I Danmark giver Grundloven adgang til både bindende og vejledende folkeafstemninger. Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer over for formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Ved grundlovsændringer samt ændring af valgretsalderen er folkeafstemning obligatorisk.
Hvad står der i paragraf 42?
Denne paragraf giver staten ret til at tage folks ejendom, hvis det er i almenvellets interesse. Nogle udenrigspolitiske forhold kan dog godt komme til folkeafstemning. Hvis et flertal i Folketinget beslutter det, kan man sende en lov, der er vedtaget efter § 19, til folkeafstemning.
Hvad skal der til for at ændre grundloven?
1: En ændring af grundloven kræver, at Folketinget først bliver enigt om, hvilke ændringer der skal ske, og vedtager forslaget til den nye grundlov. 2: Så skal der udskrives valg til Folketinget. 3: Efter valget skal det nye Folketing også vedtage den nye grundlov.
Hvem kan udskrive valg?
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. (Kongen/dronningens rolle er kun formel. Reelt er det statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.)
Hvornår kunne man stemme som 18 årig?
1953-1961: 23 år. 1961-1971: 21 år. 1971-1978: 20 år. Siden 1978: 18 år.
Hjælpemidler til folkeafstemningen
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvem kunne ikke stemme i 1849?
I 1849 gjaldt stemmeretten kun de »uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp«. Det svarede i 1849 til kun ca. 15 pct. af hele befolkningen.
Hvornår er det næste valg?
Næste folketingsvalg bliver det 72. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og skal senest finde sted den 31. oktober 2026, i henhold til Danmarks Riges Grundlov, § 32, der definerer en valgperiode på 4 år.
Hvor mange gange skal en lov behandles?
Lovforslag skal behandles i en proces, som lovforslag og beslutningsforslag skal igennem for at kunne vedtages af Folketinget. Love skal igennem 3 behandlinger. Beslutningsforslag skal alene behandles af Folketinget 2 gange.
Hvad betyder paragraf 77?
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Hvad betyder paragraf 83 i Grundloven?
Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. Kommentar: Denne paragraf er vendt mod de fordele, nogle blev født til i gamle dage.
Hvad betyder paragraf 72?
Denne paragraf værner om privatlivets fred. Den sætter grænserne for, hvilke indgreb offentlige myndigheder kan tillade sig i folks privatliv. Først og fremmest er folks boliger beskyttet. Det samme er private lokaler og bygninger, hvor ikke alle og enhver har adgang.
Hvem kan få paragraf 83?
Efter servicelovens § 83 har kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde personlig pleje, praktisk hjælp og madservice i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Hvad betyder paragraf 33?
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. Kommentar: Folketinget afgør selv, om et valg er gået rigtigt til.
Hvad er en paragraf 51?
Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige myndigheder.
Kan kongen afsætte statsministeren?
Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift.
Hvem har været statsminister i længst tid?
Stauning var længst siddende parlamentariske statsminister i sammenlagt 15 år og ni måneder, næstlængst af alle danske regeringschefer siden enevældens afslutning (J.B.S. Estrup sad 19 år og 2 måneder).
Hvornår kommunalvalg 2025?
Kommunal- og regionalvalget 2025 er planlagt til at blive afholdt tirsdag den 18. november 2025, hvilket er den tredje tirsdag i november i valgåret. Der skal vælges nye kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer i alle Danmarks kommuner og regioner.
Hvornår blev Mette Frederiksen valgt som statsminister?
Mette Frederiksen (født 19. november 1977 i Aalborg) er en dansk politiker, der har været Danmarks statsminister siden juni 2019 og formand for Socialdemokratiet siden juni 2015.
Hvornår var der sidst statsminister valg?
Danmarks nuværende statsminister er Mette Frederiksen, der er medlem af partiet Socialdemokratiet. Mette Frederiksen blev statsminister 27. juni 2019. Embedet blev oprettet under enevælden, ved udnævnelsen af lensgreve Frederik Ahlefeldt til storkansler i 1676.
Hvem er de 5 f?
Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.
Hvornår blev de 7 F er afskaffet?
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er - YouTube. Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. De såkaldte 7 F'er blev ikke fundet værdige til stemmeret, da Grundloven blev vedtaget i 1849. Ved grundlovsændringen i 1915 fik bl.
Hvad er de fem f?
De, der ikke kunne stemme, blev kaldt de fem f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Ved grundlovsændringen i 1915 fik de to af f'erne stemmeret. Det var kvinder og folkehold (tjenestefolk), og måske derfor huskes ændringen i 1915 af mange mest for kvinders valgret.