Følgende præpositioner styrer både akkusativ og dativ: an (til, ved), auf (på), hinter (bagved), in (i), neben (ved siden af), über (over), unter (under), vor (foran), zwischen (mellem)
Hvad styrer akkusativ og dativ?
Her får du en huskeregel: Akkusativ når der udtrykkes en bevægelse rettet mod et mål. Dativ når der udtrykkes stilstand eller en bevægelse, der ikke er rettet mod et mål.
Hvilken kasus styrer mit?
Obs : Disse forholdsord (statt, wegen, trotz, während, jenseits, längs, …) styrer altid genitiv.
Hvad styrer uber?
Über er akkusativ objekt i sætningen. Hvis der var et køn, eller en anden bøjning ville den styre akkusativ fordi; i den liste af præpositioner som både styrer akkusativ og dativ, siger reglen, at hvis det er i overført betyning styrer auf og über akkusativ, resten dativ.
Hvad styrer vor?
an-auf-inter-in-neben-über-unter-vor-zwischen styrer akkusativ ved en retning, bevægelse, (dvs. hvis man kan se at noget eller nogen ender et andet sted end det hvor dets startede), og de styrer dativ ved en position, en beliggenhed.
Forholdsord, der styrer akkusativ
Hvad er forskellen på akkusativ og dativ?
Akkusativ bruges, når et sætningsled står som direkte objekt (genstandsled) eller objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled). Genitiv bruges ved ejefald. Dativ bruges, når sætningsleddet står som dativobjekt (hensynsled).
Hvad er dativ på tysk?
Dativ er en kasusform, som på adskillige sprog dels markerer den grammatiske funktion indirekte objekt (hensynsled), fx tysk Das alte Rathaus verleiht der Stadt ihr Gepräge 'Det gamle rådhus giver byen dens særpræg', dels styres af visse præpositioner, fx tysk von 'fra'.
Hvilke verber styrer dativ?
Det er præpositioner. Verber, der tager dativ, er fx: beibringen, helfen, beitreten, danken, gehören, gratulieren, begegnen og mange mange flere.
Hvad er forholdsord dansk?
Forholdsord er en ordklasse, der indeholder ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord. På dansk er et forholdsord næsten altid før det ord, det beskriver. Det kaldes også en præposition på latin.
Hvad er kasus på tysk?
Tysk har 4 kasus: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ. De markeres ved artikler, adjektiver, substantiver og pronominer. Visse verber og præpositioner kan "styre" en bestemt kasus.
Hvad styrer præpositioner?
De fleste præpositioner angiver rumlige relationer, fx på, over, under, færre tidsforhold som før, efter, mens enkelte andre har en helt abstrakt betydning, fx med, uden. Præpositioner er som oprindelse til mange præfikser produktive i orddannelse, fx under i underskrive.
Hvad er dativ på dansk?
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin. Dativ medfører en særlig bøjning af navneord, kendeord og personlige stedord, når de er hensynsled i en sætning, eller de står efter visse præpositioner, der siges at styre dativ.
Hvad står i akkusativ?
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner. Ledtegnet for genstandsled er en trekant (△).
Hvad gør akkusativ?
Akkusativ er en kasusform, som typisk markerer verbalhandlingens mål, lokalt som 'retning til', grammatisk som objekt. Herudover har akkusativ en lang række andre funktioner i forskellige sprog, fx angivelse af tid og omfang.
Hvilken kasus er Objektsprædikat?
Objektsprædikatet vil altid stå i akkusativ kasus på tysk, ligesom genstandsleddet som det fortæller noget om, og er igen oftest et adjektiv eller substantiv.
Er akkusativ bevægelse?
Akkusativ anvendes, når der er tale om en bevægelse fra et sted til et andet. Der anvendes dativ, når der er tale om stilstand eller bevægelse inden for et afgrænset område.
Hvilken kasus styrer forholdsord?
Forholdsordet (præpositionen) styrer en kasus, på dansk oblik kasus, på fx tysk akkusativ, genitiv eller dativ; på latin yderligere ablativ. Styrelsen er det navneord (substantiv), der styres, og som sættes i kasus, bøjningsform.
Er ind et forholdsord?
Forholdsord sætter retningen og positionen. Oppe, nede, ude, inde. Forholdsord er en af de 11 ordklasser. Ordet præposition kommer fra latin, hvor præ betyder før og ponere betyder at sætte.
Hvad kendetegner et forholdsord?
Præpositioner (også kaldet forholdsord) er den grammatiske betegnelse for de småord, som vi på dansk bruger til at angive en relation mellem to sproglige enheder. Det kan f. eks. være foran, bagved, ud eller på.
Hvilke præpositioner kan styre både akkusativ og dativ?
Følgende præpositioner styrer både akkusativ og dativ: an (til, ved), auf (på), hinter (bagved), in (i), neben (ved siden af), über (over), unter (under), vor (foran), zwischen (mellem)
Hvilken kasus styrer indirekte objekt?
Det indirekte objekt står i dativ.
Hvad styrer genitiv tysk?
På tysk er der omvendt ordstilling i ejefald. Det betyder, at den, der er ejeren, står sidst. Desuden skal “ejeren” bøjes i genitiv i alle skemaer, hvor genitiv optræder.
Hvilke tyske ord styrer dativ?
Præpositioner som indleder til dativ er: ab, ausser, bei, mit, nach, seit, von og zu. Og så er der også præpositioner, der kan indlede til begge kasus: an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor og zwischen.
Er indirekte objekt dativ?
I kasussprog står det indirekte objekt almindeligvis i dativ, f. eks. tysk die Frau hat ihrem Mann einen Hund geschenkt, latin mulier marito canem dedit. På dansk bruges der også her den oblikke form af pronominerne, idet det altid er det første ord der regnes som det indirekte objekt: hun har givet ham den.
Hvornår er det akkusativ?
Akkusativ har flere funktioner. Den bruges først og fremmest til at angive, hvad der er objekt (genstandsled; definition) og objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled; definition) i sætningen; men den bruges også til adverbielle led, der siger, i hvilken retning noget bevæger sig, og hvor længe noget varer.