Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) - eller bare Kul- og Stålunionen - blev startet af seks lande: Frankrig, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien. Fællesskabet blev indgået med anden verdenskrig i frisk erindring og for at minimere risikoen for en ny krigsoprustning.
Hvornår og hvorfor opstod EU?
Det europæiske samarbejde blev grundlagt i kølvandet på Anden Verdenskrig og havde til hensigt at forhindre en ny krig mellem de europæiske lande. Den oprindelige tanke var, at man ved at øge samhandlen landene imellem i praksis ville umuliggøre krig.
Hvilke lande startede EU?
De seks lande er Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab træder i kraft i 1952.
Hvordan er EU opstået?
I 1951 stiftede seks lande (Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Nederlandene) Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. I 1958 blev dette fællesskab kendt som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), og navnet blev senere ændret til Den Europæiske Union (EU) i 1993.
Hvornår kom vi ind i EU?
Danmarks medlemskab
Et flertal af danskerne stemte ja til dansk medlemskab af EF den 2. oktober 1972. Tre måneder senere, den 1. januar 1973, blev Danmark officielt medlem af De Europæiske Fællesskaber (EF) eller den Europæiske Union (EU), som det europæiske samarbejde kaldes i dag.
Grundlæggelsen af EU
Hvad var Danmark medlem af før EU?
Efter en folkeafstemning i 1972 blev Danmark medlem af EF fra 1973, men Danmarks deltagelse i europæisk samarbejde havde været drøftet allerede siden begyndelsen af 1950'erne. I 1993 trådte Danmark ind i EU.
Hvem fik Danmark med i EU?
Den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark, Storbritannien og Irland EF. Grønland blev medlem sammen med Danmark, mens Færøerne besluttede sig for ikke at tilslutte sig.
Hvad er formålet med EU?
EU's mål inden for dets grænser er: at fremme fred, sine værdier og befolkningernes velfærd. at tilbyde frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, samtidig med at der træffes passende foranstaltninger ved de ydre grænser for at regulere asylansøgning og indvandring og forebygge og bekæmpe kriminalitet.
Hvem bestemmer i EU?
Europa-Parlamentet træffer beslutninger om EU-lovgivning sammen med Rådet for Den Europæiske Union. Hvis Parlamentet og Rådet ikke kan nå til enighed om en lov, vedtages der ikke en ny lov.
Er Grønland en del af EU?
Grønland er ikke medlem af EU, men har en særlig fiskeriordning og er blevet optaget som et af de såkaldte oversøiske lande og territorier som har særlige forbindelser med EU. Statsoverhoved: Kong Frederik 10.
Hvad står u for i EU?
EU. EU står for Den Europæiske Union. Det er en gruppe på 27 lande i Europa.
Hvilket parti er imod EU?
I medlemskredsen samler sig EU-modstandere fra hele det politiske spektrum, bl. a. fra Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, De Grønne, Retsforbundet og Enhedslisten.
Hvad er EU's rolle i dag?
I dag er EU en politisk og økonomisk union med egne institutioner, og medlemslandene samarbejder også om udenrigs- og forsvarspolitik og på det politi- og strafferetlige område. Det europæiske samarbejde omfatter i dag både lovgivende, kontrollerende, dømmende og rådgivende funktioner.
Hvad gør EU for Danmark?
Overordnet set har EU fokus på at fremme fred, EU's værdier og befolkningernes velfærd. EU vil arbejde for økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. Det vil EU gøre gennem fri bevægelighed og et indre marked.
Hvad har EU gjort?
EU er verdens største handelsblok. EU er også verdens største eksportør af forarbejdede varer og tjenesteydelser og det største importmarked for over 100 lande. Fri handel blandt medlemmerne var et af EU's grundlæggende principper. Det er blevet muligt takket være det indre marked.
Hvad hed det før EU?
EF (Det Europæiske Fællesskab) kom til at hedde EU (Den Europæiske Union), da Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.
Hvem har mest magt i EU?
Europa-Parlamentet er i dag en meget magtfuld aktør i EU. EU-landenes regeringer har styrket Parlamentets beføjelser betydeligt over en årrække. Det skyldes navnlig et krav om at gøre EU mere demokratisk og åbent. Europa-Parlamentet er især styrket, fordi det i stigende grad vedtager EU-love sammen med Ministerrådet.
Hvem finansierer EU?
Som udgangspunkt betaler alle medlemslande den samme procentdel af deres BNI, men nogle lande, inklusiv Danmark, får en rabat på BNI-bidraget. Danmarks bruttorabat er på cirka 2,81 mia. kroner årligt (2021-tal), hvor nettorabatten er 1,5 mia. kr efter bidraget til de andre fire landes rabat.
Hvor lang tid har Danmark været en del af EU?
den 1. januar 1973 trådte Danmark ind i EF. Den forholdsvise store tilslutning til medlemskab ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 betød dog på ingen måde, at Danmark fik et let liv i Det Europæiske Fællesskab.
Hvornår stemte vi nej til euroen?
Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta var en dansk folkeafstemning, der blev afholdt 28. september 2000 og handlede om hvorvidt Danmark skulle indtræde i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) pr. 1. januar 2002 og dermed indføre euroen som valuta i stedet for den danske krone.
Hvem er ikke med i EU?
Rusland. Albanien, Montenegro og Nordmakedonien. Bosnien-Hercegovina, Kosovo*, Serbien og Ukraine. Andorra og San Marino.
Er Polen en del af EU?
10 nye lande bliver medlem af EU: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Dette er den største udvidelse, hvad angår befolkningsantal og antal lande.
Er det en fordel at være medlem af Danmark?
Når du er medlem af "danmark", får du tilskud til tandlæge, briller, kontaktlinser, fysioterapi, vaccination, diætist, jordemoder og meget mere. Meld dig ind nu, mens du er rask. Du kan hurtigt få brug for "danmark"s mere end 350 forskellige tilskud.
Hvornår stemte Danmark nej til EF?
Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF var en dansk folkeafstemning, der blev afholdt 2. oktober 1972. 63,4 procent af vælgerne stemte ja til dansk medlemskab af EF, mens 36,6 procent stemte nej. Valgdeltagelsen var 90,1 procent.