Man kan stemme til valg til kommunalbestyrelser og til regionsråd, hvis man er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen (kommunale valg) eller i regionen (regionale valg). Herudover skal man opfylde et af følgende krav: er dansk statsborger. er statsborger i et af de øvrige EU-lande.
Hvem fik stemmeret?
Valgret i grundloven af 1915
Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.
Hvem kunne ikke stemme i 1849?
Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.
Hvad vil det sige at være valgbar?
Valgbarhed er retten til at opnå valg. Gruppen af valgbare personer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med gruppen af personer med valgret. En død person kan få flest stemmer ved et valg, men en død person er ikke valgbar.
Hvornår fik tjenestefolk stemmeret i Danmark?
Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret i 1915. Men der var flere grupper i samfundet, der ikke kunne stemme. Uden for stemmeretten stod stadig fattige, umyndiggjorte, kriminelle, folk uden fast bopæl og fremmede uden dansk indfødsret.
Skal kvinder have stemmeret?
Hvem havde ikke stemmeret i Danmark?
I folkemunde blev de, der efter disse kriterier ikke kunne få valgret, kaldt for "De syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Hvem kunne stemme før 1915?
Før 1915 var en persons valg- og stemmeret altså ensbetydende med, at vedkommende var mand, over 30 år samt havde en vis indkomst og ejendom. Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret.
Hvor mange stemmer skal man have for at starte et parti?
For at stille op til et folketingsvalg, kræves det at et parti indsamler et antal vælgererklæringer der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Det er efter Folketingsvalget 2022 20.195 vælgererklæringer.
Hvad for en politiker i løn?
Et folketingsmedlem modtager et vederlag på 59.852,83 kr. om måneden (pr. 1. oktober 2022).
Hvor mange mandater er der i Folketinget?
Folketinget består af 179 medlemmer valgt for maksimalt fire år. Heraf er 175 valgt i Danmark, to valgt på Færøerne og to valgt i Grønland. Efter den valgkredsreform, der fulgte med Strukturreformen i 2007 vælges de danske medlemmer i 10 storkredse.
Hvad er de 7 F er?
Ordet fjolser blev dengang brugt til at beskrive folk, som havde en psykisk sygdom eller var udviklingshæmmede. De var umyndiggjorte – det vil sige, at man havde besluttet, at de ikke var i stand til at bestemme over deres eget liv og derfor skulle have en værge – en anden person – som traf beslutninger for dem.
Hvad er de 5 fere?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Hvornår blev stemmeretten sat ned til 18 år?
Folkeafstemning om nedsættelsen af valgretsalderen fra 20 til 18 blev afholdt 19. september 1978. Valgdeltagelsen lå på 63,4 procent (uden Grønland og Færøerne). 34,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja, medens 29,3 procent stemte nej, hvormed valgretsalderen blev nedsat fra 20 til 18.
Hvad er de fem f?
De, der ikke kunne stemme, blev kaldt de fem f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Ved grundlovsændringen i 1915 fik de to af f'erne stemmeret. Det var kvinder og folkehold (tjenestefolk), og måske derfor huskes ændringen i 1915 af mange mest for kvinders valgret.
Hvem fik ikke stemmeret med grundloven i 1849 og hvorfor?
· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.
Hvad får Jakob Ellemann i løn?
Ellemann-Jensen har været minister i den siddende regering i under ét år. Derfor modtager han eftervederlag i seks måneder - den kortest mulige periode. Eftervederlaget lyder på 126.016 kr. om måneden - og altså 756.096 kr.
Hvad er den højeste løn i Danmark?
Øverste virksomhedsledelse er det højest betalte erhverv, men listen omfatter også finansmæglere, speciallæger og ingeniører inden for minedrift, metallurgi og beslægtede områder. Toplønningerne mellem mænd og kvinder er meget forskellige. En mandlig senior manager tjener ca. 16 000 kr.
Hvem er løsgænger i Folketinget?
En løsgænger, partiløs eller frigænger er en folkevalgt, der står uden for partierne, dvs. ikke indgår i en partigruppe. Normalt bliver man løsgænger ved at melde sig ud af eller blive ekskluderet fra sit parti i løbet af valgperioden.
Hvor mange mandater har den nuværende regering?
Regeringen Mette Frederiksen II har været Danmarks regering siden 15. december 2022. Den består af ministre fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvorfor den ofte benævnes SVM-regeringen. De har tilsammen 86 mandater bag sig i Folketinget, og er dermed en mindretalsregering.
Hvem lavede grundloven i Danmark?
Det blev D.G. Monrad (1811-1877), der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast. Dette blev efterfølgende redigeret af Orla Lehmann (1810-1870), inden det blev behandlet og vedtaget af den grundlovgivende forsamling den 25. maj 1849, hvorefter Frederik 7. den 5.
Hvornår blev de 7 F er afskaffet?
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er - YouTube. Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. De såkaldte 7 F'er blev ikke fundet værdige til stemmeret, da Grundloven blev vedtaget i 1849. Ved grundlovsændringen i 1915 fik bl.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.