modtaget, kan man henvende sig til Styrelsen for Patientklager eller patientkontorerne i sin region.
Hvordan laver man en patientklage?
Du skal sende din klage ved at bruge et digitalt klageskema, som du finder på Borger.dk. Kravet om, at du skal bruge et digitalt klageskema fremgår af klage- og erstatningsloven (§ 10b). Du skal logge på med dit MitID. Du kan få MitID på mitid.dk, hvis ikke du har et MitID.
Hvorfor også anmelde til Styrelsen for Patientklager?
Hvilke typer af klager behandles ikke i Styrelsen for Patientklager?
Klager over fx kommunikation, service og adfærd, kan ikke behandles ved Styrelsen for Patientklager, men kan i stedet sendes til regionen. Dette dokument handler kun om sagsbehandlingen af klager fra Styrelsen for Patientklager.
Hvad koster det at klage til Patientklagenævnet?
Det koster ikke noget at søge om erstatning.
Kan man få erstatning fra Patientklagenævnet?
Der er mulighed for at få erstatning, hvis du som patient er kommet til skade som følge af en behandling i sundhedsvæsenet (behandlingsskade), eller hvis du har fået bivirkning af et lægemiddel (lægemiddelskade).
Hvor meget får man i Patienterstatning?
Erstatningen fastsættes på grundlag af patientens årsløn på skadetidspunktet. Årslønnen ganges med 10 og herefter med erhvervsevnetabsprocenten. Der ydes efter loven ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.
Hvem sidder i Styrelsen for Patientklager?
Styrelsen har tilknyttet cirka 500 primært læger, men også andre sundhedspersoner, der fungerer som eksterne sagkyndige i forbindelse med klagesager. Der er også en række interne sundhedsfaglige konsulenter ansat i styrelsen.
Hvornår kan man klage til Patientklagenævnet?
Du kan klage, hvis du mener, at din ret til fx kørselsgodtgørelse, frit sygehusvalg, behandling i udlandet eller andre patientrettigheder er blevet tilsidesat. Styrelsen for Patientklager afgør sagen.
Kan man klage over Styrelsen for Patientsikkerhed?
Det er hos Styrelsen for Patientklager, at du kan klage over en sundhedsfaglig behandling.
Hvad indeholder patientsikkerhed?
Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader - det der kaldes utilsigtede hændelser - når patienten er i kontakt med sundhedsvæsnet. Alle hændelser kan forebygges, hvis vi kan lære hvorfor, og hvordan de opstod.
Hvornår skal der laves en UTH?
Hvis du som patient eller pårørende oplever, at noget går galt i forbindelse med behandling eller pleje i sundhedsvæsenet eller på ældreområdet, kan du sende en beskrivelse af din oplevelse. Vi kalder det at rapportere en utilsigtet hændelse.
Kan man anke en afgørelse fra Styrelsen for patientklager?
Klag over en tilsynsafgørelse
Du kan klage over din afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed om: midlertidig fratagelse af autorisation, indskrænkning af virksomhedsområde og. afgørelser om arbejdsforbud og suspension.
Hvornår skal der laves Uth?
Hvorfor skal jeg rapportere utilsigtede hændelser? Når du rapporterer UTH, er du med til at forbedre patientsikkerheden. Formålet med at rapportere UTH er nemlig at forebygge, at en lignende hændelse sker igen.
Hvor meget er en mengrad på 5 %?
Varigt mén godtgørelse:
Du kan få godtgørelse for varigt mén, hvis dine gener svarer til 5 % eller mere. Taksten udgør 1.013.500 kroner ved 100 % invaliditet. I helt særlige tilfælde kan méngraden fastsættes til 120 procent, dog ikke højere end 1.215.000 kroner. Per mengrad er taksten 10.135 kroner.
Hvad giver en mengrad på 5?
I 2024 svarer 100 % i mén til en godtgørelse på 1.013.500 kr. Det betyder, at tilskadekomne med et mén på 5 %, som er det laveste mén, der udbetales godtgørelse for, vil få udbetalt 50.675 kr.
Hvad kan man få i erstatning fra Patienterstatningen?
Du kan få erstatning for udgifter, du har haft i forbindelse med skaden. Det kan for eksempel være udgifter til medicin, genoptræning, transport, specialsyet fodtøj.
Hvor lang tid tager en sag ved Patienterstatningen?
9 måneder tager det i gennemsnit, før du får en afgørelse i din sag. Læs hvilke trin en erstatningssag typisk skal igennem.
Hvad dækker Patienterstatningen?
Der ydes erstatning for fysisk eller psykisk skade i forbindelse med forsøget. Erstatningen omfatter økonomisk tab og godtgørelse for svie og smerte eller varigt mén. Der skelnes mellem forsøgspatienter og raske forsøgspersoner.
Hvem ejer Patienterstatningen?
Patienterstatningen er en uafhængig forening, der blev etableret 1. juli 1992, som følge af at Patientforsikringsloven gjorde det muligt at få tilkendt erstatning for behandlingsskader i sundhedsvæsenet og lægemiddelskader. Foreningen skiftede i 2014 navn fra Patientforsikringen.
Hvor finder man en oversigt over afgørelser fra Styrelsen for Patientklager?
Du kan finde statistiske oplysninger om det samlede antal klager under STPK i tal (under Om os).
Kan sygehus nægte behandling?
En sygehusafdeling kan afvise fritvalgspatienter, jf. §§ 13 og 15, af kapacitetsmæssige årsager, herunder hvis afdelingen har væsentligt længere ventetider til den pågældende behandling end andre afdelinger, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat.
Kan man klage over sygehus?
Som patient har du mulighed for at klage og søge erstatning for behandling hos læge, sygehus eller psykiatri. Læs mere om klager og erstatning. Som patient eller pårørende har du tre muligheder, hvis du oplever, at der er sket noget ved dit møde med sundhedsvæsenet, som ikke skulle være sket: Du kan klage.