Gejstlig kaldes ansatte til decideret religiøs tjeneste i en kirke eller kirkelig institution: en præst, provst, biskop, munk, nonne eller lignende. Personer ansat i kirkens regi med mere jordnære opgaver – som rengøringspersonale, gravere, gartnere osv. betegnes normalt ikke som gejstlige.
Hvordan boede de gejstlige?
Gejstligheden eller rettere de forskellige kirkelige institutioner, havde længe været godsejere. Sognekirker havde jord og sognepræsterne ligeledes, men de vigtigste var bisperne, domkapitlerne og klostrene, der var godsejere i stor stil. Omkring 1500 ejede kirken sandsynligvis mellem 30 og 40 procent af landets jord.
Hvad er verdslige og gejstlige?
Gejstlig Gejstlig betyder åndelig. At være gejstlig betyder, at man ansat til en i en religiøs tjeneste i for eksempel en kirke. Verdslig Verdslig betyder sekulær i modsætning til det åndelige og religiøse. Som verdslig magthaver besidder man embeder uden for kirken.
Hvad er den gejstlige magt?
Verdslig og gejstlig magt
Den gejstlige magt vedrørte åndelige og religiøse forhold, og da den fastlagde, hvad der var godt og ondt, syndigt og fromt, lagde den normerne for retstilstanden i landet – eller forsøgte at gøre det.
Hvad er gejstlig domstol?
En gejstlig domstol er en særdomstol, som kan nedsættes ved gejstlige læresager. En gejstlig domstol består af lige dele gejstlige og læge dommere.
The Confusing Hierarchy of the Catholic Church
Hvad betyder en adel?
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser. Adel har eksisteret i mange århundreder og i mange civilisationer, bl. a. hos ægypterne, inderne, araberne og i det romerske rige.
Hvilke fire befolkningsgrupper bestod Stænderne af?
Stænder betegner de fire samfundsgrupper adel, gejstlighed, borgere og bønder (se bonde).
Hvad skete der i 1350?
Mellem 1347 og 1350 hærgede den sorte død, og omkring en tredjedel af europæerne omkom. Kontroverser, kætteri og det vestlige skisma i den katolske kirke foregik samtidigt med strid mellem stater, civile stridigheder og bondeoprør i kongerigerne. Kulturel og teknologisk udvikling ændrede det europæiske samfund.
Hvor gammel blev man for 1000 år siden?
Sygdom og slid gjorde gennemsnitsalderen lav i middelalderen. Ved udgravning af middelalderkirkegårde og analyse af knoglerester er forskere nået frem til, at den gennemsnitlige levealder i store dele af Europa var omkring 30-35 år. I vore dages Vesteuropa er tallet 79 år for mænd og 84 for kvinder.
Hvem var konge i Danmark i 1050?
På runestenen i Jelling kalder Harald sig for konge over både Danmark og Norge, men dele af Sydsverige hørte nok også med til det danske kongerige. I slutningen af vikingetiden havde Danmark, Norge, England og noget af Sverige fælles konge.
Hvad spiser man i middelalderen?
Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød, fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Byggen blev brugt til ølbrygning og til grød.
Hvad hedder de fire stænder i Danmark?
Efter reformationen i 1536 var Danmark fortsat et standssamfund med fire forskellige stænder: adelen, gejstligheden, borgerskabet og bondestanden.
Hvorfor blev Danmark et enevældigt styre?
Den grundlæggende forklaring på enevældens indførelse er, at den foregående styreform ikke svarede til samfundets kompleksitet. Det stigende antal krige havde f. eks. stillet krav om øgede indtægter og dermed en øget administration, som styreformen havde vanskeligt ved at honorere.
Hvad gik Stændersamfundet ud på?
Danmark udviklede sig i løbet af senmiddelalderen til et stændersamfund, hvis medlemmer deltes op i ret skarpt afgrænsede grupper med stadig mere veldefinerede rettigheder og funktioner. Den følgende samfundsbeskrivelse er disponeret efter de fire stænder: adelen, gejstligheden, borgerstanden og bondestanden.
Er der stadig adelige i Danmark?
Den danske adel, der groft inddeles i uradel, brevadel, højadel og lavadel, består i dag af ca. 200 slægter, der enten er ubetitlede, friherrelige (=baron), lensfriherrelige (=lensbaron), grevelige eller lensgrevelige.
Hvad er mest greve eller baron?
En greve er en adelsmand, der tilhører adelens højeste rangklasse i Danmark, og en baron tilhører adelens laveste rangklasse. Grevens drengebørn er grever, og pigerne er komtesser, mens baronens drengebørn er baroner. Hans pigebørn får ingen titel.
Hvem afskaffede enevælden i Danmark?
I Danmark blev enevælden indført af Frederik III i 1660 og afskaffet af Frederik VII ved Grundlovens underskrivelse i 1849.
Hvordan mistede Danmark Sverige?
Freden i Kiel er betegnelsen for fredsslutningen efter Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene 1807-1814. Den blev indgået i den holstenske by Kiel mellem Danmark og på den anden side Sverige og Storbritannien. Vigtigst af alt betød den, at Norge, der siden 1380 havde været i union med Danmark, blev afstået til Sverige.
Hvem var konge under enevælden?
Den første enevældige konge var Frederik 3. (født 1609, regent 1648-1670). Han havde ikke blot taget imod tilbuddet om arvekongeriget, han havde også forkastet den håndfæstning, rigsrådet i 1648 havde afkrævet ham og i stedet givet kongeloven. Frederik 3.
Hvad betyder Stændermøde?
Stænderforsamling, repræsentationsorgan i Vest- og Centraleuropa ca. 1200-1866, hvori de (tre) fire stænder, adel, borgere, gejstlige og i Norden også bønder, kunne give råd til fyrsten eller kongen, afstemt efter de pågældende stænders privilegier; forløberen for det parlamentariske tokammersystem.
Hvad var stændernes funktion?
Stænderforsamlingernes praktiske funktion
Stænderforsamlingerne var kun rådgivende, så kongen skulle ikke nødvendigvis rette sig efter de resultater, de kom frem til. Deres opgave var at drøfte regeringens lovforslag, men det blev med tiden mere og mere almindeligt, at forsamlingerne selv fremkom med forslag.
Hvad var en stand?
En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie. Op gennem middelalderen deltes befolkningen gradvis i mere eller mindre skarpt adskilte samfundsklasser med konsekvenser for den enkeltes retsstilling. De fire stænder var gejstlighed, adel, borgere og bønder.
Hvorfor drak man øl i middelalderen?
Middelalderens præster og biskopper opfordrede til askese og mådehold. Men de nordiske befolkninger drak masser af øl, vin og brændevin. Til hverdag fik både mænd, kvinder og børn tyndt øl som ernæringskilde og alternativ til urent vand.
Hvad drikker man i middelalderen?
Øl, mjød og vin
Øl blev der drukket meget af i middelalderen. De fleste husholdninger har nok brygget til eget forbrug, i klostre og større hushold har der været ansat bryggere. I byerne blev der brygget til værtshuse og ølboder. Generelt er dansk øl beskrevet som ringe, og de velhavende foretrak tysk øl.