Hvad spiste man i vikingetiden?

Hos den store del af befolkningen har hverdagskosten været grød (kogt af byg eller havre) surdejsbrød af rug og pålæg som smør, ost og evt. pølse. Varme måltider har primært været supper og stuvning med kød, fisk og grøntsager. Dertil drak man mælk, saft af bær, valle eller urtete.

Hvad spisede man i vikingetiden?

Vikingerne havde brug for al den energi i form af fedt, de kunne få – ikke mindst om vinteren. På menukortet var der kød, fisk, grøntsager, korn og mælkeprodukter. Søde sager blev indtaget i form af bær, frugter og honning – så det var altså ikke det skjulte fedt og sukker, der gav vikingerne problemer.

Hvilke grøntsager havde vikingerne?

Brugte ukrudt og mælkebøtter som krydderi. Af krydderurter kunne vikingerne samle planter som timian og porse, mens køkkenhaven indeholdt karse og sennepsplanter, som kunne give maden et pift. Fra vikingeborgen Fyrkat er der også fundet frø fra koriander og skvalderkål.

Hvad spiste man til jul i vikingetiden?

For vikingerne var grisen et frugtbarhedssymbol og ved julefesterne blev der derfor slagtet masser af svin, så man kan sagtens tænke sig, at traditionen med flæskesteg juleaften stammer fra vikingerne. I juletiden blev der spist ekstra fin mad: Friskslagtet svinekød, grød og julebrød lavet med hvedemel og honning.

Hvad spiste vikingerne på togt?

Sagatekster og fund fra blandt andet Osebergskibet fra Norge fortæller om skibskosten, at det var grød, mel, tørfisk, smør og brød. Kogt eller stegt kød var sjældent en del af provianten. Af drikkevarer om bord var det mest almindelige vand, som blev medbragt i tønder eller kar.

Hvordan vikingediæter virkelig var

Hvad spiste vikingerne til morgenmad?

Hos den store del af befolkningen har hverdagskosten været grød (kogt af byg eller havre) surdejsbrød af rug og pålæg som smør, ost og evt. pølse. Varme måltider har primært været supper og stuvning med kød, fisk og grøntsager. Dertil drak man mælk, saft af bær, valle eller urtete.

Hvad spiste man til morgenmad i gamle dage?

Det var hovedsagelig rugbrød, grød, vælling eller suppe suppleret med saltet flæsk samt saltet eller tørret fisk. Det blev skyllet ned med rigelige mængder tyndt øl, som man for det meste havde brygget selv. Kosten varierede alt efter hvilke råvarer, man havde tilgængelig, og efter hvilket landskab man boede i.

Hvorfor drak vikingerne øl?

Øllet var en vigtig drik for vikingerne, da drikkervandet i byerne var forpestet samt at den lave alkoholprocent gjorde det til en vigtig næringskilde. For rigtige vikinger for godt 1.000 år siden var der ikke noget som store skummende fadbamser.

Hvilket sprog snakkede man i vikingetiden?

Vikingerne talte oldnordisk. Det oldnordiske sprog eller norrønt, som det også kaldes, tilhører den germanske sprogstamme. Fra samme sprogstamme kommer også det første skandinaviske skriftsprog, runerne.

Hvad spiste man i gamle dage til jul?

- Man spiste især svin i alle mulige afskygninger. Man slagtede gerne en gris i november, og så gik forberedelserne ellers i gang – man syltede, lavede pølser, bagte og så videre. Dengang fik man ikke så meget kød resten af året, men det gjorde man i julemåneden. Og altså primært gris, forklarer Caroline Nyvang.

Hvor høje var vikingerne?

Vikingerne var i gennemsnit 8-10 cm lavere, end vi er i dag. De skeletter, arkæologer har fundet, afslører, at mændene målte omkring 172 cm, mens voksne kvinder i gennemsnit skød omkring 160 cm i vejret. Velhavende mænd og kvinder synes ofte at have været en del højere end gennemsnittet, nok som følge af bedre levevis.

Hvilket land kom vikingerne fra?

De kom primært fra Skandinavien og rejste over et stort område i Nord-, Central- og Østeuropa. Vikingetiden varede fra slutningen af 700-tallet til sent i 1000-tallet. Termen bruges på mange sprog om de indbyggerne i de samfund, som fandtes (og findes) i vikingernes hjemland.

Hvad tror vikingerne på?

Vikingerne troede på asatroen. Det er en tro med flere guder, hvoraf den enøjede Odin og krigsguden Thor er de mest kendte. Fire af vores ugedage er opkaldt efter de nordiske guder. Tirsdag har fået sit navn efter guden Tyr, onsdag er Odins dag og torsdag er Thors dag.

Hvad spiste man i stenalderen?

Gennem hele jægerstenalderen flyttede menneskene, som sagt, rundt afhængigt af, hvor der var mad, især dyr og planter. Dyrene på land blev nedlagt med bue og pil, køller, spyd eller fanget i fælder. Man havde hunde til at hjælpe med jagten. Man spiste både kød, indvolde, marv og hjerne af de slagtede dyr.

Hvilke krydderier brugte vikingerne?

Dild, sennep, peberrod, enebær og kommen er alle klassiske, nordiske krydderier der går tusind år tilbage. Man har også haft timian, merian, mynte, koriander og sar. Da man skulle fremstille øl har man brugt porse men der er også arkæologiske spor af humle.

Hvilken religion havde man i vikingetiden?

I starten af vikingetiden troede danskerne på de nordiske guder. Men efterhånden blev vikingerne kristne.

Hvor gammel blev man i vikingetiden?

Bevarede skeletter viser, at de i gennemsnit var 8-10 cm lavere end vi er i dag og de blev sjældent mere end 35-50 år gamle. Kvinderne blev ofte lidt ældre end mændene. Sådan er det også i dag.

Hvad kaldte vikingerne sig selv?

Denne periode er efterfølgende blevet kaldt -Vikingetiden. Vikingetid er navnet for en historisk periode ligesom begrebet Stenalder. Vikingerne kaldte ikke sig selv for vikinger og vidste heller ikke, at de levede i vikingetiden.

Hvornår fik man børn i vikingetiden?

I vikingetiden var børnenes liv ikke adskilt fra de voksnes, som det er i dag. Allerede i en ung alder blev børnene sat til at arbejde. De var en del af familien og skulle hjælpe til med de daglige gøremål – det skal børn nu også i dag.

Hvilke sygdomme havde vikingerne?

Skeletter viser, at slidgigt i ryg, hænder og knæ plagede den almindelige vikingebonde. Mange vikinger gik også rundt med tandproblemer. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde nemlig huller i tænderne (karies) eller tandtab. Fund af kranier viser, at langt de fleste vikinger manglede flere tænder.

Hvorfor drog vikingerne på togter?

At rejse ud og hærge fremmede egne var ikke et nyt fænomen – det gjorde man også tidligere, men i vikingetiden blev togterne mere organiserede, og man tog oftere af sted. Selv om det krævede store investeringer i skibe, våben og mandskab, kunne det være en indbringende ”forretning” for vikingerne at tage på togt.

Hvad røg vikingerne?

Røget fisk og pølser

Pølserne kunne tørres eller ryges og spises i løbet af vinteren. Fund af parasitter som piskeorm viser, at vikingerne ikke altid var lige gode til at varme kødet helt igennem og derfor blev inficeret med orm. Det har givet dem symptomer som mavepine og diarré.

Hvilke grøntsager spiste man i middelalderen?

Grøntsager omtales næsten ikke i de skriftlige kilder, men må også have fyldt en del i kosten, og selv i byerne havde mange mennesker en kålgård, hvor der blev dyrket bl. a. grønkål, ærter, bønner, løg, rødbeder og krydderurter.

Hvad hed frokost i gamle dage?

- Typisk begyndte man dagen med frokosten, som bestod af brød, grød, spegesild og stegt flæsk. Ved 6-7-tiden spiste man davre, som var brød eller grød, og ved 9-10-tiden indtog man lidt igen. Klokken 12 var der varm mad. Middag eller middagsmad hed dette måltid midt på dagen.

Hvilke to ting kan du aldrig spise til morgenmad?