En klumme er en personlig kommentar til det, der betyder noget i dit liv. Den er 100 procent subjektiv, og tager derfor altid udgangspunkt i personlige oplevelser eller følelser. Det kan være noget, som man har undret sig over i løbet af dagen, men det kan også være om de større spørgsmål i livet.
Hvad skal der være i en klumme?
En klumme er en tilbagevendende, typisk fast, og gerne humoristisk, kommentar i en avis, der ofte er skrevet af samme forfatter eller journalist. En klumme har ofte til formål at belyse nye vinkler af et emne, men ud fra den mening, som skribenten har til emnet.
Hvordan skal man skrive en klumme?
En klumme skal argumentere for sine synspunkter og forsøge at få læseren til at synes det samme. Klummen er moden / voksen i sit udtryk. Den kan være hård og bestemt, men mister aldrig fatningen. Derfor nytter det ikke kun at være vred og ophidset, som man fx kan tillade sig i et læserbrev.
Hvad er en klumme i dansk?
En klumme er en fast, tilbagevendende, gerne humoristisk, kommentar i en avis, oftest skrevet af den samme journalist eller forfatter – benævnt en klummeskribent. En klumme belyser gerne nye vinkler af et emne.
Hvem skriver en klumme?
Skrevet af
En klumme er en fast rubrik i aviser og ugeblade, skrevet i en meget personlig form ofte af samme person eller faste bidragydere.
Column writing tips
Hvordan slutter man en klumme af?
Afsenderen kommenterer eksemplerne og reflekterer over emnet • Slutter med et forslag til en løsning på problemet, en sammenfatning eller en perspektivering.
Er en klumme Meningsjournalistik?
At skrive en klumme er en form for meningsjournalistik - det falder ind under kategorien opinionstekster. Andre tekster, der går ind under opinionstekster, er f. eks debatindlægget, læserbrevet, kronikken og lign.
Hvad er en kommentar og klumme?
En klumme er en særlig form for kommentar. Ordet klumme kommer fra det engelske ord column og betyder egentlig 'spalte'. Klummens vigtigste opgave er at behandle hverdagens fænomener eller trivielle hændelser på en sådan måde, at læseren opdager nye sider ved tilsyneladende velkendte ting – gerne skæve og morsomme.
Hvad er en avisartikel?
Nyhedsartiklen er den journalistiske genre, du oftest vil møde i medier. Den er blandt andet kendetegnet ved at være struktureret omkring nyhedstrekanten, og dens måde at formidle nyheder er karakteriseret ved at give læseren en forståelse af, hvad der er sket, hvor, hvordan, hvorfor og af hvem.
Hvordan man skriver en tekst?
- Bestem dig for et emne. Før du går i gang med at udforme dine tekster, bør du altid have en helt klar idé om, hvad teksterne skal handle om. ...
- Hold det simpelt. ...
- Undgå gentagelser. ...
- Tegnsætning – det betyder noget! ...
- Få altid en anden til at se teksten igennem.
Hvad kan man skrive om i en artikel?
- Rubrik – artiklens titel/overskrift (1-2 linjer)
- Manchet – artiklens samlede essens, dvs. ...
- Brødtekst med underoverskrifter – artiklens udfoldede historie (med uddybet svar på hvem, hvad, hvor,
- Billeder – der indrammer historien visuelt.
Hvordan laver man en god artikel?
- Drop klicheerne – vær original.
- Drop det akademiske sprog.
- Skriv aktivt.
- Gør det abstrakte sprog konkret.
- Lug ud i fyldord.
- Beskær din tekst.
Hvilke typer aviser?
- Omnibusaviser.
- Tabloidaviser.
- Nicheaviser.
- Gratisaviser.
- Lokalaviser.
Er en klumme sagprosa?
Sagprosa kan fx være en debatartikel eller en klumme.
Hvad er forskellen på et læserbrev og en klumme?
Fælles for både klummen og kommentaren er, at skribenten er blevet bedt om at skrive indlægget. Det står i modsætning til læserbrevet, hvor det er læseren selv, der tager initiativet til at skrive og indsende noget til avisen.
Hvordan laver man en kommentar?
- Præsentation: Hvad er det man vil kommentere på?
- Holdninger: Afsenderens holdninger og argumenter.
- Konklusion. Opsamling og et tydeligt standpunkt.
Hvilken slags artikel er det?
- Opinionsstof. Anmeldelse. ...
- Tilstræbt objektivt stof. Baggrundsartikel – (Lang artikel, der går bag om nyheden, leder efter årsager og svar til læserens spørgsmål) ...
- De udvidede nyhedsgenrer. Oplevelsesjournalistik/New journalism – (Journalisten deltager som et jeg i artiklen)
Hvem skriver en kronik?
Kronikker skrives oftest af uafhængige personer eller løst tilknyttede medarbejdere. Spektret af emner er meget bredt, om end hovedvægten ligger på kultur, politik og videnskab. Blandt danske skribenter, debattører o.a., som har dyrket kronikken som genre, er Georg Brandes, Johannes V.
Hvilken genre er en leder?
En leder er en type artikel i et skrevent medie, der fremstiller redaktionens holdning. Lederen er en ofte reflekterende artikel, der tager stilling til et aktuelt emne og er underskrevet af mediets navn. En sådan artikel skiller sig altså ud, idet den er mere subjektiv end en ordinær artikel.
Hvad er Danmarks mest læste avis?
Det var dog ikke ensbetydende med, at de også redaktionelt dækkede hele landet. Det største dagblad, dvs. mest læste, BT (523.000 ugentlige læsere i 2019), blev fra 2019 omlagt til trafikavis i København og Aarhus.
Hvordan starter jeg med at skrive en artikel?
Brug krudt på at skrive indledningen! Den første sætning skal fænge læsernes øje og opmærksomhed. Den skal være sigende for artiklens tone og indhold, og du må gerne være kreativ med interessante formuleringer. Drop lange sætninger og gem dem til længere henne i artiklen!
Hvor mange ord i en artikel?
En artikel indeholder normalt mellem 500 og 2000 ord (ca. 1 - 4 standard A4 sider). Skriver du i Word, kan du nemt tælle ordene i din artikel, og de fleste andre skriveprogrammer har også en indbygget ordtæller.
Hvordan er en avis opbygget?
Hver avis har sin skrifttype og sin designlinje. Designet hjælper læserne med at se, hvad der hører sammen på siderne. Designet prioriterer stoffet og hjælper læseren med at navigere i, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt at læse. Fælles for alle aviser er, at de er layoutet i spalter.
Hvad indeholder en avis?
Emnemæssigt arbejdes der i det redaktionelle indhold med en lang række stofområder. Blandt de mest dominerende kan nævnes politik, personer, erhverv, kunst og kultur, kriminalstof og sport. Enkelte aviser dyrker specialområder som fodbold, fotografi og andre hobbyer og ligner her mere et tidsskrift/magasin.