Den
Hvad er de 3 magter?
Den lovgivende magt kaldes også den legislative magt; mens den udøvende magt også betegnes den eksekutive magt; og den dømmende magt kaldes også den judikative magt.
Hvad forstås der ved domstole i GRL 3 3 pkt?
Det er bestemt i grundlovens § 3, at magten skal deles i tre: den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening) den udøvende magt (regeringen) den dømmende magt (domstolene).
Hvilke rettigheder står der i grundloven?
- Den personlige frihed er ukrænkelig. ...
- Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. ...
- Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. ...
- Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.
Hvad siger grundloven om tronskifte?
Folketinget vedtog den 2. juni 2006 en ændring af tronfølgeloven, hvorefter det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen. Som grundloven foreskriver, genfremsatte regeringen det uændrede lovforslag, efter at nyvalg havde fundet sted i 2007.
Grundloven
Hvad er det vigtigste i grundloven?
Grundloven bestemmer, hvem der kan lovgive, hvordan det foregår, og hvilke grænser, der gælder for lovens rækkevidde. Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Hvad sker der ved tronskifte?
Kronprinsessen ankomme som kronprinsesse og tage derfra som dronning. H.K.H. Prins Christian forlader Christiansborg Slot som kronprins (tronfølger). Ved tronskiftet overtager den nye regent alle de funktioner, der efter grundloven påhviler statsoverhovedet.
Hvilke rettigheder har man som borger?
- personlig frihed – ret til at tro og mene, hvad man vil.
- ytringsfrihed – ret til at sige, hvad man vil.
- forsamlingsfrihed ‒ ret til at forsamles og demonstrere for sine synspunkter.
- foreningsfrihed ‒ ret til at oprette og være medlem af foreninger.
Hvad siger grundloven om den personlige frihed?
Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Hvem var grundloven gældende for?
Grundloven gælder for Danmark, Færøerne og Grønland. Der er ved lov gennemført en særlig hjemmestyreordning for Færøerne og en særlig selvstyreordning for Grønland. Disse ordninger giver færingerne og grønlænderne et vidtgående selvstyre. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.
Hvorfor er det en god ide at magten er delt i tre?
Magtens tredeling
I Grundlovens § 3 er det bestemt, at magten i Danmark skal deles i tre for at undgå magtmisbrug: Den lovgivende magt, som er Folketinget og regeringen i forening. Den lovgivende magt vedtager landets love. Den udøvende magt, som er regeringen.
Hvem har den lovgivende magt?
Den lovgivende magt og Grundlovens § 3
I Danmark er ifølge Grundlovens § 3 den lovgivende magt hos kongen og Folketinget, der i fællesskab udgør lovgiver; kongen fortolkes i denne sammenhæng som ensbetydende med regeringen.
Hvad får en lægdommer i løn?
Får jeg betaling som lægdommer? Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret). Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.
Hvad er Grundloven og magtens tredeling?
Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
Hvad er den dømmende magt i Danmark?
Domstolene er den dømmende magt. Det er bestemt i grundloven, at magten skal deles i tre: den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene).
Hvad kalder man magtens tredeling?
Det er bestemt i grundloven, at magten skal deles i tre: den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Dette kaldes også magtens tredeling.
Hvad betyder paragraf 77?
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Hvad betyder paragraf 70?
Denne paragraf er religionsfrihedens hovedbestemmelse. Den slår fast, at ingen må forskelsbehandles på grund af sin religion eller race. Alle har, uanset race eller tro. de samme politiske og borgerlige rettigheder.
Hvad betyder paragraf 72?
Denne paragraf værner om privatlivets fred. Den sætter grænserne for, hvilke indgreb offentlige myndigheder kan tillade sig i folks privatliv. Først og fremmest er folks boliger beskyttet. Det samme er private lokaler og bygninger, hvor ikke alle og enhver har adgang.
Hvilke rettigheder har jeg?
- Ret til at se oplysninger (indsigtsret) ...
- Ret til berigtigelse (rettelse) ...
- Ret til sletning. ...
- Ret til begrænsning af behandling. ...
- Ret til indsigelse. ...
- Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Hvad er uformelle pligter?
Udover de formelle forpligtelser har alle mennesker i et samfund også nogle uformelle forpligtelser – det kan eksempelvis være at være en god nabo, en god ven, stemme til Folketingsvalget, deltage i forældremøder, affaldssortere med videre.
Hvad er forskellen på rettigheder og pligter?
Rettighederne er fx ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til at danne foreninger og retten til personlig frihed. Pligterne er undervisningspligt og værnepligt (for mænd). Ud over Grundlovens bestemmelser om pligter har man naturligvis også pligt til at overholde alle landets...
Hvem kommer til tronskiftet?
H.M. Dronningen, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Christian deltager sammen med regeringen og statsrådssekretæren i Statsrådet. Tronskiftet indtræffer under mødet i Statsrådet i det øjeblik, hvor Dronningen har underskrevet en erklæring om sin abdikation.
Hvad sker der den 14 januar 2024?
Den 14. januar 2024 træder H.M. Dronningen tilbage som Danmarks dronning og overlader tronen til H.K.H. Kronprinsen.
Hvem abdicerede for 900 år siden?
Og det seneste eksempel på et statsoverhoved, der frivilligt er abdiceret, er Erik 3. Lam, der i 1146 besluttede sig for at gå af som konge for i stedet at gå i kloster. Det er med andre ord næsten 900 år siden, at en konge af egen fri vilje er abdiceret.