Hvem har pligt til journalisering? Journaliseringspligten gælder kun for statslige forvaltningsmyndigheder, der er omfattet af offentlighedslovens § 2, samt for kommunale og regionale enheder, der kan henregnes til den kommunale og regionale centralforvaltning, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 4.
Hvornår har kommunen Journaliseringspligt?
Der er kun pligt til at journalisere et dokument, hvis følgende betingelser er opfyldt: Dokumentet er modtaget, afsendt eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.
Hvem skal journalisere?
Journalen er et arbejdsredskab for autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner. Du skal føre journal, hvis du udfører sundhedsfaglige opgaver som en del af dit arbejde. Når du fører patientjournalen, skal du skrive det, der er nødvendigt for god pleje og behandling. Læs mere om hvad der gælder for din faggruppe.
Er der notatpligt i alle sager?
Notatpligten efter offentlighedslovens § 13 gælder kun i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed mv. (afgørelsessager). Det er dog uden betydning for notatpligten, om der i den konkrete sag rent faktisk ender med at blive truffet en realitetsafgørelse, eller om sagen f. eks.
Hvad skal ikke journaliseres?
Mails eller sms, hvor indholdet er omfattet af notatpligt. I mere generelle sager, der ikke har karakter af afgørelsessager, vil der ofte være e-mails, som ikke skal journaliseres, fordi de ikke har betydning for sagen eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det gælder særligt for interne mails.
Gæt hvem der har en straffeattest | Opstilling | Skære
Hvem har Journalpligt?
Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient, jf. § 1. Stk.
Hvem har notatpligt?
Som medarbejdere i kommunen er vi omfattet af reglerne om notatpligt. Det betyder, at vi har pligt til at notere mundtlige oplysninger i en sag, hvis de har betydning for den afgørelse, vi efterfølgende skal træffe, eller hvis de i øvrigt er væsentlige.
Hvad er Journaliseringspligt?
Pligten til journalisering omfatter afsendte dokumenter, modtagne dokumenter og interne dokumenter i endelig form. Et dokuments betydning for sagen eller sagsbehandlingen afgøres på det tidspunkt, hvor dokumentet modtages eller afsendes, eller i forhold til et internt dokument når dette forelig- ger i endelig form.
Hvem har vejledningspligt?
Af den almindelige vejledningspligt, der gælder for alle myndigheder, følger det derudover, at myndighederne, når der skønnes at være behov for det, skal oplyse borgerne om muligheden for at rette henvendelse til en tilsynsmyndighed, f. eks. de kommunale tilsynsmyndigheder.
Hvad er omfattet af aktindsigt?
Retten til aktindsigt gælder for hele den offentlige forvaltning. Du kan som udgangspunkt få aktindsigt i alle slags dokumenter, dvs. ikke blot skriftlige dokumenter (breve, mails, sms-beskeder mv.), men også fotografier, billeder, kort, rids, film mv.
Hvem tjekker min journal?
Sådan gør man: På sundhed.dk skal man logge ind med NemId. Her skal man finde punktet ”log”, der er markeret med et øje. Her kan man se, hvilke sundhedspersoner der har tilgået ens oplysninger via systemer, der er koblet sammen med sundhed.dk.
Kan psykologer se ens journal?
Som psykolog har du i langt de fleste tilfælde journalpligt. Det betyder, at du skal notere alle vigtige ting i klientens journal. Journalpligten er blandt andet med til at sikre dine klienters retssikkerhed, idet klient ensom hovedregel har ret til at få aktindsigt i egen journal.
Kan man få aktindsigt i journal?
Du har ret til at få udleveret en kopi af din patientjournal. Du kan søge aktindsigt i din journal, hvis du er fyldt 15 år. Du kan også give andre fuldmagt til at søge adgang til din journal for dig.
Hvorfor journalisering?
Journalisering er en afgørende forudsætning for at kunne sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, og at afgørelsesgrundlaget dermed er korrekt, når der træffes afgørelse. Journalisering er også en forudsætning for, at kommunen kan behandle eventuelle klagesager og anmodninger om aktindsigt og indsigt korrekt.
Hvad må udleveres ved aktindsigt?
Retten til aktindsigt efter forvaltningsloven gælder kun for parter i afgørelsessager. Parters adgang til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører den pågældende afgørelsessag. Sags- og dokumentbegrebet i forvaltningslovens § 9 afgrænses på samme måde som i offentlighedslovens § 7.
Hvilke oplysninger må kommunen indhente?
Uden samtykke: Kommunen kan indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold fra offentlige myndigheder og a-kasser uden samtykke. visse oplysninger i forbindelse med sager om mellemkommunal refusion.
Hvad er vejledningspligt?
Vejledningspligt betegner offentlige myndigheders pligt til at yde vejledning og bistand til borgere og juridiske personer, der henvender sig med spørgsmål inden for den pågældende myndigheds område.
Er en vejledning juridisk bindende?
Vejledninger er ikke retligt bindende og kan derfor udstedes uden hjemmel i lov eller et over-/underordnelsesforhold af den myndighed, der er ansvarlig for det pågældende område.
Hvornår gælder officialprincippet?
Officialprincippet betyder, at Skatteforvaltningen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skatteforvaltningen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen.
Hvem er underlagt offentlighedsloven?
Loven omfatter dokumenter, som alle dele af den offentlige forvaltning har udarbejdet. Man har dog ikke ret til aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold, med mindre man selv er omtalt i sagen.
Hvem er omfattet af offentlighedsloven?
Efter § 5, stk. 1, er selskaber, institutioner, personligt ejede virksomheder, foreninger mv. omfattet af lovens regler om aktindsigt samt notatpligt, i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne.
Hvad er god forvaltningsskik?
God forvaltningsskik er normer og principper for, hvordan myndighederne bør opføre sig i forhold til borgerne. Det betyder, at myndigheder bl. a. skal optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.
Hvem har ret til aktindsigt efter forvaltningsloven?
Hvem (§ 9, stk.
Når parter i en sag beder om aktindsigt, skal I træffe afgørelse efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt. Man er part i en sag, hvis man har en retlig, individuel, væsentlig og direkte interesse i sagens udfald, dvs. hvis man modtager en afgørelse som klager eller ansøger.
Hvor langt tilbage kan man søge om aktindsigt?
7-dagesfristen for færdigbehandlingen af en aktindsigtsanmodning er ikke absolut, men kan undtagelsesvis udsættes navnlig som følge af sagens omfang eller kompleksitet. Med udtrykket sagens omfang sigtes først og fremmest til antallet af dokumenter, der er omfattet af den enkelte anmodning om aktindsigt.
Hvornår har en offentlig myndighed oplysningspligt?
Oplysningspligt i forbindelse med dataindsamling
Når du som privat virksomhed, offentlig myndighed, fysisk person, institution eller ethvert andet organ indsamler informationer om brugere eller kunder, er du underlagt oplysningspligt.