Hvad spiste man i 1940?

Opfindsomheden var stor under besættelsen 1940-45. Rationering og dyrtid betød, at man måtte bruge andre varer, end dem man plejede. Havregryn, ærter, kartofler, byg og grøntsager i store mængder blev brugt til at strække de små forsyninger af hvedemel, kød og smør.

Hvad fik man at spise under 2 verdenskrig?

Allerede i september 1939 blev benzin og kul rationeret i Danmark, og snart fulgte sukker, kaffe og te. Inden udgangen af 1940 var yderligere dagligvarer som brød, gryn, smør, margarine og sæbe blevet rationeret.

Hvad spiste man i 1945?

I 1945 slutter 2. Verdenskrig og Danmark er frit. Men på nogle områder fortsætter krigen. Besættelsestidens rationering på fødevarer som sukker, smør, brød, kaffe og the fortsætter, og det betyder sortbørshandel, erstatningsvarer og stalddørssalg.

Hvad spiste man til morgenmad i gamle dage?

Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød, fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Byggen blev brugt til ølbrygning og til grød.

Hvad var der mangel på under 2 verdenskrig?

Med nål og tråd. Manglen på tekstiler under besættelsen satte præg på danskernes tøj. Det blev simpelthen mere og mere nedslidt. Alt hvad der kunne lappes eller sys om kom under behandling med nål og tråd.

Her er, hvad folk spiste for at overleve under Anden Verdenskrig

Hvorfor var smør rationeret under krigen?

Formålet med rationeringen var at undgå, at Danmark hurtigt løb tør for varer. Men den skulle også sikre, at varerne blev fordelt nogenlunde ligeligt i befolkningen. Rationerne var til en vis grad tilpasset folks behov.

Hvornår stoppede rationeringsmærker i Danmark?

Offentlig rationering i Danmark

Verdenskrig blev der i Danmark indført rationering af en række levnedsmidler i årene 1917 til 1921. Under 2. Verdenskrig blev rationeringen mere omfattende, og systemet med rationeringsmærker for mange varer blev udbredt. Rationeringen fungerede i Danmark 1939 til 1952.

Hvad spiste man for 50 år siden?

I 50erne var det almindeligt med formad, fx mælkemad, før hovedretten, og med efterret, som fx æblegrød eller henkogte pærer. Indmad var almindeligt, det samme var gratin og sagosuppe. Og farseret hvidkål var meget populær, det samme var kåldolmer, frikadeller og boller i selleri (eller karry).

Hvad spiste man i middelalderen?

Når de rige og priviligerede spiste kød, var det overvejende svinekød og hønsekød. Andre kilder taler om, hvad bønder og håndværkere spiste. Kostskemaer fra den danske senmiddelalder fortæller, at kødforbruget lå højere end i dag.

Hvad spiser gamle mennesker?

Ældre, der har en god appetit, skal spise og drikke stort set som den øvrige voksne befolkning. Det vil sige mad og drikke med et relativt lavt indhold af fedt og rig på kulhydrat, men suppleret med noget mere protein. Af det samlede energiindtag per dag betyder det: et fedtindhold på 25-40 energiprocent.

Hvorfor kunne man ikke få kaffe under 2 verdenskrig?

Efterhånden som 2. verdenskrig skred frem, blev det sværere og sværere at skaffe de varer, man var vant til. I stedet måtte man finde alternativer. I 1942 var alle lagre af kaffe brugt op, og man kunne ikke længere nøjes med at blande kaffeerstatning i kaffen – nu var der kun kaffeerstatning tilbage.

Hvad spiste man i 1943?

Kød blev ikke rigtigt rationeret under krigen, men regeringen lavede forholdsregler, der skulle begrænse forbruget, da der var mangel på svinekød og flæsk, som var danskernes foretrukne. Fx blev der i 1943 indført købekort til kød, så den lokale slagter havde kontrol med, at kødet blev fordelt til de faste kunder.

Hvad er den mest spiste mad i verden?

I en undersøgelse foretaget i 24 lande lægger pizza og pasta sig i spidsen – tæt forfulgt af kinesisk og japansk mad. En international YouGov-undersøgelse med mere end 25.000 mennesker i 24 lande viser, at pizza og pasta er blandt det mest populære mad i verden.

Hvad drak man i 1950?

– Foto fra bogen. ”I Danmark boede 80 procent på landet, og på landet drak man øl og brændevin, ikke vin. Da industrialiseringen kom, og mange landarbejdere forlod landbruget og flyttede ind til byerne, tog de deres mad- og drikkekultur med sig.

Hvad fik soldaterne at spiste i 1. Verdenskrig?

Hvedebrød og byggrød var daglige spiser krigen igennem, men i mindre rationer end ellers. Selv sukkerforbruget blev klaret uden nævneværdig brug af roesirup ved køb af sukker på sortbørsen.

Hvad spiste de under 1. Verdenskrig?

Danmarks taktik under Første Verdenskrig var at holde sig neutral. En del af den taktik handlede om at sende smør, æg og bacon med skibe til England og dermed holde sig gode venner med englænderne, mens skibe fyldt med konservesdåser, med blandt andet gullasch i, var betalingen for tysk venskab.

Hvor gammel blev man i gennemsnit i middelalderen?

Sygdom og slid gjorde gennemsnitsalderen lav i middelalderen. Ved udgravning af middelalderkirkegårde og analyse af knoglerester er forskere nået frem til, at den gennemsnitlige levealder i store dele af Europa var omkring 30-35 år. I vore dages Vesteuropa er tallet 79 år for mænd og 84 for kvinder.

Hvorfor drak man meget øl i middelalderen?

I middelalderens Danmark drak man øl som et alternativ til beskidt og sygdomsfremkaldende vand, idet vandet i forbindelse med ølbrygningen blev kogt, og man da fik fjernet mange af dets skadelige organismer.

Hvad spiste man Sukkerbrunet i middelalderen?

Ældst er traditionen med de brunede kartofler. De stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor herremænd og andre velstående familier fik serveret sukkerbrunede kastanjer til julemiddagen. Men dengang var madkastanjerne dyre.

Hvad spiste man i 1960?

I 1960'erne hittede gryderetter som skipperlabskovs og mørbradgryde, sammen med den fransk-inspirerede ret Cordon Bleu. Og så blev den første spaghetti serveret ved middagsbordet, mens der til børnefødselsdage blev lavet drømmekage fra Brovst i store bradepander.

Hvad spiste folk i gamle dage?

En voksende handel internt i Europa og med Østen betød at nye varer strømmede ind over grænserne og eksotiske krydderier fandt vej til danskernes gryder. De fleste mennesker i Danmark boede dog stadig på landet og var mere eller mindre selvforsynende. Brød, grød og saltet mad var hverdagsspisen.

Hvad spiste man i 70 erne?

Hvor længe var kaffe rationeret?

Kaffen og sukkeret havde været rationeret i 13 år, da handelsminister Aage Rytter (1900-61) ophævede restriktionerne med bekendtgørelser, der trådte i kraft 1. oktober 1952 for kaffens og 24. oktober 1952 for sukkerets vedkommende.

Hvordan fik man rationeringsmærker?

Under besættelsen fik alle husholdninger med jævne mellemrum udleveret rationeringsmærker. Husmoderen afleverede så et eller flere mærker sammen med pengene, når hun købte ind. Løb hun tør for mærker, kunne hun ikke købe flere rationerede varer. Staten forsøgte at tilpasse rationerne til det, folk havde mest brug for.

Hvad betyder det at rationere?

Rationering er en metode til fordeling af varer eller tjenesteydelser i situationer, hvor der er knaphed af de pågældende varer og tjenesteydelser. Rationering kan gennemføres eksempelvis ved at uddele rationeringsmærker, der skal anvendes ved indkøb af de varer, som der er mangel på.