Begrebet den danske model bruges primært til at betegne den måde, hvorpå arbejdsmarkedet i Danmark er indrettet. Det er en model, der bygger på kollektive overenskomster indgået mellem organiserede arbejdstagere og organiserede arbejdsgivere, som staten i princippet ikke blander sig i.
Hvad indebærer den danske model?
Den danske model er en betegnelse for den helt særlige måde, arbejdsmarkedet er indrettet på i Danmark. Det, der er specielt ved modellen er, at medarbejderes vilkår er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil sige fagforeningerne på den ene side og arbejdsgiverforeninger på den anden side.
Hvad er den danske model DR?
Den Danske Model betyder, at Folketinget normalt ikke blander sig i vilkårene på arbejdsmarkedet, så længe arbejdsmarkedets parter selv kan aftale sig på plads. På den måde har arbejdsgivere og medarbejdere stor indflydelse på regler og vilkår.
Hvad er den danske model 3f?
Der er ingen lovgivning i Danmark, der fastsætter en mindsteløn og pension. Overenskomsterne er en del af det, der kaldes "Den Danske Model". Altså et arbejdsmarked som er organiseret af frivillige aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne.
Hvornår blev den danske model?
Den danske model har historiske rødder til det såkaldte Septemberforlig fra 1899, hvor arbejdsgivere og arbejdere kom til en fælles forståelse omkring spillereglerne på arbejdsmarkedet efter nogle tumultariske årtier med hyppige arbejdskonflikter (se også faktalink-artiklen ”Arbejderbevægelsen”).
Hvad er den danske model?
Hvorfor er den danske model god?
Hvorfor er den danske model vigtig? Den danske model har sikret, at lønningerne i Danmark er blandt de højeste i verden. Den måde at forhandle løn- og arbejdsvilkår er med til at sikre en høje levestandard. Den har sikret gode forhold på det danske arbejdsmarked, når det kommer til blandt andet ferie med løn og barsel.
Hvordan blev den danske model til?
Den danske model opstod oprindeligt på det private arbejdsmarked. Men et tilsvarende system er blevet udviklet i den offentlige sektor. Det offentlige arbejdsmarked udgør ca. 1/3 af det samlede danske arbejdsmarked og er delt op i tre sektorer; staten, kommunerne og regionerne.
Er der ulemper ved den danske model?
Det var ikke tilladt at organisere sig, det var ikke tilladt at mødes og stille fælles forslag og krav, der var ingen medarbejderindflydelse overhovedet. Talte man kollegernes sag, risikerede man øjeblikkelig fyring, og der var intet socialt eller fagligt sikkerhedsnet.
Hvordan adskiller den danske model sig fra andre landes arbejdsmarked?
Den danske model er baseret på, at arbejdsgiverforeninger og lønmodtagerorganisationer forhandler sig frem til kollektive overenskomster, der fastsætter løn og arbejdsvilkår. Derved adskiller Danmark sig fundamentalt fra de fleste andre lande, hvor der lovgives om løn og øvrige forhold.
Hvad kæmper 3F for?
3F kæmper for fair vilkår – både når det gælder dansk og udenlandsk arbejdskraft. Derfor gør 3F en stor indsats for at sikre ordnede forhold og gøre op med virksomheder, der skaber social dumping. Social dumping er en stor trussel for et sundt arbejdsmarked i Danmark.
Hvad er det fagretlige system?
Fagretlige regler fastlægger, hvordan uoverensstemmelser mellem virksomheden og medarbejdere løses. De fleste overenskomster indeholder regler om, hvordan en uoverensstemmelse skal løses. Fagretlige regler bruges, når der opstår uoverensstemmelser på arbejdspladsen.
Hvem bestemmer hvilken overenskomst?
En kollektiv overenskomst er en aftale mellem en fagforening og en arbejdsgiverforening. Aftalen bestemmer, hvilke vilkår der gælder for de ansættelsesforhold, der er omfattet af overenskomsten.
Hvad går Septemberforliget ud på?
Septemberforliget var den første danske hovedaftale, og den blev grundlæggende for reguleringen af løn- og arbejdsvilkår på det samlede arbejdsmarked. Det blev kendt som arbejdsmarkedets grundlov og fungerede som sådan i mere end et halvt århundrede helt frem til den første revision i 1960.
Hvad er trepartssamarbejde?
Trepartssamarbejde er samarbejde mellem offentlige myndigheder, faglige organisationer og arbejdsgiverforeninger om løsning af samfundsmæssige opgaver. Trepartssamarbejde er ligesom overenskomstforhandlinger – hvor kun arbejdsgivere og faglige organisationer deltager – en vigtig reguleringsmekanisme i den danske model.
Hvad er en fredspligt?
Fredspligten betyder, at når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan arbejdet ikke lovligt standses, så længe overenskomsten løber. Strejke og lockout kan derfor i hovedsagen kun foregå i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Hvad er den danske tradition for at justere forholdene på arbejdsmarkedet?
I Danmark er der tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster. Derfor er lovgivningen på området begrænset. Her kan du læse mere om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked.
Hvad er en arbejdsmodel?
En arbejdsmodel angiver rammerne for medarbejdernes mulighed i forhold til at indberette. En arbejdsmodel kan for eksempel kaldes “Funktionær”, “Tømrer” eller “Timelønnede”. I Intempus er en arbejdsmodel opbygget således: Arbejdskategorierne gør det muligt at inddele dine arbejdstyper i forskellige kategorier.
Hvorfor fungerer den danske model ikke så godt på det offentlige område?
Lønmodtagerne mister løn, mens arbejdsgiverne står uden arbejdskraft til at producere de varer og ydelser, som virksomheden lever af at sælge. Begge parter taber altså penge på en konflikt. Helt anderledes forholder det sig på det offentlige arbejdsmarked. Her kan arbejdsgiverne faktisk spare penge på en konflikt.
Hvordan fastsættes lønnen på det danske arbejdsmarked?
Ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder løn, er i Danmark fortrinsvis reguleret ved kollektive overenskomster indgået af arbejdsmarkedets parter. En kollektiv overenskomst er en aftale mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiverorganisation eller en lønmodtagerorganisation og en virksomhed.
Hvem bestemmer hvad folk skal have i løn i Danmark?
I Danmark er mindstelønnen ikke fastsat ved lovgivning, men derimod gennem kollektive overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Disse overenskomster fastlægger de specifikke lønniveauer for forskellige brancher og jobfunktioner.
Hvad er en lockout og hvad vil det sige at strejke?
Strejke er lønmodtagersidens lovlige kampskridt. Lockout er arbejdsgiversidens lovlige kampskrift. Det er den grundlæggende forskel på lockout og strejke, der dog også har visse ligheder: I begge situationer kan lønmodtagere ikke arbejde og får ikke løn af arbejdsgiver.
Hvorfor skete Septemberforliget?
Hungersnøden truede, selv om der var en stor grad af solidaritet med de lockoutede arbejdere – danske landbrugere sendte mad, og der kom støtte til de lockoutramte fra udenlandske arbejdere. Efter mere end 100 dages konflikt afsluttedes lockouten med det såkaldte Septemberforlig (af 5. sept. 1899).
Hvordan er organisationsgraden på det danske arbejdsmarked?
Danmark har høj organisationsgrad og høj lighed
I Danmark var to ud af tre på arbejdsmarkedet medlemmer af en fagforening i 2018. Det fremgår af figuren herunder. Det er det næsthøjeste niveau blandt 21 OECD-lande, kun overgået af Island. Også de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved en høj organisationsgrad.