Kirken var den institution, der mest gennemgribende tog kunsten i sin tjeneste. Men også kongemagten, stormænd og efterhånden også byernes borgere - købmænd - og håndværkere havde brug for kunstværker til at signalere magt, betydning eller social status.
Hvem havde mest magt i middelalderen?
I løbet af senmiddelalderen fik kongen generelt mere magt over samfundet, blev i stand til at udtrække flere ressourcer af det, og regeringsudøvelsen blev mere institutionaliseret. Denne udvikling pegede frem mod den moderne stat.
Hvordan var hierarkiet i middelalderen?
Kirken var øverst i samfundet, og kongen udøvede sin magt sammen med kirken og adelen. Kirken, kongen og adlen var en del af samfundets top. De var alle meget rige, mens den største del af befolkningen, borgere, bønder og tjenestefolk, var fattige.
Hvor mange konger var der i middelalderen?
Middelalderen i Danmark var i begyndelsen en turbulent tid. Alene fra 1035 til 1157 havde Danmark 13 konger, og fem af dem blev slået ihjel. Det skriver historikeren Carl-Johan Bryld i bogen "Danmark fra oldtid til nutid" (se kilder). Men nogle af kongerne nåede at sætte dybe aftryk.
Hvem kunne læse i middelalderen?
århundrede havde den latinske litteratur været helt dominerende i Danmark, men derefter begynder man at skrive bl. a. lovtekster på dansk. Hovedparten af befolkningen var dog analfabeter og langt størstedelen af middelalderens litteratur blev overleveret mundtligt.
Den Mest Frygtede Mand I Middelalderen
Hvornår fik piger lov til at gå i skole?
Loven om almenskoler fra 1903 blev epokegørende, fordi den gav piger adgang til den offentlige gymnasieskole (tidligere havde de kun haft adgang til privat undervisning), og fordi den skabte forbindelse mellem skoleformerne. Den skabte den såkaldte enhedsskole.
Hvor mange timer gik man i skole i gamle dage?
Der var således mange skoler, hvor timetallet var højere og det gennemsnitlige antal timer lå i 50'erne på 27-28 timer ugentligt. Med den nye folkeskolelov i 1975 blev der skruet lidt op for antallet af timer, da det ugentlige timetal skulle udgøre 20-25 timer.
Hvor gammel blev man i 1500 tallet?
Sygdom og slid gjorde gennemsnitsalderen lav i middelalderen. Ved udgravning af middelalderkirkegårde og analyse af knoglerester er forskere nået frem til, at den gennemsnitlige levealder i store dele af Europa var omkring 30-35 år. I vore dages Vesteuropa er tallet 79 år for mænd og 84 for kvinder.
Hvem var den første konge i middelalderen?
Den første konge, som vi ved levede i Danmark, var kong Godfred. I år 804 kom han i kontakt med den frankiske konge Karl den Store. Da Godfred døde i år 810, blev han efterfulgt af sin brors søn, Hemming. Mest kendt blandt vikingetidens konger og dronninger er Gorm den Gamle og Thyra Danebod.
Hvilken magt havde kongen i middelalderen?
I middelalderen var øvrighedsmagten i Danmark delt mellem konge og kirke. Kongen sikrede freden, kirken gav ham den nødvendige legitimation og var selv aktiv i landets ledelse. Men konge og kirke var kun de to største i et spektrum at magthavere, og magt var lokaliseret mange steder i samfundet.
Hvad hed tiden før middelalderen?
Tiden fra 1050 til 1340 kaldes for højmiddelalderen, og tiden fra 1340 til 1536 for den sene middelalder.
Hvor høj var man i middelalderen?
Generelt var danske mænds gennemsnitshøjde i middelalderen omkring 166 cm, kvindernes var 157 cm. Disse gennemsnit holdt sig tilsyneladende uforandret gennem århundreder frem til midten af 1800-tallet. Fra omkring 1850 til 1980 voksede danskernes gennemsnitshøjde med omkring 14 cm.
Hvad lavede kvinder i middelalderen?
Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot fødemaskiner for slægten og giftefærdige skakbrikker i det storpolitiske alliancespil, men i høj grad også selvstændige aktører i både adels- og kongeslægter på linje med deres mænd.
Hvad spiste man mest i middelalderen?
Råvarer. Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød, fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Byggen blev brugt til ølbrygning og til grød.
Hvornår fik man børn i middelalderen?
Når bøndernes børn var 10-12 år, blev de sendt ud for at tjene på andre gårde. Pigerne kunne blive sat til at malke, og drengene vogtede får og køer. En arbejdsdag var typisk 14-16 timer, lønnen var lav og den mad, børnene fik, var ofte dårlig og ensformig. Børnene var en arbejdskraft man ikke kunne undvære.
Hvad spiste man i middelalderen?
Når de rige og priviligerede spiste kød, var det overvejende svinekød og hønsekød. Andre kilder taler om, hvad bønder og håndværkere spiste. Kostskemaer fra den danske senmiddelalder fortæller, at kødforbruget lå højere end i dag.
Hvordan var Kirken organiseret i middelalderen?
Den danske kirke blev i middelalderen organiseret i bispedømmer under ledelse af en biskop eller bisp. Under den formelle ledelse af ærkebispen spillede de danske biskopper en meget vigtig rolle i middelalderen.
Hvem abdicerede for 900 år siden?
Og det seneste eksempel på et statsoverhoved, der frivilligt er abdiceret, er Erik 3. Lam, der i 1146 besluttede sig for at gå af som konge for i stedet at gå i kloster. Det er med andre ord næsten 900 år siden, at en konge af egen fri vilje er abdiceret.
Hvor gammel blev man i gennemsnit i 1800 tallet?
Baggrund for befolkningsudviklingen
Det betød, at befolkningstallet stort set ikke udviklede sig. Hver kvinde fik i gennemsnit 4-5 børn. Gennemsnitsalderen for ægteskab var høj, 27 år for kvinder og 30 år for mænd.
Hvor gammel blev man i stenalderen?
I stenalderen var gennemsnitsalderen lav og børnedødeligheden høj. Den gennemsnitlige levealder var omkring 35 år. Skeletter med skader såsom slag, hugsår og pileskud vidner om, at livet var farefyldt. Når døden kom på besøg, tog den ofte flere med sig ad gangen.
Hvor gammel blev man i 1800 tallet i Danmark?
Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt har udsigt til at leve i. Midt i 1800-tallet lå middellevetiden omkring 44 år.
Hvilket år stoppede man med at gå i skole om lørdagen?
Hele landet indførte lørdagsfri i folkeskolen og gymnasiet den 1. august 1970. Undervisningsministeriet havde allerede i 1967 åbnet mulighed for at indføre en 5-dages skoleuge.
Hvornår stoppede 7 års skolegang?
Frem til 1972 var der 7 års undervisningspligt, men i løbet af 1960'erne tog langt størstedelen af eleverne frivilligt klassetrin udover 7. klasse, med henblik på videre uddannelse.
Hvor mange børn havde man i gamle dage?
En kvinde kunne godt få op til 8 børn, men ikke alle børnene blev voksne. Omkring år 1800 døde 25% af alle spæd- børn, inden de blev 1 år.