Stænderforsamlingen blev åbnet i Versailles den 5. maj 1789. Efter stor uenighed stænderne imellem, som truede med at lede Frankring ind i et politisk dødvande, proklamerede tredjestanden sig den 17. juni 1789 som Nationalforsamling.
Hvad skete der den 5 oktober 1789?
august: Nationalforsamlingen vedtager Menneskerettighedserklæringen af 1789. 5. oktober: Folketoget til Versailles, kongefamilien tvinges til at bo i slottet Tuilerierne, Paris.
Hvad er årsagen til Den Franske Revolution?
Revolutionens baggrund var den voksende økonomiske og sociale spænding i Frankrig gennem 1700-tallet. Den franske enevælde byggede på adelens og kirkens skattefrihed, mens borgerskab og bønder holdtes uden for al politisk magt.
Hvad var årsagen til stormen på Bastillen?
En årsag til stormen på Bastillen kan have været, at Bastillen rummede et større våben- og ammunitionslager, som revolutionære kræfter i Paris var meget interesserede i.
Hvad er de tre stænder?
Stænder betegner de fire samfundsgrupper adel, gejstlighed, borgere og bønder (se bonde). Inddelingen af befolkningen i stænder med hver deres funktion og tilhørende lovfæstede privilegier og forpligtelser blev i løbet af middelalderen den grundlæggende måde at organisere samfundet på i Vest- og Centraleuropa.
What caused the French Revolution? - Tom Mullaney
Hvad er de 4 stænder?
Efter reformationen i 1536 var Danmark fortsat et standssamfund med fire forskellige stænder: adelen, gejstligheden, borgerskabet og bondestanden.
Hvordan boede de gejstlige?
Hvordan boede de gejstlige? Gejstligheden eller rettere de forskellige kirkelige institutioner, havde længe været godsejere. Sognekirker havde jord og sognepræsterne ligeledes, men de vigtigste var bisperne, domkapitlerne og klostrene, der var godsejere i stor stil.
Hvem ledte stormen på Bastillen?
Log ind herunder, eller prøv Historiefaget gratis. Den 14. juli 1789 angreb en stor folkemængde borgen og fængslet Bastillen for at få fat i våben og ammunition. Jean-Baptiste Lallemand, 1790.
Hvorfor hedder det Bastilledagen?
Bastilledagen er Frankrigs nationaldag og fejres hvert år den 14. juli. Bastilledagen er årsdagen for den dag i 1789, hvor folkemængden stormede fæstningen og fængslet Bastillen for at få fat i våben og ammunition.
Hvilke konsekvenser fik stormen på Bastillen?
Begivenheden viste, at borgerne i Paris kunne stå sammen i deres modstand, og at de kunne tvinge kongemagten til at bøje sig. Den Franske Revolution, der fulgte efter Stormen på Bastillen, endte da også med at afsætte kongeparret og fjerne adelens magt og særstatus.
Hvem ledte Den Franske Revolution?
I 1793-1794 er Den Franske Revolution svaret på et ægte blodbad. En politiker ved navn Maximilien de Robespierre overtager styringen i landet. Med et fjendtligt syn på alt og alle ender titusinder af mennesker i guillotinen.
Hvad blev Bastillen brugt til?
Bastillen er en fordanskning af det franske ord bastille, der betyder “lille bastion”. Borgens militære betydning var næsten forsvundet, da Den Franske Revolution brød ud i 1789, og den blev på det tidspunkt hovedsageligt brugt som fængsel for en meget lille gruppe fanger.
Hvilke konsekvenser har den franske revolution i dag?
Revolutionen afskaffede enevælden i Frankrig og det privilegieindrettede samfund, hvor adelen og gejstligheden (kirken) havde særlige privilegier, som resten af befolkningen ikke havde. Den franske revolution ses af mange som kulminationen på Oplysningstiden, hvor idéer om frihed og lighed for loven blev formuleret.
Hvad endte den franske revolution med?
Revolutionen væltede monarkiet i Frankrig, etablerede en republik, satte gang i en voldelig periode med politisk tumult og kulminerede endelig i et diktatur under Napoleon, der bragte mange af principperne fra den Franske Revolution til de enorme erobringer rundt om i det vestlige Europa.
Hvem stod i spidsen for den franske revolution?
Napoleon Bonaparte var en fransk statsmand og militærleder, der steg i betydning under den Franske Revolution, og som stod i spidsen for en lang række succesfulde militærkampagner under de franske revolutionskrige – eller slet og ret napoleonskrigene.
Hvad laver man på Bastilledagen?
Dagen fejres den 14. juli med lystighed i gaderne og en militærparade på Avenue des Champs-Élysées i Paris. Champs-Élysées dekoreret med flag på Frankrigs nationaldag. Bastillen var en middelalderborg midt i Paris.
Hvad sker der i Frankrig på Bastilledagen?
Den 14. juli er dagen, hvor Frankrig fejrer revolutionen og republikken – “l'éveil de la libérté“, som Victor Hugo så smukt formulerede det. Dagen byder traditionen tro på militærparade på Champs-Élysées i Paris, samt byfester og fyrværkeri over hele landet.
Er Bastilledagen helligdag?
DDen 14. juli fejrer franskmændene Bastilledagen, en national helligdag, som var en af de revolutionære dage i Paris. Helligdagen hylder "den stormningen af Bastillen-en militær fæstning og et fængsel - den 14.
Hvem byggede Bastillen?
Bastillen skulle beskytte Paris
Briterne slagtede først franskmændene i Crécy nord for Paris, siden i Poitiers mod syd, så i 1357 besluttede franskmændenes Karl 5. at bygge en fæstning, der i det mindste kunne forsvare hovedstaden.
Hvornår faldt Bastillen?
14. juli 1789 stormede en stor folkemængde middelalderborgen og fængslet Bastillen i Paris. I dag tillægges begivenheden stor betydning for Den Franske Revolution.
Hvem er de gejstlige?
Gejstlig kaldes ansatte til decideret religiøs tjeneste i en kirke eller kirkelig institution: en præst, provst, biskop, munk, nonne eller lignende. Personer ansat i kirkens regi med mere jordnære opgaver – som rengøringspersonale, gravere, gartnere osv. betegnes normalt ikke som gejstlige.
Hvornår opstod adelen i Danmark?
DANMARKSHISTORIEN.DK – ADELSVÆLDEN, 1536-1660
Perioden omtales ofte som 'adelsvælden', fordi det var en periode, hvor adelen havde stor politisk og økonomisk magt, og fordi der ikke var andre væsentlige politiske magtgrupper end adel og konge.
Hvad betyder en adel?
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser. Adel har eksisteret i mange århundreder og i mange civilisationer, bl. a. hos ægypterne, inderne, araberne og i det romerske rige.