Hvem får leukæmi?

Leukæmi optræder langt hyppigst hos voksne. Det gælder generelt, at risikoen for at blive syg af leukæmi stiger med alderen, bortset fra akut lymfatisk leukæmi, som hyppigst rammer yngre. Den hyppigste form er kronisk lymfatisk leukæmi, hvor der ses ca. 400 nye tilfælde om året i Danmark.

Hvem får oftest leukæmi?

Akut lymfatisk leukæmi starter som oftest i alderen 3-7 år, og opstår som regel meget hurtigt. Behandlingen gør, at de allerfleste opnår "komplet remission" (fuldstændig tilbagegang af sygdommen). Ved tilbagefald kan kun stamcelletransplantation helbrede sygdommen.

Hvad er grunden til leukæmi?

Årsagen er oftest ukendt

Risikoen for at få akut leukæmi er større, hvis man bliver udsat for stråling fra stråleulykker, strålebehandling, visse kemiske forbindelser, pesticider samt visse typer af kemoterapi.

Kan man pludselig få leukæmi?

Akut leukæmi, også kaldet akut blodkræft, er betegnelsen for hurtigt fremadskridende kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. Tilstanden medfører, at de normale blodproducerende celler i knoglemarven fortrænges og erstattes af leukæmiceller, hvilket er en livstruende tilstand.

Hvilken aldersgruppe får leukæmi?

400 nye tilfælde om året den hyppigste form for leukæmi (blodkræft) i Danmark. Sygdommen er mest almindelig hos ældre mennesker og er meget sjælden før 40 års alderen. Gennemsnitsalderen er omkring 70 år, når diagnosen stilles.

LEUKEMIA, Causes, Signs and Symptoms, Diagnosis and Treatment.

Hvad er tegn på leukæmi?

Hvilke symptomer giver leukæmi?

Træthed, feber, blå mærker og gentagne infektioner kan være symptomer på akut leukæmi.

Hvor stor er chancen for at overleve leukæmi?

Vidt forskellige chancer for overlevelse

Femårsoverlevelsen er som nævnt 94 procent for børn med leukæmi, mens den generelle overlevelse fem år efter at en kræftdiagnose bliver stillet ifølge Kræftens Bekæmpelses seneste tal er 64 for mænd og 67 procent for kvinder.

Hvor farligt er leukæmi?

Akutte leukæmier er livstruende sygdomme, som kan medføre døden inden for få måneder, hvis de ikke bliver behandlet. Kroniske leukæmier forløber over en årrække og opdages ofte tilfældigt ved en rutineblodprøve.

Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?

Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.

Er kræft og leukæmi det samme?

Fakta om symptomer på leukæmi

Leukæmi er en række kræftsygdomme, hvor der findes ondartede celler i blodet, i knoglemarven og i nogle tilfælde også i milt og lymfeknuder. Mange symptomer er fælles for de forskellige typer af leukæmi, og kan derfor ikke bruges til at skelne de forskellige typer.

Er leukæmi en kritisk sygdom?

Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi

Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.

Hvordan undgår man leukæmi?

af alle personer med diagnosen kan der påvises en årsag. Rygning, tidligere kræftbehandling med stråle- eller kemoterapi og visse genetiske sygdomme herunder Downs syndrom kan bl. a. have en betydning for risikoen for at udvikle akut leukæmi.

Kan man se leukæmi på CT-scanning?

Information i praksis, når leukæmi-mistanken vækkes

at den første del af forløbet indeholder en knoglemarvsprøve, blodprøver, ekg, røntgenundersøgelse af brystkassen og eventuelt CT skanning eller ultralyd.

Hvor sidder leukæmi?

Akut leukæmi opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. De syge, umodne stamceller kaldes blaster. Knoglemarven findes inde i knoglerne. Her producerer knoglemarv- ens celler hele tiden nye røde og hvide blodlegemer og blodplader.

Er blodkræft arveligt?

Man kender ikke årsagen til leukæmi. Sygdommen er ikke arvelig.

Kan man have leukæmi uden symptomer?

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.

Kan leukæmi smitte?

Kræft er ikke en smitsom sygdom

Heller ikke ved blod til blod kontakt eller via slimhinderne for eksempel ved samleje. Blod mellem to personer indeholder vidt forskellige celler, som ikke kan overleve hos den anden og derfor går til grunde.

Kan man helbredes for leukæmi?

Akut leukæmi kan i mange tilfælde helbredes med kraftig kemoterapi eventuelt i kombination med biologisk målrettede lægemidler eller ledsaget af en knoglemarvstransplantation.

Kan man behandle leukæmi?

Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.

Kan leukæmi sprede sig til hjernen?

Sygdommen kan sprede sig til hjernen, og den væske, der omgiver hjernen (spinalvæsken) og hos drenge også til testiklerne.

Kan man se tegn på kræft i blodet?

I nogle tilfælde kan en blodprøve give mistanke om særlige kræftformer. En blodprøve er en del af det samlede billede, der skal til for at lægen kan stille diagnosen, undersøge din helbredstilstand og senere vurdere, hvordan behandlingen virker.

Er man født med leukæmi?

"I dag ved man, at de fleste børneleukæmier starter deres udvikling under graviditeten. Derfor fødes nogle børn med forstadier til leukæmi – altså med ganske små mængder af disse umodne immunceller." "Vores studie er med til at skabe en større viden om, hvorfor leukæmi opstår.