Af navn hedder den demokrati, fordi magten ikke er i hænderne på nogle få borgere, men på flertallet.” Det var statsmanden Kleistenes, der indførte demokratiet i Athen. Folkestyret varede omkring 200 år. I Athen var det mænd over 20 år, hvor begge forældre var athenske borgere, der havde demokratiske rettigheder.
Hvem startede demokratiet?
Foreningen af demokratiet og det repræsentative styre
Med den amerikanske uafhængighed i 1776 samt den føderale forfatning af 1789 og med Den Franske Revolution samme år begyndte imidlertid en tilnærmelse mellem demokrati og repræsentativt styre, som første gang fandt udtryk i Thomas Paines Rights of Man (1792).
Hvem indførte demokratiet i Danmark?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Hvornår starter demokratiet?
Danmark ændrede sig markant i 1800-tallet. Kongeloven og enevælden blev i 1849 afløst af grundloven og på sigt demokrati.
Hvordan kom demokratiet til Danmark?
Med Grundloven fra 1849 blev Danmark officielt et demokrati. Men et egentligt demokrati, blev vi først i perioden 1900-1925. Vi gik fra kongevalgte regeringer til regeringer valgt af flertallet af den danske befolkning. I begyndelsen var det ikke alle borgere i Danmark, der havde stemmeret.
Forskellen mellem et demokrati og en republik | 5 minutters video
Hvem måtte stemme, da Danmark først fik demokrati?
Valgret i grundloven af 1849
Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Hvorfor opstod demokratiet?
For hvordan sikrer man, at magten bliver retfærdigt fordelt mellem mange mennesker? Ideen om demokratiet stammer fra oldtiden, hvor man i de græske bystater fandt på, at den mest retfærdige fordeling af magten var, hvis folket (demos) selv stod for at styre (krates).
Hvad står de 7 F for?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Hvem måtte ikke stemme i 1849?
Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.
Hvorfor måtte de 7'er ikke stemme?
Inden 1908/1915 var det kun ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand, der havde valg- og stemmeret i Danmark. Det betød, at de befolkningsgrupper, som populært kaldes de syv F'er, ikke havde ret til hverken at stemme eller stille op til valg.
Hvem fandt grundloven?
Det blev D.G. Monrad (1811-1877), der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast. Dette blev efterfølgende redigeret af Orla Lehmann (1810-1870), inden det blev behandlet og vedtaget af den grundlovgivende forsamling den 25. maj 1849, hvorefter Frederik 7. den 5.
Er Danmark et liberalt demokrati?
Liberale demokratier kan have en række forskellige forfatningsmæssige indretninger: de kan være republikker som USA eller Frankrig, eller konstitutionelle monarkier som Storbritannien eller Danmark.
Hvad mente Aristoteles om demokrati?
Ifølge Aristoteles var demokratiet et af de illegitime styrer, nemlig de manges regering for egen vinding uden hensyn til det fælles bedste.
Hvad er de fem F'er?
De 5 F'er måtte ikke stemme: Fruentimmere (gammelt ord for kvinder), folkehold (tjenestefolk), forbrydere, fjolser (mentalt udviklingshæmmede) og fattige.
Hvad står demokraterne for?
Partiet er fortaler for de fleste demokratiske frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri næringsdrivelse, hvis værste konsekvenser dog skal modereres af regeringens indblanding.
Hvornår måtte mænd stemme?
Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret, som vi i dag opfatter som en selvfølge. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.
Hvad er de 7 F'er dyr?
Eleverne kan beskrive selvdesignede fantasidyr ud fra de 7 F'er: Føde, Form, Farve, Findested, Formering, Fjender og Forsvar. Mange af verdens dyr er truede af mange forskellige årsager. En af de største trusler mod dyrene er dog, at deres levesteder skrumper eller forsvinder.
Hvad var tyende?
Tyende betyder ”tjenestefolk”, og frem til 1921 blev tjenestefolk opfattet som en del af deres arbejdsgivers husstand. Det vil sige, at de boede på samme adresse som arbejdsgiveren og havde mere eller mindre samme status som arbejdsgiverens børn – uden at de dog var i familie.
Hvem opfandt demokratiet i Danmark?
Indførelsen af folkestyre
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) Danmarks første grundlov. Siden Den Franske Revolution i 1789 havde Europa været præget af demokratiske og nationalpolitiske strømninger, og Danmark var ingen undtagelse.
Hvor mange love er der i Danmark?
Danmark har ca. 1.300 love. Den vigtigste lov er grundloven.
Hvilket land fik først demokrati?
Selve ordet demokrati stammer fra de oldgræske ord "demos", der betyder "folket", og "kratos", som betyder "magt". · Der blev først indført demokrati i Europa efter den franske revolution i 1789. Bønderne gjorde oprør mod magthaverne, og det satte gang i tankerne om at indføre demokrati i andre lande.
Hvornår fik Danmark et demokrati?
Man kan sige, at Danmark fik et egentligt demokrati med 1915-grundloven, fordi den dannede grundlag for ligestilling mellem mænd og kvinder. Det var en betydelig udvidelse af stemmeretten, og alle stemmer blev lige meget værd uanset indkomst.
Hvad er et diktatur?
Diktatur (fra latin: dictatura, en diktators embede) er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator eller en lille gruppe personer (oligarki er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.
Er Danmark et deliberativt demokrati?
I Danmark har vi repræsentativt demokrati, men elementer af deliberativt demokrati bliver allerede brugt.