Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret på lige fod med mændene i 1915. Men forud var gået årtiers kamp for at opnå denne stemmeret, fra det første lovforslag derom blev fremsat i Folketinget i 1886. I 1908 fik kvinderne kommunal stemmeret, og 7 år senere fik de endelig stemmeret til rigsdagsvalg.
Hvem kunne stemme før 1915?
Før 1915 var en persons valg- og stemmeret altså ensbetydende med, at vedkommende var mand, over 30 år samt havde en vis indkomst og ejendom. Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret.
Hvem havde stemmeret frem til 1915?
Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret: Vælgeren måtte ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen husstand, dvs. at tyende ikke havde stemmeret.
Hvordan fik kvinderne stemmeret i Danmark?
Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark.
Hvem fik stemmeret efter grundlovens indførelse i 1849?
juni 1849. Herefter blev Rigsdagens Folketing og Landsting oprettet til at varetage lovgivningen. Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er
Hvad blev ændret i grundloven i 1915?
Som en følge af genforeningen var Rigsdagen nødt til at tilpasse grundloven. Ved justeringen i september 1920 blev 1915-grundloven tilpasset til, at: Nordslesvig nu igen var dansk. Island var blevet en selvstændig stat i 1918.
Hvem fik stemmeret i 1918?
«: 100 år med kvinder i politik. I 1915 kom den grundlovsændring, der sikrede, at kvinderne fik stemmeret og blev valgbare, men først i 1918 kunne danske kvinder for første gang stille op til og stemme ved et folketingsvalg.
I hvilke lande har kvinder ingen rettigheder?
Afghanistan topper listen over verdens farligeste lande for kvinder. De følgende lande på listen er Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan, Indien og Somalia.
Hvornår fik kvinder lov til at arbejde i Danmark?
Forud var gået årtiers kamp, der mobiliserede tusindvis af kvinder fra slutningen af 1800-tallet og kulminerede med et stort demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads den 5. juni 1915. Her markerede over 12.000 kvinder, at de med grundlovsændringen endeligt var blevet fuldgyldige borgere i det danske samfund.
Hvornår blev gifte kvinder myndige?
1814: Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. 1857: Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev.
Hvornår blev stemmeretten sat ned til 18 år?
Folkeafstemning om nedsættelsen af valgretsalderen fra 20 til 18 blev afholdt 19. september 1978. Valgdeltagelsen lå på 63,4 procent (uden Grønland og Færøerne). 34,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja, medens 29,3 procent stemte nej, hvormed valgretsalderen blev nedsat fra 20 til 18.
Hvornår blev der indført demokrati i Danmark?
Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.
Hvornår fik kvinder stemmeret i Sverige?
september 1921. Efter valgte tiltrådte Branting 2. regering. Det var det første valg i Sverige hvor kvinder havde stemmeret og valgret.
Hvornår fik kvinder stemmeret i USA?
I 1896 gav Idaho som den første stat kvinderne stemmeret. I 1920 vedtog USA kongres så det 19. forfatningstillæg, der gav kvinder stemmeret generelt.
Hvornår blev Landstinget afskaffet?
Landstinget blev afskaffet efter endnu en folkeafstemning, som blev gennemført i 1953.
Hvor er der mest ligestilling i verden?
Det er langt fra vores geografiske nabolande Island, Finland, Norge og Sverige, der alle ligger i top fem over lande med mest ligestilling mellem kønnene.
Hvilke lande må kvinder ikke gå i skole?
Afghanistan er nu det eneste land i verden, hvor piger ikke må gå i skole. I de større byer er der dannet såkaldte “undergrundsskoler”, hvor underviserne er ældre kvinder.
Hvilket land er der flest kvinder i?
Letland, Litauen, Armenien, Hviderusland, Rusland, Ukraine og Estland er blandt de lande, der har den største kvindelige befolkning. I selvsamme lande er der også meget stor forskel på mænd og kvinders forventede levealder.
Hvem har siddet længst tid i Folketinget?
Klaus Berntsen, set her i 1914, er det længstsiddende medlem af Folketinget nogensinde.
Hvornår fik Danmark sin første kvindelige statsminister?
Danmarks første kvindelige minister
I 1903 blev Nina Bang indvalgt i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Fra 1913-17 sad hun i Borgerrepræsentationen i København. I 1918 blev hun valgt til Landstinget, og da Socialdemokratiet dannede regering i april 1924, blev hun undervisningsminister.
Hvornår måtte kvinder eje?
Efter Junigrundloven blev den kvindelige arvefølge i 1853 på ny afskaffet og først genindført ved Tronfølgeloven i 1953. Valgret og valgbarhed for kvinder på lige fod med mænd blev indført i 1908 til kommunalvalg og i 1915 til rigsdagsvalg, se kvindevalgret.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvem kunne ikke stemme i 1849?
Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.
Hvem opfandt grundloven?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.