I midten af 1800-tallet var der mange ting, som kvinder ikke måtte. De måtte ikke stemme, og de måtte ikke gå på universitetet. I det hele taget var en kvindes muligheder i høj grad begrænset til ufaglært arbejde, at føde børn og stå for husholdningen i hjemmet.
Hvad måtte kvinder ikke i gamle dage?
I 1800-tallet var alle kvinder i Danmark uden politisk indflydelse. Kvinden var afhængig af sin mand, da hun ikke kunne tjene penge eller uddanne sig. Skolen var kønsopdelt. Pigerne blev undervist i, hvordan de skulle gøre rent, lave mad og passe børn, mens drengene havde fag som historie og naturvidenskab.
Hvad måtte kvinder ikke i det moderne gennembrud?
Kvinder havde ikke stemmeret, og i ægteskabet var de juridisk set underlagt deres mænd. Ugifte kvinder måtte dog godt forsørge sig selv og fx drive deres egen forretning, men de havde ikke nogen høj status i samfundet, heller ikke selvom de var succesfulde. Desuden gjaldt der strenge normer for kvinders opførsel.
Hvordan så man kvinder i 1800-tallet?
Piger fik ingen uddannelse, men skulle i stedet lære at brodere eller holde styr på alt derhjemme. Målet for borgerskabets kvinder var at blive godt gift med en mand fra en god (rig) familie. Historiebøgerne har aldrig rigtig handlet om kvinderne, som havde helt andre og dårligere vilkår end mændene.
Hvilke rettigheder havde kvinder ikke?
1908: Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. 1915: Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd.
'No status of their own' | Women and the Law in the Nineteenth Century
Er der 100% ligestilling i Danmark?
I Danmark er mænd og kvinder næsten lige i forhold til loven. Men der kan være langt fra formelle rettigheder til reel lighed, og derfor handler målet i en dansk kontekst især om at mindske den skjulte ulighed.
Hvornår måtte kvinder begynde at arbejde?
1921: Med undtagelse af militæret og kirken får kvinder nu adgang til hele det offentlige arbejdsmarked.
Hvordan startede kvinders rettigheder?
De kvindelige kommunalpolitikeres arbejde blev en platform for at skaffe kvinderne den politiske stemmeret – det vil sige stemmeret også til Folketinget og Landstinget i Rigsdagen. Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og som en del heraf fik kvinderne ret til både at kunne stemme og opstille også til Rigsdagsvalg.
Hvornår måtte kvinder gå i skole?
Med Anordning angaaende Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet af 25. juni 1875 blev det tilladt kvinder at tage studentereksamen og studere ved Københavns Universitet.
Hvem kæmper for kvinders rettigheder?
Kvinderådet arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling. Kvinderådet er en paraplyorganisation, der består af 48 forskellige samfundsorganisationer. Sammen arbejder vi for at forbedre kvinders rettigheder og vilkår med det formål at fremme ligestillingen i samfundet.
Hvad er kvinders rettigheder?
Typiske emner der normalt er forbundet med kvinders rettigheder omfatter: Ret til legemlig integritet og selvstændighed; ret til at være fri fra seksuel vold; ret til at stemme, ret til at have et offentligt hverv, ret til at indgå juridiske kontrakter, lige rettigheder i familieret; ret til arbejde; ret til rimelig ...
Hvad kæmper kvinder for i dag?
Kvindernes Internationale Kampdag fik sin start den 8. marts 1910 og var oprindeligt et socialistisk projekt, som søgte at sikre kvinders stemme- og valgret. I dag kæmper man stadig for ligestilling – men også mod sexisme, vold, prostitution og kønsproblematikker.
Hvad var kvindens rolle i det moderne gennembrud?
Det ændrede kvindernes rolle som hustruer og mødre. Når hustruens situation var baseret på mandens erotiske følelser, risikerede hun at blive sat i skyggen af andre kvinder, hvis fysiske fortrin med årene kunne opveje hendes ofte utidssvarende dannelse.
Hvad kaldte man kvinder i gamle dage?
En kvinde i middelalderen blev kaldt en 'dannekone', ligesom en mand blev kaldt en 'dannemand'. Men selvom begrebet dækkede bredt, var middelalderens kvinder, som det samfund de levede i, stærkt klasseinddelte. Øverst i hierarkiet var rigets mægtige fruer, dvs. dronningen og kongens døtre samt de rige adelsfruer.
Hvad lavede kvinder i middelalderen?
I tidlig middelalder havde kvinder spillet en synlig rolle i den organiserede kirke, mens de i høj- og senmiddelalderen var næsten afskåret fra deltagelse i kirkeadministration og -politik.
Hvad kæmpede kvinderne for?
kvinderetsbevægelsen. Kvinderne i arbejderbevægelsen kæmpede især for forbedring af kvindernes og arbejderfamiliernes elendige vilkår under industrialiseringen. Her gjaldt det ikke retten til arbejde, for den havde arbejderkvinderne til overmål, men derimod forbedring af arbejds- og levevilkår.
Hvornår stoppede børn med at gå i skole om lørdagen?
Man stoppede med at gå i skole om lørdagen i både folkeskolen og på gymnasierne d. 1 august 1970. Dette var resultatet af en længerevarende overvejelse, der startede allerede i 1967, hvor undervisningsministeriet havde forholdt sig åben for muligheden for at lave en 5-dages skoleuge.
Hvornår stoppede 7 års skolegang?
Frem til 1972 var der 7 års undervisningspligt, men i løbet af 1960'erne tog langt størstedelen af eleverne frivilligt klassetrin udover 7. klasse, med henblik på videre uddannelse.
Hvor mange timer gik man i skole i gamle dage?
1900-tallet
21 og 18 ugentlige timer, som skolerne i byen og på landet var forpligtet til at give i 41 uger om året. Klassekvotienterne blev sat ned til 37 elever på landet og 35 i købstæderne. Loven udvidede fagkredsen med nye obligatoriske fag som historie, geografi, sang og for drengenes vedkommende gymnastik.
Hvornår fik kvinder stemmeret i verden?
New Zealand var det første land i verden, der sikrede kvinder permanent stemmeret. Det skete i 1893, og de følgende år fulgte mange lande trop.
Hvornår blev kvinder selvstændige?
Siden 1913 havde sambeskatningen af ægtepar været til diskussion og denne diskussion blev aktualiseret og Dansk Kvindesamfund samlede 70.000 underskrifter for sambeskatningens ophævelse. Først i 1983 blev kvinder selvstændige skattesubjekter.
Hvad gjorde Dansk Kvindesamfund?
I 1871 blev Dansk Kvindesamfund stiftet og en organiseret kamp for at forbedre kvinders rettigheder var begyndt. 24. februar 1871 mødtes en håndfuld kvinder i ægteparret Mathilde og Fredrik Bajers lejlighed på Nørrebro for at stifte den første kvindeorganisation i Danmark.
Hvilke jobs havde kvinder i 1800 tallet?
Det var ikke kun fabrikkerne, der havde brug for ekstra hænder. I takt med at velfærdssamfundet blev udbygget, fik kvinderne også jobs som lærere, sekretærer, rengøringsdamer, kogekoner og sygeplejesker i f. eks. de offentlige skoler og hospitaler og i kommunerne.
Hvornår kunne kvinder komme i militæret?
Kvinder i unifom. Fra 1962 fik danske kvinder mulighed for at blive soldat i hæren. Fra 1970'erne kunne kvinderne blive ansat på kontrakt, og i 1974 begyndte de første kvinder på officers-skolen, dog måtte de ikke få stillinger, hvor der var mulighed for direkte kamp-handlinger.
Hvorfor begyndte kvinder at arbejde i Danmark?
Kvinder begyndte for alvor at træde ind på arbejdsmarkedet i slutningen af 1950'erne, hvor den industrielle revolution kom til Danmark. Den store efterspørgsel på danske varer fik efterspørgslen på arbejdskraft til at stige markant, hvorfor behovet for kvindernes indtrædelse var stort.