Systemskiftet og stemmeret til kvinderne Denne forfatningskamp fandt først sin løsning i 1901, kendt som systemskiftet, hvor negativ parlamentarisme som princip blev anerkendt af kongen. I 1915 blev grundloven ændret igen. Den privilegerede valgret blev afskaffet og kvinder og fattige fik stemmeret.
Hvad skete der den 5. juni 1915?
I dette milde politiske klima afsluttedes de foregående års tovtrækkeri om en ny forfatning. Grundloven af 1915 blev vedtaget med støtte fra alle partier og symbolsk underskrevet af kongen den 5. juni ligesom den første grundlov i 1849.
Hvad skete der med grundloven i 1920?
Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.
Hvem fik stemmeret i 1915?
Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret, som vi i dag opfatter som en selvfølge. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.
Hvad blev ændret i grundloven i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er
Hvordan har grundloven ændret sig?
En ændring af grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning.
Hvornår har grundloven været ændret?
Siden 1849 er Grundloven blevet ændret fem gange og blev forgæves søgt revideret i 1939. Den nuværende grundlov trådte i kraft i 1953. Grundloven er den vigtigste lov i Danmarks Rige. Grundlovsfortolkning udgør en central del af den juridiske disciplin forfatningsret.
Hvad skete der i 1915 i Danmark?
I 1915 fik kvinder og en række andre grupper stemmeret, og dermed fik ca. 41 pct. af befolkningen stemmeret. I 1920 blev regeringens selvbestemmelse over udenrigspolitikken indskrænket, og grundloven blev tilpasset, at Nordslesvig igen var dansk, og at Island var blevet en selvstændig stat i 1918.
Hvem havde ikke stemmeret i 1915?
Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret. Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.
Hvem opfandt grundloven?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvor mange gange er grundloven blevet ændret?
Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Den er kun ændret få gange siden 1849.
Hvem kan ændre grundloven?
Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen. Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen.
Hvornår blev grundloven sidst ændret og hvorfor?
Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.
Hvorfor fik vi en grundlov?
Kongen afgav magt
Han blev dog alvorligt syg. Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik den 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.
Hvor gammel er grundloven?
Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag bliver den regnet som en selvfølge, men sådan har det dog ikke altid været.
Hvad er de 7 f?
I datiden talte man om de ekskluderede 7 F'er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Siden indførelsen af Grundloven i 1849 har de ekskluderede grupper, de 7 F'er, på forskellig vis kæmpet for stemmeret.
Hvornår blev gifte kvinder myndige?
1814: Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. 1857: Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev.
Hvad er det vigtigste i grundloven?
Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstiller nogle overordnede spilleregler for vores samfund. Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den.” Grundloven fastlægger blandt andet magtens tredeling mellem Folketinget, regeringen og domstolene samt borgernes rettigheder og pligter.
Hvilket år fik kvinder stemmeret i Danmark?
Danske forhold. Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark.
Hvem fik ikke stemmeret med Grundloven i 1849 og hvorfor?
Junigrundlovens stemmeret, 1849
juni 1849 fik sin første grundlov, gav den stemmeret til alle mænd over 30, der opfyldte følgende kriterier: var i besiddelse af indfødsret. ikke stod i privat tjenesteforhold uden at have egen bopæl. ikke var modtager af fattighjælp, som ikke var tilbagebetalt.
Hvor mange regler er der i Grundloven?
Grundloven af 1953 indeholder 89 paragraffer, der kan inddeles på følgende måde: §§ 1-11 Regeringsformen. §§ 12-27 Kongen og ministrene (regeringen) §§ 28-58 Folketinget og lovgivningen.
Hvor kan man se Grundloven?
Også det eneste originaleksemplar af grundloven fra 1866 er blevet fjernet fra Folketingets synlige montre for fremover at blive opbevaret under lås og slå i Rigsarkivet.
Hvad er de 5 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Hvem kunne stemme da grundloven blev indført?
Set med samtidens øjne var 1849-grundloven ret fri og lempelig i forhold til, hvem der kunne stemme. Det var dog alligevel kun en meget begrænset del af befolkningen, der fik lov til at stemme. Valgretsalderen var 30 år og herudover talte man om de 7 F'er, som ikke fik valgret i 1849: Fruentimmere: Kvinder.
Hvad paragraf 71 i grundloven betyder?
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.